Get latest jobs before others

Senior kommunikationsrådgiver – Svanemøllen Skybrudstunnel

HOFOR



Vil du være med i et kæmpe projekt med konkret indflydelse på klimasikring af hovedstadsområdet?
Ved du, hvordan man gør interessenter til medspillere? Så har du det helt rigtige fundament for dette lidt mere end normalt spændende job. Du kommer til at have dine kommunikationskompetente fingre helt nede i en af fremtidens klimasikringsprojekter, der meget konkret vil gøre en positiv forskel for manges hverdag i hovedstaden.

Et af projekterne er Svanemøllen Skybrudstunnel. Sammenlagt 10 kilometer tunnelrør skal fungere som en ny hovedvandvej under jorden i to tunnelrør. Der er tale om et enormt anlægsprojekt, der efter planen skal i jorden og fylde i bybilledet fra 2025 til 2032 og i den periode påvirke mange beboere og trafikanters dagligdag. Det kræver god og dialogbaseret kommunikation, og det er her, du træder ind på scenen.

Projektets kommunikative ankerperson fra strategi til eksekvering inkl. pressearbejde
Store anlægsprojekter i tæt bebyggede områder gør ikke livet nemmere for hverken borgere eller erhvervsliv. Dit overordnede mål er derfor at minimere generne, og vejen dertil handler i høj grad om at lytte, skabe forståelse og informere.

Det gør du som tværgående anker for projektets kommunikation hele vejen fra strategi til eksekvering i relevante kanaler inkl. pressearbejde. Du videreudvikler og holder snor i kommunikationsgrundlaget for projektet og sikrer herunder fælles afstemning med de to ansvarlige bygherrer for anlægsprojektet HOFOR, Novafos og Frederiksberg forsyning.

Du sidder tæt på projektledelsen, hvor du agerer som kommunikationsrådgiver for projektets ledere omkring interessenthåndtering og kommunikative problemstillinger. I forlængelse af det spiller du en aktiv rolle i kommunikation og dialog med de involverede kommuner, organisationer og styrelser i forhold til den eksterne kommunikation. Det er ligeledes dig, der sørger for den løbende koordinering mellem alle involverede kommunikationsrådgivere, som med dig ved rorpinden håndterer de mange interessenter ved byggepladserne.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Være overordnet ansvarlig for projektets kommunikation
  • Skabe fælles kommunikativ forståelse og udgangspunkt mellem de projektansvarlige virksomheder HOFOR, Novafos og Frederiksberg Forsyning
  • Udarbejde kommunikationsgrundlag for projektet – interessentanalyse, strategi og budskabsplatform
  • Være kommunikationsrådgiver for projektledelsen – som du selv er en del af
  • Drive dialog og deltage på møder med relevante interessenter inkl. myndigheder
  • Orkestrere den kommunikative eksekvering og herunder sikre optimal kanaludnyttelse

Du kan læse mere om projektet her.

Seniorprofil med solid og bred erfaringsplatform inkl. strategi og presse
Dette job kræver et overblik klart over det gennemsnitlige med en tilhørende evne for at strukturere og koordinere. Som en del af det skal du kunne lide at være i dialog med mange forskellige mennesker. Du er nok også lidt mere samfundsinteresseret end de fleste, og i samspil med din gode mellemmenneskelige forståelse gør det dig i stand til at forstå den samlede interessent-mapping. Hvem er berørt, hvorhenne og hvornår? Hvad har de på spil? Hvad vil de opnå? Hvordan kan vi gøre dem til medspillere? Den viden kan du kunne bruge til at sammensætte og styre den optimale kommunikation på tværs af mange forskellige kanaler og platforme. Derudover kan du sætte kryds ved:

  • En videregående kommunikationsorienteret uddannelse
  • Erfaring med at skabe og drive et samlet kommunikationsgrundlag
  • Solid erfaring med projektorienteret kommunikation og med tilhørende projektledelse
  • Presseerfaring og gerne erfaring fra samarbejde/dialog med kommuner og myndigheder

Din nye afdeling står klar til at byde dig velkommen
Du bliver en del af vores store kommunikationsafdeling med ca. 25 dygtige kolleger i alt. Vores samlede spændvidde er meget bred, og der er derfor også rigtig gode muligheder for at sparre og lære nyt.

I HOFOR har vi en fælles tro på, at hvis man har det sjovt og trives, så leverer man alt andet lige højere kvalitet. Så trivsel og arbejdsglæde er vigtige pejlemærker for os, og fleksibilitet er selvfølgelig en del af dette. Derudover kan du se frem til god kaffe, en af Danmarks bedste kantiner, metro til døren og et hav af cykelstativer, så der er rig mulighed for at komme grønt til og fra kontoret.

Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her.

Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at modtage din ansøgning senest den 17. oktober, 2024.

Samtaler vil blive holdt første samtle den 23. okotber og anden samtale den 28. oktober 2024.

Send venligst din ansøgning via vores hjemmeside.

Har du spørgsmål, så send en mail til teamleder Lone Højlund Pedersen på [email protected], så vil Lone vende tilbage med forslag til tidspunkt for en uddybende snak.

Er jobbet ikke det rette match for dig?
Hvis dette job ikke er det rette match for dig, vil vi opfordre dig til at dele jobannoncen med andre i dit netværk, der kunne finde stillingen interessant. Tag også et kig på vores andre ledige stillinger her - måske vi har det rette job til dig.

Afdeling: Ørestads Boulevard 35, København S

Lokation: Hovedkontoret, Ørestads Boulevard 35, 2300 København

Ansøgningsfrist: 17 Oct 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at HOFOR



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 17 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


HOFOR

Ørestads Boulevard 35, 2300 København

HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, står for vandforsyningen og for at lede spilde- og regnvand væk i otte kommuner. Derudover forsyner vi København med fjernvarme, bygas og fjernkøling, og opfører vindmøller.

We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2659598//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.