Get latest jobs before others

Spændende sagsbehandlerstilling i Ringkøbing for jurister eller anden AC-uddannelse med sagsbehandlererfaring

Familieretshuset



Spændende sagsbehandlerstilling i Ringkøbing for jurister eller anden AC-uddannelse med sagsbehandlererfaring

Vil du udfordres og udvikles som AC’er? Brænder du for at hjælpe familier i krise, herunder at sikre børns forsørgelse, når der er brud i familien? Kunne du tænke dig et meningsfyldt arbejde præget af lean-principper, selvbestemmelse og muligheden for at bidrage til konstant forbedring og udvikling? Så er du måske vores nye kollega i bidragsenhederne.

Om arbejdsopgaver:
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du får en alsidig hverdag, hvor du kommer tæt på beslutningsprocesserne indenfor fagområdet. Derudover foretager du individuel skriftlig sagsbehandling tæt på borgerne, hvor du er selvstændig beslutningstager på baggrund af lovgivning og praksis. Hertil kommer, at du yder generel telefonisk vejledning til borgerne.

Din rolle:
Som AC’er hos os vil du blive ekspert inden for et givent bidragsområde, ex. aftalte børnebidrag eller uddannelsesbidrag, hvor hver afgørelse har direkte indvirkning for den brudte familie. Hertil kommer, at du får stor praktisk erfaring indenfor det forvaltningsretlige område. Uanset om du har en traditionel juridisk uddannelse, er erhvervsjurist, er samfundsvidenskabelig jurist eller har anden AC-uddannelse med sagsbehandlererfaring, vil du få muligheden for at arbejde i mindre teams med stor faglighed. Du vil komme til at fortolke, skønne samt træffe afgørelser, hvor du ligeledes har øje for at optimere processer og arbejdsgange. Derudover skal du stå til rådighed for sparring fra kontorfunktionærer og andre AC’er. Enhederne er desuden kendetegnet ved, at vi på tværs af fagligheder udtænker løsninger på de udfordringer, vi møder i praksis.

Om os:
Du bliver en del af en af kontorets bidragsenheder, som består af 35 medarbejdere med baggrund indenfor jura, sagsbehandling og administration. Sammen engagerer vi os i meningsfuld sagsbehandling og vi bidrager aktivt til kontinuerlig forbedring af vores processer. Her vægter vi samarbejde, inklusion og en positiv arbejdskultur højt.

Hvad gør os unikke:

  • Lean-kultur: Vi bruger lean-principper til konstant at optimere vores sagsbehandling, hvilket skaber en dynamisk og effektiv arbejdsplads.
  • Stort ansvar: Hos os får du ikke bare en rutinepræget opgave – du får ansvar for at løse komplekse samfundsopgaver og forme praksis på området.
  • Medinddragelse og udvikling: Vi værdsætter din mening og involverer dig i at forbedre vores processer og arbejdsgange. Din indsats vil have direkte indflydelse på både driften og din egen faglige udvikling.

Hvad vi forventer af dig:
Vi søger AC’er, der:

  • Har en passion for at levere kvalitetspræget sagsbehandling med fokus på borgeren.
  • Er i stand til at bevare struktur og effektivitet, selv i pressede situationer.
  • Kan samarbejde og skabe stærke relationer med kollegaer.
  • Er klar til at tage del i at optimere og udvikle vores processer.
  • Kan formidle kompleks information klart til borgere og andre interessenter.

Ansøgning, kontakt og løn
Kan du se dig selv som en del af bidragsenhederne, så send os din motiverede ansøgning samt CV og eksamenspapirer senest den 21. oktober 2024. Vi forventer løbende at holde samtaler, dog senest den 25. oktober 2024. Startdato er hurtigst muligt eller den 1. december 2024.

Der er tale om et genopslag.

Vi har flekstid, som kan anvendes under hensyntagen til arbejdets tilrettelæggelse. Der er i et vist omfang mulighed for hjemmearbejde.

Ønskes yderligere oplysninger om arbejdsopgaverne, er du meget velkommen til at henvende dig til funktionsleder Maj-Britt Olesen på 5163 4139 eller funktionsleder Karin Lemming på 5163 4115.

Ansættelsesområdet vil være Social- og Boligministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Familieretshuset i Ringkøbing.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC).

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

Om Familieretshuset
Familieretshuset arbejder for at hjælpe familier i bred forstand. Vi møder bl.a. familier og børn i skilsmisse, familier der ønsker at adoptere eller oprette værgemål, og udenlandske par der vil giftes i Danmark. Målet er altid at finde den bedste løsning for hver enkelt familie. Familieretshuset løser opgaver inden for områderne; forældremyndighed, bopæl og samvær, separation og skilsmisse, internationale ægteskaber, navne, bidrag, faderskab, adoption og værgemål. Vi er en organisation i stor udvikling, og vi brænder for at levere den bedste kvalitet, til gavn for de mange borgere der hver dag har brug for vores hjælp.

Familieretshuset har afdelinger 10 forskellige steder i Danmark.

Lokation: Ringkøbing

Ansøgningsfrist: 21 Oct 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Familieretshuset



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 21 October 2024
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Familieretshuset

Storetorv 10, 6200 Aabenraa

Familieretshuset åbnede 1. april 2019 og erstattede Statsforvaltningen. Familieretshuset hører organisatorisk og budgetmæssigt under Social- og Indenrigsministeriet.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2658879//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.