Get latest jobs before others

Overlæge/speciallæge søges til Retspsykiatrisk Distriktspsykiatri, Psykiatrisk Afdeling Middelfart pr. 1. januar 2025 eller snarest derefter

Region Syddanmark


Vil du være en del af vores fællesskab?

Psykiatrisk Afdeling Middelfart varetager den retspsykiatriske funktion for hele Region Syddanmark, samt den almenpsykiatriske opgave i Middelfart og Assens Kommuner. Afdelingen består af seks retspsykiatriske sengeafsnit og et almenpsykiatrisk sengeafsnit, med i alt 102 døgnpladser, samt Lokalpsykiatri og Retspsykiatrisk Distriktspsykiatri.

Herudover varetager Retspsykiatrien i Middelfart mentalundersøgelser i Region Syddanmark.

Visitationen til retspsykiatriske døgnpladser i hele Region Syddanmark varetages af de retspsykiatriske overlæger i Middelfart.

Psykiatrisk Afdeling Middelfart har desuden en stor og aktiv Forskningsenhed.

Retspsykiatrisk Distriktspsykiatri (RDP) varetager den ambulante behandling for alle patienter med behandlingsdom i Region Syddanmark. Behandlingen foregår både ude i lokalsamfundet og på afdelingen på Østre Hougvej, Middelfart. Afsnittet består i øjeblikket af 1 ledende overlæge og 1 oversygeplejerske, 2 overlæger, 1 speciallæge, 21 erfarne, specialuddannede sygeplejersker, 1 diætist, 4 sekretærer, 2 psykologer og 2 socialrådgivere - og så mangler vi dig.

Vi kan tilbyde dig en varieret arbejdsdag, som blandt andet indeholder:

  • faglig sparring blandt fagfæller
  • godt teamsamarbejde og godt tværfagligt samarbejde
  • kursusmuligheder samt interne temadage
  • deltagelse på den retspsykiatriske ekspertuddannelse

Dine opgaver vil bl.a. blive:

  • behandling af ambulante retspsykiatriske patienter
  • udfærdigelse af retspsykiatriske erklæringer under kollegial sparring
  • medvirken til fortsat udvikling af retspsykiatrien

Vi arbejder i geografisk opdelte teams med overlæge, sygeplejersker, sekretær, diætist samt psykolog og socialrådgiver. Der er et tæt, tryghedsskabende arbejdsmiljø. Patienterne har oftest diagnoser inden for psykosespektret. Halvdelen har desuden en misbrugsproblematik. Vi ser derfor frem til fremover også at arbejde med integreret misbrugsbehandling. Behandlingen foregår både ved personlig patientkontakt, ved udebesøg og fx ved videosamtaler.

Du har fleksibilitet i din arbejdstidstilrettelæggelse og har dit kontor i Middelfart.

Tværfaglige teamkonferencer, personalemøder m.m. foregår tirsdage og fredage, hvor alle faggrupper møder på Østre Hougvej 70 i Middelfart.

Kvalifikationer
Du skal have en bred almenpsykiatrisk uddannelse og speciallægeanerkendelse i psykiatri.

Vi vil lægge vægt på din lyst og evne til samarbejde og til at indgå i et tværfagligt team.

Det forventes, at du har kørekort.

Afdelingen i Middelfart har gode parkeringsforhold og adgangsforhold både med tog og bil.

Løn er efter ovenenskomst.
Region Syddanmark er én samlet ansættelsesmyndighed. Vi ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest.

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte cheflæge Louise Ahrendt på tlf. 3044 8463 og ledende overlæge i RDP Joan Johansen på tlf. 9944 8175. Du er også velkommen til at kigge forbi for at høre om afsnittet.

Der er ansøgningsfrist den 1. november 2024, og vi forventer at afholde samtaler den 14. november 2024. Du søger stillingen via nedenstående link.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Afdeling: Psykiatrisk Afdeling Middelfart

Stillingsbetegnelse: Afdelingslæge/overlæge

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Middelfart

Ansøgningsfrist: 01-11-2024



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 01 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2658950//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.