Get latest jobs before others

Tilbudsleder til Musvågevej – vil du stå i spidsen for et tilbud i stor udvikling? | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Tilbudsleder til Musvågevej – vil du stå i spidsen for et tilbud i stor udvikling?
På Bo- og dagtilbuddet Musvågevej arbejder vi hver dag med at skabe de bedste rammer for selvbestemmelse og livskvalitet for borgere med funktionsnedsættelser. Vi er et tilbud i rivende udvikling med stort fokus på at udvikle den faglige kvalitet. Vores tilbudsleder har fået nye tværgående opgaver i organisationen. Derfor søger vi en tilbudsleder, som vil stå i spidsen for at fortsætte den faglige og ledelsesmæssige udvikling.
Som tilbudsleder bliver du ansvarlig for et bo- og dagtilbud med 50 boliger til voksne med udviklingshæmning, multiple funktionsnedsættelser samt diagnoser inden for autismespektret. Vi har også internt dagtilbud og produktionskøkken. Ca. 150 dygtige og engagerede medarbejdere arbejder hver dag for at skabe en tryg og indholdsrig hverdag med udgangspunkt i borgernes ønsker for et godt liv og et godt samarbejde med de pårørende.

Hverdagen med borgerne på Musvågevej byder på masser af fagligt komplekse problemstillinger – både pædagogiske og sundhedsfaglige. Derfor har vi brug for en tilbudsleder, som kan drive strategisk ledelse i hverdagen - sætte en tydelig udviklingsretning, men også kan gå forrest i at omsætte strategierne i prioriteringer og løsninger, der kan fungere i praksis.

Musvågevej består af både bo-og dagtilbud. Vores pædagogiske indsats ligger primært indenfor autismepædagogik. Vi har en overordnet neuro-pædagogisk tilgang, hvad enten hverdagen byder på en cykeltur på Nørrebro, fernisering med kunstværker fra vores dagtilbud eller nærværende kontakt i de daglige relationer med borgere og pårørende. Du kan læse mere om os her på Københavns Kommunes hjemmeside.

På bo- og dagtilbuddet Musvågevej er vi godt i gang med at implementere den pædagogiske metode LA2, og vi arbejder kontinuerligt med, at den sundhedsfaglige indsats overfor borgerne får den relevante plads, side om side med pædagogikken. Vores udviklingsplan sætter rammen om de nødvendige indsatser, men du får et stort ledelsesmæssigt spillerum, når indsatser skal blive til virkelighed. Udviklingen bliver understøttet af vores dygtige nøglepersoner indenfor pædagogik og sundhed samt et velfungerende administrativt team.

I spidsen for et velfungerende lederteam
Du bliver leder for et velfungerende team af 6 dygtige og engagerede afdelingsledere. Vi arbejder med udgangspunkt i et forpligtende arbejdsfællesskab, hvor stærk faglighed går hånd i hånd med trivsel og et godt arbejdsmiljø.

Som tilbudsleder på Musvågevej skal du stå i spidsen for at videreudvikle et tilbud, som allerede har stort fokus på kvalitet og ledelse. Det er derfor en fordel, hvis du kan dokumentere erfaringer og resultater med at

  • sætte strategisk retning for et bo- og dagtilbud med en målgruppe, der er sammenlignelig med borgerne på Musvågevej
  • bedrive ledelse af ledere på et tilbud i forandring
  • understøtte arbejdet med kvalitet på både det pædagogiske og det sundhedsfaglige område
  • skabe sammenhængskraft og et driftssikkert bo- og dagtilbud

Selvstændig tilbudsleder og del af et fællesskab
Du referer til centerchefen og deltager aktivt i at skabe det tværfaglige samarbejde på tværs af vores tilbud, stab og ledelse. Som led i en større omstrukturering af Københavns Kommunes Socialforvaltning bliver du en del af opbygningen af det nye Center for længerevarende boformer, som består af i alt 33 tilbud inden for det specialiserede socialområde. Her får du en rolle i at sætte retningen for det nyoprettede center i samarbejde med de øvrige tilbudsledere og centerledelsen.

Som tilbudsleder får du det fulde drifts- og budgetansvar for Musvågevej. Du står i spidsen for pårørendesamarbejdet gennem vores Pårørenderåd og for det lokale samarbejde i lokal-MED. I dit arbejde med det social- og sundhedsfaglige, arbejdsmiljø, HR og økonomi bliver du understøttet af konsulenter fra Socialforvaltningens stab. Det betyder, at du som tilbudsleder

  • varetager rollen som strategisk, udviklings- og driftssikker leder. Du kan både sætte en tydelig retning, finde kreative løsninger inden for eksisterende rammer og få ideerne til at fungere i praksis
  • er en tydelig leder indad, udad og opad
  • er reflekteret om din tilgang til ledelse og kan fastholde en tillidsfuld og konstruktiv omgangstone på alle niveauer
  • kan omsætte udviklingsorienterede strategier til virkeligheden på tilbuddet, og formidle det til både medarbejdere og pårørende
  • samarbejder med relevante parter i forhold til at efterleve tilbuddets og centerets udviklingsplaner
  • agerer sikkert i en politisk organisation med mange interessenter

Vi søger dig, der

  • har relevant pædagogisk, social- eller sundhedsfaglig baggrund og erfaring fra døgn- og handicapområdet
  • har lederuddannelse og erfaring med ledelse af ledere
  • er refleksiv om egen ledelsespraksis og kan omsætte visioner til praksis
  • arbejder struktureret og leverer på aftalte opgaver og mål
  • er en konstruktiv medspiller på det strategiske niveau i centerledelsen

Løn- og ansættelsesvilkår
Forventet tiltrædelse er den 1. december 2024, og løn forhandles efter lederoverenskomst eller svarende hertil.

Der indhentes referencer samt straffeattest som led i ansættelsesprocessen.

Mere information
Yderligere oplysninger om stillingen fås hos centerchef Christian Bach Birkshøj på 23 74 58 50.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV.

Søg via linket senest søndag den 20. oktober 2024
Ansættelsessamtaler afholdes den 23. oktober og anden samtaler den 28. oktober. I forbindelse med ansættelsessamtalerne bruger vi personlighedstest og case-opgave.

Søg jobbet
Område: Ledelse

Ansøgningsfrist: 20.10.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 20 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2659666//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.