Get latest jobs before others

Oversygeplejerske til operationsafsnittet i Urinvejskirurgisk Afdeling L, OUH

Region Syddanmark


Urinvejskirurgisk Afdeling L søger pr. 1. december en oversygeplejerske til operationsafsnittet
Vi er en engageret personalegruppe der søger en ny leder. Du skal forvente en omskiftelig hverdag med dedikerede medarbejdere, der tager stort medansvar. Vi har valgt at arbejde her, fordi vi gerne vil være i en afdeling der lykkes med kirurgi på højt niveau, hvor vi fagligt udvikles og har et godt arbejdsmiljø. Vi søger derfor en leder, der vil stå i spidsen for os, og som har de samme ambitioner.

Hvem er vi?
Urologien er et spændende speciale. Vi udfører operative indgreb i nyre, blære, prostata og urinveje. En del af disse indgreb foregår som Robot Assisteret Kirurgi og opereres i RAK-centret, men vi er også en del af det Dagkirurgiske Center OLAV, hvor vi opererer såvel voksne som børn. Dermed et afsnit der giver mulighed for stor udvikling.

Vi arbejder tværfagligt og tæt sammen med Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V samt andre specialer der bruger operationsstuer på RAK-centret.

Dagene er dermed forskellige og vi har operationer på op til 5 stuer dagligt. Vi har planlagte operationer mandag til torsdag fra 07.30-15.30, 3-4 dage operationer til kl. 17 eller 18 og fredag slutter vi kl. 15.30. Personalet har det øvrige del af døgnet rådighedsvagter på hverdage og weekender. Afsnittet er normeret til 22 fuldtidsstillinger.

Oversygeplejersken understøttes af en erfaren stedfortræder, der er med omkring den daglige koordinering, og nøglepersoner der er med til at sikre udviklingen i afsnittet og på tværs af afsnittene i hele afdelingen.

Du vil være leder for L-Operation og RAK-center, derudover vil du også overtage den daglige ledelse af afdelingens Dagkirurgiske Enhed (DKE), som på hverdage bemandes af et team bestående af personale fra L-OP, Sengeafsnit L1 og Ambulatoriet. Dette er startet op i denne nye teamorganisering den 1. september 2024, da vi ser alle kompetencer vil gavne patienten i det elektive forløb. Dagligdagen koordineres i tæt samarbejde med lægerne i afdelingen.

Vi ønsker et godt læringsmiljø, og har en struktureret oplæring i afsnittet for nyansatte sygeplejersker, hvor mentorer og afdelingens uddannelsesansvarlige sygeplejerske er tovholder. Der er løbende samtaler i introforløbet.

Afdeling L er en afdeling med i alt 4 afsnit fordelt på to matrikler (Odense og Svendborg), og der er i alt ca. 180 medarbejdere i afdelingen. Der er stort fokus på den faglige udvikling, og samtidig er det et speciale med en del forskning og hermed egen forskningsenhed.

I afdelingen arbejder vi på tværs af afsnit med forbedrings- og patientsikkerhedsarbejdet, og via ugentlige tavlemøder arbejder vi med løbende udviklingsindsatser i afsnittet og på tværs i hele afdelingen for at sikre gode patientforløb.

Opgaveløsning og trivsel høre sammen, og vi er en afdeling hvor de fleste kender hinanden, og hvor medarbejderinddragelse prioriteres højt, fordi vi ønsker en afdeling med høj trivsel og godt arbejdsmiljø. I afdelingen er flere personaler involveret i processer frem mod Nyt OUH.

Om stillingen
Det er vigtigt du som leder har et godt arbejdsmiljø og har mulighed for sparring med andre ledere i afdelingen. Som oversygeplejerske vil du sammen med din ”makker”/den funktionsansvarlige overlæge have det ledelsesmæssige ansvar på operationsgangen. Du vil indgå i afdelingens ledergruppe, afdelingens sygeplejefaglige forum og gruppen af sygeplejefaglige ledere, hvor du i alle fora vil have stor mulighed for indflydelse og påvirkning af afdelingens strategiske arbejde og udviklingsarbejde.

Vi forventer, at du:

  • har ledelseserfaring, samt relevant videreuddannelse inden for ledelse eller er villig til at erhverve dig en lederuddannelse.
  • har klinisk erfaring der er relevant for specialet, så du vil kunne være behjælpelig med afløsning på stuerne ved behov.
  • kan og tør gå foran i den udvikling afsnittet er i, og dermed være med til at sikre de rammer der skal til, for at skabe høj faglighed, patienttilfredshed, godt arbejdsmiljø og fastholdelse af personale.
  • har talent for at få hverdagen til at fungere tværfagligt gennem synlighed og inspirerende tilstedeværelse, og er beslutsom, handlingsorienteret, lydhør og loyal.
  • evner at skabe trivsel og gode forandringsprocesser, og dermed motivere og engagere dine medarbejdere, hvor du ser den enkeltes udviklingspotentiale, så vi spiller hinanden gode.
  • vægter et godt og rummeligt arbejdsmiljø, hvor der er fokus på ”work-life-balance”.
  • åben og anerkendende i din kommunikation og tager ansvar for, at det er i fællesskab vi lykkedes.

Vi tilbyder:

  • mulighed for at udvikle afsnittet og Afdeling L frem mod nyt OUH.
  • at være leder i en afdeling, med fokus på sammenhængende patientforløb, kvalitet, patientsikkerhed, arbejdsmiljø og udvikling.
  • daglig ledelse af et udviklingsorienteret og engageret team.
  • et tæt samarbejde med din ”makker”, afdelingens øvrige oversygeplejersker og ledergruppe.
  • stor indflydelse på eget jobområde, ledelsesrum og mulighed for kompetenceudvikling.
  • et højt sygepleje- og lægefagligt engagement i de specialer der findes i afdelingen.
  • en afdeling der vægter, at du som leder har et godt arbejdsmiljø og har mulighed for løbende sparring.

Yderligere oplysninger
Hvis ovennævnte har vakt din interesse, er du meget velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Tina Thomsen, mobil: 24904503 eller mail: [email protected] for nærmere oplysninger.

Løn- og ansættelsesforhold følger overenskomst for ledere på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn, med mulighed for tillæg.

Ansøgning stiles til chefsygeplejerske Tina Thomsen, Afdeling L, OUH Svendborg Sygehus og søges elektronisk.
Ansøgningsfristen er den 23. oktober 2024 og ansættelsessamtaler afholdes den 28. oktober 2024.
Læs evt. mere om OUH, samt afdelingen på www.OUH.dk

Afdeling: Urinvejskirurgisk Afdeling L Odense

Stillingsbetegnelse: Ledende sygeplejersker

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 23 Oct 2024



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 23 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2658951//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.