IT Business Partner til Wicotec Kirkebjerg
Recruit IT
For vores kunde Wicotec Kirkebjerg søger vi en erfaren IT Business Partner.
Kan du omsætte forretningens behov til konkrete IT-initiativer i samarbejde med Koncern IT? Kan du lede IT-projekter og sikre en god implementering? Kan du skabe overblik og holde kontakt til superbrugere?
Om Wicotec Kirkebjerg
Wicotec Kirkebjerg er en del af Aarsleff koncernen, som arbejder på internationalt plan og har en førende position i Danmark. Koncernen er specialiseret i planlægning og udførelse af store, komplekse projekter indenfor infrastruktur, klimatilpasning, miljø, energi og bygge- og anlægsopgaver.
Om stillingen
Som IT Business Partner hos WK vil du få en vigtig rolle i en nyoprettet stilling. Med reference til CFO og med tæt kontakt til Koncern IT, bliver din opgave at fremme den digitale udvikling i WK. Du indgår som repræsentant for WK i arbejdsgrupper på IT-området og bidrager også i forbindelse med beslutning om valg af IT-løsninger.
Du bliver bindeleddet mellem Koncern IT og WK, og er den der sikrer, at koncernens initiativer også bliver forankret i WK. Du vil også få til opgave at implementere/videreudbygge en superbrugerorganisation på tværs i virksomheden.
IT Business Partnerens arbejdsområde:
- Have overblik over WK’s IT-løsninger og IT-projekter, dvs. kortlægge infrastrukturen
- Kontakt til Koncern IT
- Have indblik i digitale løsninger i andre forretningsområder i Aarsleff og WK
- Projektlederansvar for lokale IT-implementeringer
- Hjælp med implementering af nye IT-værktøjer i de enkelte forretningsområder
- Have overblik over superbrugere af IT-løsninger, så den enkelte medarbejder hurtigt kan blive hjulpet videre
- Afholde workshops
- Standardisering af IT-løsninger
Om dig
Vi søger en teamplayer, som vil være med til at skabe forretningsværdi og som formår at bringe IT og forretning tættere sammen. Din uddannelse er ikke afgørende, men vi forventer, at du allerede har opnået erfaringer med at indgå i IT projekter – gerne med kontakt til eksterne leverandører. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med NAV BC, da et af projekterne vil omhandle opgradering af dette. Du arbejder vedholdent med dine opgaver og går efter målet. Det er naturligt for dig at indgå i et tværorganisatorisk samarbejde med mange forskellige stakeholders på alle niveauer i organisationen.
Wicotec Kirkebjerg tilbyder dig
En indflydelsesrig stilling i en vækstorienteret koncern med gode markedsmuligheder. Virksomheden prioriterer medarbejdernes udvikling, og du vil få stor frihed i forbindelse med arbejdets udførelse. Løn forhandles på et attraktivt niveau og omfatter rigtig fin kantineordning, pension mv.
Stillingsdetaljer
Arbejdssted
Taastrup
Ansøgningsfrist
snarest muligt
Kontaktperson
Marianne Rishede
[email protected]
Mobil: +45 31 31 73 11
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: