Get latest jobs before others

Introduktionsstilling i NSR Anæstesiologisk Afdeling, Slagelse Sygehus

Region Sjælland



Introduktionsstilling i NSR Anæstesiologisk Afdeling, Slagelse Sygehus
Anæstesiologisk Afdeling, Slagelse Sygehus søger ansøgere til 3 introduktionsstillinger i anæstesiologi med start pr 1. januar 2025 (3800S80-84-i-03), 1. februar 2025 (3800S80-84-i-07) og 1. april 2025 (3800S80-84-i-04).

Vores nuværende læger i introduktionsstillinger giver udtryk for, at de er glade for, at de valgte en introduktionsstilling hos os:

  • ’Fordi man føler sig velkommen og går glad på arbejde. Uddannelse og udvikling er prioriteret i alle funktioner. Du er aldrig alene, og man har de bedste kolleger’
  • ´Slagelse har gode faciliteter, og man får hænderne i mange spændende cases, som gør, at man møder på arbejde i godt humør’
  • 'Som forvagt er man hjertestopleder, deltager i de akutte røde kald samt man får mulighed for at blive oplært som traumeleder'
  • ’Fordi jeg har mægtig søde kolleger på alle niveauer (yngre læger, overlæger og sygeplejersker), og hver dag lærer jeg nyt af dem’

Om os
Slagelse Sygehus er Region Sjællands største akutsygehus og ligger i det geografiske smørhul mellem Odense og København. Afdelingen er Region Sjællands største anæstesiafdeling. Vi yder anæstesi til specialerne ortopædkirurgi, mave-tarm-kirurgi, gynækologi og obstetrik samt specialtandlægen. Uden for operationsgangen medvirker vi til DC-konverteringer, ECT behandlinger og MR-scanninger.

Afdelingen har et levende uddannelsesmiljø, der ud over den daglige uddannelse også byder på neonatal simulation, traume-team træning og ugentlige skemalagte undervisningstiltag af og med yngre læger. Afdelingen deltager i uddannelsen af medicinstuderende og brænder du for at undervise, vil der være mulighed herfor. Vi har for nylig modtaget KU’s Uddannelsespris for vores klinikophold for de medicinstuderende, som udtryk for en systematisk prioritering af uddannelsesmiljøet.

I afdelingen arbejder vi for at skabe respektfulde relationer i mødet med patienten og mellem medarbejdere, hvor ordentlighed og tillid er en forudsætning. Vi ønsker at arbejde målrettet med faglighed og arbejdsmiljø som fundament for at opnå den højeste patienttilfredshed. Det vigtige for os er derfor kvaliteten i patientbehandlingen, uddannelse og forskning – og så skal det været sjovt at gå på arbejde.

Om dig

  • Du drømmer om at uddanne dig til anæstesilæge og arbejde tværfagligt.
  • Du holder den gode tone, at du er engageret og proaktiv i forhold til din egen uddannelse og at du bidrager positivt til afdelingens uddannelsesmiljø.
  • Du kender dine egne begrænsninger og kan favne både tydelig og empatisk kommunikation.

Dagligdagen
Dine første 2 måneder i afdelingen følger et minutiøst fastlagt oplæringsprogram. I løbet af året kommer du til at følge en målrettet specialespecifik kursusrække ved CAMES.

Du kommer til at indgå i forvagten på operationsgangen Ud over dig er der også 2 speciallæger/1. reservelæger i vagt, der primært er allokeret til hhv. operationsgangen og det intensive afsnit. Derudover er der alle dage en ekstra speciallæge på intensiv til kl. 20.

Du er som forvagt leder af hjertestopteamet, og deltager i både akutte medicinske kald og traumekald

Da Slagelse Sygehus er en del af Næstved, Slagelse og Ringsted sygehus, er der planlagt kortvarige fokuserede ophold på Næstved Sygehus mhp. opnåelse af kompetencer indenfor regional anæstesi og organisation af elektiv kirurgi.

Du vil også få et 3 ugers fokuseret ophold på afdelingens intensive afsnit, hvor der er 6 høj-intensive sengepladser, med mulighed for respirator- og vasoaktiv behandling samt dialyse, og 4 lav-intensive sengepladser, hvor patienter uden behov for respiratorbehandling kan stabiliseres og monitoreres tæt.

Vi tilbyder

  • Godt kollegaskab – især uddannelseslægerne på anæstesiologisk afdeling i Slagelse har et helt fantastisk sammenhold.
  • Spændende patientforløb – vi møder en bred og til tider uselekteret patientgruppe på Traumestuer, i Akutmodtagelsen, på intensiv og operationsgang. Det sætter høje krav til den uddannelsessøgende inden for rollerne som medicinsk ekspert, kommunikator og samarbejder, organisator og professionel.
  • Vi hjælper med at anvise vejen hen mod hoveduddannelse
  • Via afdelingens forskningsenhed er der er rig mulighed for at bidrage til eller sågar initiere forskningsprojekter
  • Mulighed for at undervise andre faggrupper og medicinstuderende.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Birgitte Majholm, ledende uddannelsesansvarlig overlæge, på tlf.: 2155 3628.

Ansøgere til stillingen vil blive vurderet i forhold til de syv lægeroller, og ansøgning eller CV skal udformes i overensstemmelse med dette.

Som hovedregel stiller Region Sjælland krav til, at autoriseret sundhedspersonale - som har andet modersmål end dansk, og som har en mellemlang eller videregående uddannelse - minimum skal have gennemført Danskuddannelse 3 med en afsluttende Prøve i Dansk 3 (B2-niveau). For læger og speciallæger bør det tilstræbes at afslutte modul 6 med Studieprøven (C1-niveau).

I forbindelse med ansættelse indhentes § 36 børneattest, hvortil samtykke indhentes i forbindelse med ansættelsessamtale.

Ansøgningsfristen er 11.11.2025.

Samtaler forventes afholdt 25.11.2025.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Birgitte Majholm

Email
[email protected]

Stilling
Ledende overlæge

ARBEJDSSTED
Slagelse Sygehus

QUICKNR.
037584

SPECIALE
Anæstesiologi

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
2. oktober 2024

ANSØGNINGSFRIST
11. november 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. januar 2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Sjælland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 11 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2659775//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.