Get latest jobs before others

NØRRESTENBRO i Midtbyen søger UDDANNET PÆDAGOG til børnehaven

Aarhus Kommune



Om jobbet
Vi søger en uddannet pædagog til et barselsvikariat i vores børnehave. Vi vil gerne have stillingen besat d. 01.12.2024. Stillingen er på 37 timer om ugen.
Nørrestenbro er en integreret 0-6 års institution normeret til 74 børn. Vi har to vuggestuegrupper, en skovbørnehavegruppe for de ældste børn og en børnehavegruppe, Raketten, med de yngste børnehavebørn, hvor barselsvikariatet er. Vi er 18 medarbejdere.
Se lille film om arbejdet i Midtbyens Dagtilbud her

Din profil
Vi søger dig, der er uddannet pædagog, og som har lyst til, og måske erfaring med, at arbejde med de yngste børnehavebørn - og kan se værdien i netop dette arbejde. Vi arbejder med, at børn har vide rammer til for eksempel at lege og tage initiativer, som vi følger i den pædagogiske praksis. Det er derfor en klar fordel, hvis du kan se dig selv indgå børns lege og initiativer. Vores pædagogiske praksis forudsætter pædagogisk personale, som har et højt indbyrdes kommunikationsniveau og som har blik for det, der opstår og de pædagogiske muligheder, det giver. Du skal derfor kunne arbejde med stort overblik og tæft for organisering – både når det er på børnenes initiativ og når det er det planlagte pædagogiske arbejde. Du skal være tålmodig, nærværende og lydhør over for børns initiativer og perspektiver og have en anerkendende tilgang til børn, forældre og kolleger.

Du skal have lyst til at være med til at udvikle Nørrestenbros pædagogik.
Du skal turde diskutere pædagogik og være god til at samarbejde med kolleger og forældre.
Desuden skal du kunne se dig selv i et miljø, der er præget af høj faglighed og samtidig giver plads til skæve initiativer og sjove indfald.

Du skal have bestået folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk svarende til FVU-trin 4.

Derfor skal du vælge os
I Nørrestenbro lægger vi stor vægt på at skabe plads til og respekt for børnenes leg.
Vi har den grundtanke, at vores praksis skal være veldefineret, men uden ’rigtigt’ og ’forkert’. Vi har løbende drøftelser om samarbejde og værdier i personalegruppen, hvor vi bl.a. arbejder med at indarbejde systematiske diskussionsmetoder, f.eks. med afsæt i Stærkere Læringsfællesskaber. Vi er optagede af at tage fælles ansvar for alle børnene i Nørrestenbro.
Vi bestræber os på at være åbne og ærlige både i forhold til børn, forældre og kolleger - og vi har et godt samarbejdsklima med plads til selvstændighed, initiativer og spontanitet.
Legepladsen er stor, grøn og udfordrende, og indendørs har vi gode rammer for det pædagogiske arbejde.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Hvis du vil vide mere
Du kan læse mere om os på Nørrestenbro (aarhus.dk) og/eller ringe til pædagogisk leder Karen Reitz, på telefon 2069 9683. Jeg holder ferie i uge 42.
Du er også meget velkommen til at komme og hilse på os og se vores hus.

Ansøgning
Ansøgning og bilag sendes via funktionen ’søg job’.
Ansøgningsfrist d. 21. oktober 2024. Vi indkalder løbende til samtale og ansætter, når vi har den rigtige kandidat.

Om os
Nørrestenbro er en del af Midtbyens Dagtilbud, som består af 9 afdelinger i centrum af Aarhus.
Vi har et tæt samarbejde med Samsøgades Skole og det øvrige lokaldistrikt.
Som ansat i Aarhus Kommune, Børn og Unge, bliver du en del af et ambitiøst og innovativt samarbejde, der sætter barnet i centrum, og som har et 0-18 års perspektiv. Aarhus Kommunes dagtilbud har fokus på kvalitet, trivsel, effekt og tidlig indsats og går forrest, når det gælder nytænkning og digitalisering.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Nørrestenbro

Ansøgningsfrist: 21 October 2024

Placering: Knudrisgade 7, 8000, Aarhus C

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 21 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2659367//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.