Get latest jobs before others

Skoleleder til Skolen på Nyelandsvej - genopslag

Frederiksberg Kommune



Frederiksberg Kommune

Frederiksberg er med sine godt 104.000 indbyggere fordelt på knap 9 km². den tættest befolkede kommune i Danmark. Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund.

Der er 10 folkeskoler, en specialskole og en ungdomsskole i kommunen. Folkeskolerne på Frederiksberg har generelt høj kvalitet i forhold til faglighed, trivsel og tilfredshedshed. Det afspejles i afgangskarakterer, trivselsmålinger og tilfredshedsundersøgelser, at dygtige pædagoger, lærere, ressourcepersoner og ledere yder en stor og virkningsfuld indsats.

Vi er et ambitiøst skolevæsen, som fortsat udvikler kvaliteten. Det gør vi via dialog, involvering og samarbejde på tværs. I skoleledernetværket driftes og udvikles der sammen med fokus på at understøtte et fælles skolevæsen med deltagelsesmuligheder for alle.

Udviklingen hviler på Fremtidens Skole 2030 og de syv børneløfter, som er kommunens skole politik og sætter retningen for de kommende års udvikling af Frederiksbergs folkeskoler. Læs mere her: Fremtidens Skole 2030 (frederiksberg.dk)

Vil du stå i spidsen for en skole i særklasse?

Skolen på Nyelandsvej er en fantastisk skole, hvor vi hver dag stræber efter at skabe en varieret og interessant skoledag med høj faglighed for alle. Vi værdsætter fællesskaber højt og alle vores elever skal igennem deres ti år på skolen opleve at være en del af både det store fællesskab og en masse små sociale og faglige fællesskaber. De skal have mod på at deltage aktivt i deres skolegang, være trygge så de tør mere og opleve sig selv som hørt og deltagende – også på arenaer, hvor de ikke føler sig stærke. Vi ønsker en skole, hvor alle hjælper hinanden, bruger hinanden og er med til at udvikle sig selv, hinanden og skolen. Vi har fokus på at udvikle vores elevers demokratiske dannelse og deres alsidige personlige udvikling.

Det er missionen for Skolen på Nyelandsvej, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid - at de kan skabe sig et meningsfyldt og værdifuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen.

Skolens vision er at være en fantastisk skole for børn og voksne, hvor læring er meningsfuld, progressiv og virkelighedsnær - en kreativ og evidensbaseret skole fuld af initiativ, bevægelse og udviklende fællesskaber. Visionen er båret af tre pejlemærker:

  • En fantastisk arbejdsplads
  • Vi løfter alle - med høj faglighed
  • Vi skaber levende, kreative læreprocesser i virkeligheden

Skolen har 850 elever og omkring 100 medarbejdere. Den ligger centralt på Frederiksberg og er fordelt på to matrikler. Skolen rummer udover almene undervisningsspor fra 0.-9. klasse, også modtagerklasser i udskolingen samt en populær og velfungerende SFO. Endvidere har skolen et tæt og forpligtende samarbejde med den privatiserede fritids- og ungdomsklub Louis P.

Skolen på Nyelandsvej er en velfungerende skole med stærk organisering og struktur omkring udvikling af didaktik og læringsfællesskaber, et stærkt samarbejde med Københavns Professionshøjskole (KP) om uddannelse af kommende generationer af lærere og et godt samarbejde i skolebestyrelsen.

Skolelederstillingen er blevet vakant da tidligere skoleleder frivilligt blev forflyttet til en anden skole i kommunen, hvilket er et godt eksempel på den solidaritet og samhørighed der er i skolelederfællesskabet. Udover skolelederen består ledelsen af en souschef, en pædagogisk leder, en administrativ leder, samt en leder af skolens SFO.

Vi søger en leder, der på det faglige niveau:

  • Har blik for udvikling af hele skolens virke, herunder kvaliteten af undervisningen, det fritidspædagogiske område, skolens fysiske rammer samt det faktum er skolen er organiseret på to matrikler
  • Understøtter virkelyst og ejerskab gennem tillid og frihed under ansvar
  • Har ambitioner og vil noget med skolen og samtidig har godt øje for at bevare det, der allerede virker
  • Kommunikerer klart i skrift og tale og har fokus på, hvad god kommunikation betyder for at drive en skole, hvor alle parter er trygge og trives
  • Kan håndtere kompleksiteten i at drive skole på flere matrikler, har ambitioner om at koble de to matrikler bedst muligt
  • Vægter tydelighed og ledelse tæt på
  • Har strategisk tæft og kan samarbejde på tværs – både med forvaltning, skolelederkolleger, samarbejdspartnere i familieafdeling, PPR, KP
  • Har hjerte for barnets hele dag og forstår, at en god skole også rummer et meningsfuldt og kvalificeret fritidstilbud

Vi søger en leder, der på det personlige niveau:

  • Går forrest, uden at gå i vejen
  • Har et naturligt overblik, både ift. intern drift og eksterne samarbejder
  • Er rundet af skolekultur og har værdier der flugter med dette opdrag
  • Lytter, er nærværende og relationelt dygtig
  • Er en holdspiller og forstår at gøre sit ledelsesteam stærkt
  • Har integritet og tør stå ved sine holdninger og meninger
  • Har humor, værdsætter og bidrager med højt humør og god energi i hverdagen
  • Udviser empati, men også evnen til at træffe svære beslutninger

Vi tilbyder:

  • En veldrevet skole med godt ry og stor opbakning i lokalområdet
  • En dygtig medarbejdergruppe, som spiller sammen om at skabe trivsel og faglige resultater
  • Skønne børn og en engageret forældregruppe, som er repræsenteret af en konstruktiv skolebestyrelse
  • Et ledelsesteam med høj grad af erfaring og samtidig en åbenhed for at lade kerneopgaven være styrende for organisering og struktur.
  • Et skolevæsen, hvor der tænkes og udvikles på tværs, med respekt for det lokale ledelsesrum
  • En skoleledergruppe på tværs af kommunens skoler med dygtige kollegaer, som vil hinanden og vil noget sammen

Ansættelsesvilkår
Skolelederen ansættes på kontraktvilkår jfr. overenskomst for ledere m.fl indenfor undervisningsområdet.

Såfremt ansøgeren er tjenestemand i den lukkede gruppe, har pågældende krav på at fortsætte i denne ansættelsesform.

Yderligere information
Se Frederiksberg kommunes hjemmeside: https://www.frederiksberg.dk/ eller ret henvendelse til:

Skolechef, René Rasmussen Sjøholm

[email protected] - Tlf. 2898 0080

Tidsplan og procedure for ansættelsesprocessen
Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket. Dersendes kvittering for modtagelsen af ansøgningen til den mailadresse, ansøgningen er sendt fra. Det forudsættes, at denne mailadresse kan anvendes til den fortrolige kommunikation med ansøger i resten af ansættelsesprocessen.

Ansøgningsfrist: søndag d. 20. oktober

1. samtalerunde: 23. oktober på Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1

2. samtalerunde: 29. oktober på Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1

Mellem 1. og 2. samtale gennemføres kandidattests

Der indhentes referencer efter nærmere direkte aftale med slutkandidater

Forventet tiltrædelse pr. 1. december 2024

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Afdeling: Skolen på Nyelandsvej

Ansøgningsfrist: 20 October 2024

Placering: Nyelandsvej 23, 2000, Frederiksberg

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Frederiksberg Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 20 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Frederiksberg Kommune

Smallegade 1, 2000 Frederiksberg

Frederiksberg Kommune er en selvstændig kommune placeret midt i Hovedstaden, som er en del af Greater Copenhagen. I 2016 var vi i alt 104.481 indbyggere, der tilsammen bredte sig udover et areal på 8,7 kvadratkilometer, hvilket gør os til den tættest befolkede kommune i Danmark. Frederiksbergs højeste punkt er cirka 30 meter over jorden og ligger på Frederiksberg Bakke i Søndermarken.

We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2659474//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.