Get latest jobs before others

Administrerende Direktør

Hansen Toft



Blendex
Fischer Group er med selskaberne Blendex A/S, Fischer Danmark A/S (Fischer Gardiner), Fischer International A/S, KvintBlendex A/S og Fischer Fönsterdesign en af Skandinaviens største virksomheder inden for ind- og udvendig solafskærmning og gardiner. Produkterne produceres på egen fabrik i Litauen og forhandles i hele Skandinavien. Gruppen har totalt ca. 260 medarbejdere og omsætter årligt for et trecifret millionbeløb.

Blendex A/S, som er et selvstændigt selskab i gruppen, blev grundlagt i 1960 og er i dag en af Danmarks førende virksomheder inden for solafskærmning og dertilhørende styring/automatik. Der udvikles løsninger til alle typer af erhvervsprojekter og bygninger i Danmark, hvor projekterne leveres både som underentrepriser og hovedentrepriser. Virksomheden beskæftiger 50 medarbejdere fordelt på salg, projekt, service, montage og lager/logistik, mens der trækkes på Shared Services i gruppen omkring økonomi, IT, tilbud og marketing. Der er en stabilt voksende top- og bundlinje.

Se mere på www.blendex.dk og www.fischergroup.dk

Administrerende Direktør
Daglig ledelse, drift og udvikling af succesfuld og velrenommeret virksomhed i byggebranchen. Ansvarlig for en tocifret millionomsætning og en samlet organisation på ca. 50 medarbejdere.
Blendex, som er en del af Fischer Holding A/S (Fischer Group) er en interessant teknisk stærk virksomhed, hvor de inden for deres niche i byggebranchen ser ind i en kontinuerlig udvikling af forretningen. I de kommende år vil der først og fremmest være fokus på at optimere og vækste den eksisterende forretning, mens der over tid ses ind i yderligere vækststrategier.

Fuldt P/L-ansvar og gradvis udvikling af forretningen
Du får ansvaret for den strategiske, forretningsmæssige og organisatoriske udvikling af Blendex A/S og vil arbejde tæt sammen med et lederteam på fire mellemledere bestående af en projektsalgschef, en projektchef, en servicechef og en teknisk chef.

Dine nøgleopgaver bliver den daglige ledelse af virksomheden, hvor du favner bredt fra strategiske opgaver til projekt-/økonomistyring over til løbende involvering i virksomhedens daglige drift. Du er synlig i dagligdagen på kontoret og sparrer løbende med mellemlederne og organisationen som helhed. Du har en stærk indsigt i projektøkonomi og projektledelse og bidrager med sparring til servicechefen på koncepter og tilgang til nye kunder.

Du har fokus på at sikre en effektiv konsolidering af forretningen men samtidig øje for gradvist at udvikle virksomheden både markedsmæssigt og på de interne processer og arbejdsgange. Du deltager efter behov til forhandlinger med leverandører og kunder, ligesom du er synlig på byggepladserne.

Du bliver ansvarlig for at sikre et godt samarbejde på tværs af koncernen og får et tæt samspil med Group CEO/ejer og koncernledelsen i forhold til udviklingen af den samlede forretning.

Ambitiøs profil med stærke kompetencer inden for ledelse og projektstyring
Du kommer med en solid indsigt i mekanismerne i byggebranchen, hvor du i dag formentlig sidder som projektchef/-direktør eller som afdelingsleder i en mellemstor eller større virksomhed. Du kan også sidde i en tilsvarende stilling som direktør i en mindre virksomhed, hvor du er klar til næste skridt i karrieren.

Uanset dit job i dag så har du veludviklede evner inden for projektøkonomi og risikostyring samt erfaring med indkøb og projektstyring af del- og fagentrepriser. Du har kendskab til juraen i byggebranchen og specifikt bekendtgørelserne AB18 og AB92. Du har erfaring med ledelse af medarbejdere, og det vil være et plus, hvis du også har ledt mellemledere.

Du har en relevant videregående teknisk uddannelse og betydelig strategisk indsigt. Du har forståelse for de kommercielle dynamikker og evner at lede en driftsorganisation bestående af funktionærer og timelønnede. Du har ligeledes arbejdet med at optimere og udvikle en forretning.

Som person har du et godt overblik og er analytisk stærk, og du evner at dykke ned i forretningen, når det er nødvendigt. Du er relationsstærk og møder folk uformelt og i øjenhøjde. Din arbejdsform er struktureret, vedholdende og resultatorienteret. Som leder er du empatisk og inddragende, og dit grund-DNA er bygget på ordentlighed og respekt, hvilket er fundamentalt i Fischer Group.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Ulla Lyngby Christensen på tlf. 4880 2932.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Hansen Toft



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Hansen Toft

Hasselager Centervej 1, 8260 Viby J

Vi tiltrækker og udvælger topkandidater til nøglepositioner hos vores kunder for at skabe bedre forretningsmæssige resultater.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2659597//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.