Get latest jobs before others

Energimedarbejder til Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune



Har du erfaring med energimanagement, digitalisering og dynamiske data, så er du måske vores kommende kollega.

I kommunens klimaplan Klimaplan 2030 – Danmarks grønneste vækstkommune er der besluttet en række delmål og initiativer til at realisere 50% CO2 reduktion i 2030 og nettonul udledning i 2050.

Du bliver en del af en arbejdsplads, der deltager i en række eksternt finansieret udviklingsprojekter, hvor vi sammen med private og andre offentlige aktører afprøver nye tilgange og teknologier inden for energi- og miljøområdet. Fremadrettet kan vi se et behov for blandt andet at facilitere og styre kommunens deltagelse i projekter inden for fx digital indsamling og brug af data, energioptimering, grønne regnskaber, energifællesskaber med mere.

Du bliver en del af Klimasekretariatet, hvor Klimaplanen og det forebyggende klimaarbejde er forankret. Sekretariatet på 4 faste medarbejdere er placeret i By- og Miljøcentret med 50 medarbejdere, som foruden energi- og klimarelaterede opgaver, arbejder med natur- og miljøforhold, byggeri, byplanlægning m.m.

Du kommer i høj grad til at være selvstyrende i dagligdagen med hensyn til prioritering af opgaver og styring af din tid. Men vi gør en dyd ud af at hjælpe og sparre med hinanden om både stort og småt. I centret er vi gode til at samarbejde både med vores kolleger i andre centre og med eksterne samarbejdspartnere.

Du vil formentlig opleve at blive involveret i mange udfordringer og daglige gøremål, som enten kan relatere sig til et af de projekter, du er tilknyttet, eller en opgave én af dine kolleger sidder med. Du kommer til at indgå i klimasekretariatets arbejde på lige vilkår med de øvrige medarbejdere og vil referere direkte til centerchefen.

Du kommer blandt til at arbejde med opgaver som:

  • Opfølgning på tiltag i Klimaplan 2030
  • Projektstyring
  • Projektledelse af eller deltagelse i eksisterende og kommende eksternt finansierede projekter
  • Udfærdigelse af grønt regnskab for kommunen
  • Integrering af digitale platforme til energi og indeklima optimering
  • Energimanagement og koordinering af forbedringstiltag
  • Afrapporteringer, præsentationer i PowerPoint mv.
  • Facilitering af arbejdsgrupper

Som person er du åben for andres input, fleksibel og samarbejdsorienteret. Du ser det som en fordel at blive en del af en omskiftelig arbejdsdag, men du kan også fordybe dig i skriveprocesser eller mere nørdet databehandling eller anden registrering.

Ofte er der tryk på med mange opgaver, der kommer ind over skrivebordet, men som regel foregår det med godt humør og højt til loftet på kontoret. Du indgår i mange relationer både internt og eksternt, og du skal derfor trives med at begå dig blandt mange mennesker.

Herudover søger vi dig, der:

  • Har indgående kendskab til bygningsstyresystemer
  • Evner til at formidle komplekse problemstillinger
  • Er god til at opbygge relationer til eksterne aktører både nationalt og internationalt
  • Er god til solcelleberegning og reglementer
  • Har godt kendskab til nuværende og kommende EU-direktiver.
  • Har skarpe kommunikative evner - både skriftligt og mundtligt

Du må gerne have erfaring med at ansøge og administrere EU-projekter, men det er ikke et krav.

Praktiske oplysninger
Stillingen er en fuldtidsstilling med en 3-årig ansættelsesperiode. Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer. Ansættelse pr. 1. januar 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til kvalifikationer, gældende overenskomst og principperne om Ny Løn - dog forventes den at ligge på max. 37.000 kr. I forbindelse med ansættelse indhenter vi referencer fra tidligere ansættelser.

Dit arbejdssted er Rådhuset, Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup. Vi har flextid og aftale om hjemmearbejde. Vi har en personaleforening, kunstforening og en yderst vellidt kantineordning.

Ansøgningsfrist er søndag den 20. oktober 2024
Samtaler forventes afholdt den 29. oktober.

Ansøgning, CV og evt. anden relevant dokumentation sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Centerchef Lars Christensen på 43591271 eller chefkonsulent Marie-Louise Lemgart på 43591246.

Afdeling: BMC - By- og boligudvikling

Ansøgningsfrist: 20 October 2024

Placering: Rådhusstræde 1, 2630, Taastrup

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Høje-Taastrup Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 20 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Høje-Taastrup Kommune

Bygaden 2, 2630 Tåstrup

Velkommen til en moderne kommune med en mangfoldighed af mennesker og muligheder inden for erhverv, uddannelse, fritids- og kulturliv.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2659405//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.