Get latest jobs before others

Erfarne analytikere med interesse for sundhedsdata

Sundhedsdatastyrelsen



Har du erfaring med at omsætte data til viden, der belyser sundhedsvæsenet og har du lyst til at skabe større synlighed og indsigt i sundhedsvæsenets aktivitet, sammenhæng og økonomi, så er du måske en af vores nye kollegaer i Sundhedsdatastyrelsen

Om Analyse, Statistik og Økonomi
I Analyse, Statistik og Økonomi anvender vi sundhedsdata til at skabe viden til gavn for danskernes sundhed. Vi skaber det nødvendige vidensgrundlag til at udvikle og forbedre vores fælles sundhedsvæsen. Du vil få mulighed for at lave en række analyser, opgørelser og statistikker på forskellige områder, der skal være med til at forme sundhedsvæsenet i en bedre retning til gavn for borgere. Samtidig arbejder vi med løbende at udvikle takster og finansieringsordninger for hele sundhedsvæsenet for, at kunne vurdere finansieringsbehov og prognoser for sundhedsøkonomien.

Afdelingen består af tre sektioner: Det nære sundhedsvæsen og lægemidler, Hospitalsområdet og Sundhedsøkonomi og prognoser. Fælles for os alle er, at vi dagligt nørder med data for at skabe synlighed og indsigt i sundhedsvæsenet ved hjælp af en lang række registre. Vi arbejde derfor også meget på tværs af sektionerne for at løfte opgaverne.

Din hverdag hos os
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være at:

  • Understøtte departementet med opgørelser til de politiske initiativer, der udspringer af fx sundhedsreformen.
  • I samarbejde med eksterne parter etablerer faste rapporteringer og monitoreringer på sundhedsområdet, som udstilles til hele Danmark.
  • Udarbejde opgørelser til brug for servicering af departementet, Folketinget samt andre styrelser i Indenrigs- og Sundhedsministeriets koncern.
  • Udvikle et nationalt datagrundlag til beregning af enhedsomkostninger og efterfølgende DRG-takster for sygehusbehandling.
  • Udvikle indikatorer for de overordnede målsætninger for sundhedsvæsenet.
  • Udarbejde analyser på tværs af hele sundhedsområdet.
  • Formidle analyseresultaterne på en let og forståelig måde.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du har en relevant uddannelse inden for samfundsøkonomi eller sundhed. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk ledet organisation, som fx region/hospital, kommune, styrelse eller departement. Vi foretrækker kandidater, der har erfaring med kvantitative analyser på sundhedsområdet, som har en god forståelse for data og evnen til at tilpasse analyser til deres formål.

Vi søger en kollega, som både kan arbejde selvstændigt og i samarbejde med andre, hvor sparring og vidensdeling er i fokus. Vi lægger vægt på, at du er analytisk og fagligt stærk, og at du har viden eller interesse for sundhedsområdet. Vi forventer også, at du har erfaring med dataanalyse og kan formidle komplekse analyser på en forståelig måde.

Det er essentielt, at du hurtigt kan sætte dig ind i nye arbejdsopgaver og finde løsninger. Du skal også kunne navigere godt i et politisk miljø præget af mange tværgående interesser.

Vi tilbyder
Sundhedsdatastyrelsen er placeret i historiske og smukke omgivelser seks minutter på cykel fra Rådhuspladsen. Hvis du kommer i bil, har vi gratis parkeringspladser.

Vi har en uformel omgangstone præget af gensidig respekt. Mange prioriterer socialt samvær, hvilket betyder at vi har en meget aktiv personaleforening og en række klubber såsom løbeklub og vinklub. Der er endvidere fitnesscenter, gymnastiksal og tennisbane, som står til rådighed for styrelsens medarbejdere.

Vi praktiserer en høj grad af frihed og fleksibilitet. Du får både en stor grad af medbestemmelse over egen opgaveportefølje, og til hvordan du vil løse opgaverne.

Vi tilbyder rummelige rammer for arbejdets udførsel, herunder adgang til hjemmearbejde og mulighed for at aftale fridage som kompensation for merarbejde. Stillingen er som udgangspunkt 37 timer ugentligt inkl. frokostpause.

Vi er ikke lønførende, men til gengæld værner vi om vores arbejdstid, og forventer generelt ikke, at du arbejder mere end aftalt i din kontrakt. Der er mulighed for konkret at indgå midlertidige plustidsaftaler.

Din faglige udvikling er højt prioriteret i styrelsen, og med afsæt i dine kvalifikationer tilpasser vi din oplæring, herunder relevante kurser.

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og relevante faglige organisation.

Alle tre stillinger er fuldtid, hvoraf de to er en fast stilling og den sidste er et barselsvikariat.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til Sektionsleder Joanna Phermchai-Nielsen på 30 33 46 17, Maria Svendsen på telefon 24 97 44 91 eller sektionsleder Marie Frankov Nissen på telefon 22 50 24 88.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.

Ansøgningsfristen er den 21. oktober 2024

Afdeling:
Ørestads Boulevard 5, København S

Lokation: Sundhedsdatastyrelsen

Ansøgningsfrist: 21 Oct 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Sundhedsdatastyrelsen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 21 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Sundhedsdatastyrelsen

Ørestads Boulevard 5, 2300 København S

Sundhedsdatastyrelsen har til opgave at skabe sammenhængende sundhedsdata og digitale løsninger til gavn for patienter og klinikere samt forskningsmæssige og administrative formål i sundhedsvæsenet.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2659420//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.