Get latest jobs before others

ALFA pædagog til Vestervangskoles SFO

Viborg Kommune



Ansættelsessted
Vestervang Skole

Arbejdstid
Fuldtid

Ansættelsesvilkår
Fastansættelse

Tiltrædelse
01.12.2024

Ansøgningsfrist
23.10.2024

Opret ansøgning

ALFA pædagog til indskoling og SFO på Vestervang

Vi søger en engageret og iderig pædagog til vores indskoling og SFO på Vestervang Skole. Stillingen er fast stilling på 37 timer fra 1. december 2024 eller hurtigst muligt.

Vi ønsker os en pædagog, der kan være med til at forsætte udviklingen af vores ALFA-spor særligt ind i SFOen. Du vil både have skoletimer og SFO timer, og du vil efter jul skulle starte på ALFA uddannelsen hos os.
Som pædagog på Vestervang vil du blive en del af et team, hvor lærere og pædagoger arbejder tæt sammen omkring hele barnets hverdag.

Vi forventer, at du;

  • Er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent.
  • Har lysten og evnen til at skabe et struktureret, inkluderende og støttende læringsmiljøer.
  • Har færdigheder, lyst og motivation til at planlægge og implementere gode aktiviteter både i skole og i SFO.
  • Tager udgangspunkt i fællesskabet i din pædagogiske praksis og har mod på at arbejde med vores børns færdigheder til at indgå i fællesskaber.
  • At du har orienteret dig på: https://viborg.dk/service-og-selvbetjening/skole-og-uddannelse/skole/faa-viden-om-alfa-klasser/

Vestervang Skole og SFO er i en god udvikling. Vi gør os umage for at leve op til vores ambitioner om, at både børn og voksne skal trives på vores skole. Fordi vi tror på, at vores børn lærer bedst, når de trives. Vores skole består af en klyngeopdelt, tresporet folkeskole fra 0. til 9. klasse, samt vores A-afdeling. A-afdelingen på Vestervang Skole er et kommunalt specialklassetilbud for Viborg Kommune, drevet i henhold til folkeskoleloven og er rettet mod elever i skolealderen med en diagnose indenfor autismespektret.

I vores almene klasser er vores ALFA-spor lige nu udfoldet til og med 5 årgang. Her udvider vi hvert år med en årgang, indtil det er fuldt udrullet på alle årgange om 4 år.
I alle afdelinger arbejder vi med selvstyrende teams, og vi har samtidig et skarpt fokus på at styrke sammenhængen og fællesskabet blandt skolens medarbejdere, elever og forældre.

Ud over vores mange skønne elever, er kernen på vores skole de i alt ca. 115 dygtige og engagerede pædagogiske medarbejdere, som hver dag arbejder tæt sammen på tværs af fag og faglighed for at give eleverne den bedste skoledag – med sammenhængskraft og fællesskab som de centrale omdrejningspunkter.

Vi har travlt, men vi har også tid til et godt grin og tæt kollegaskab. Vi er gode til at hjælpe hinanden med sparring og konkrete opgaver. Har du mod på at blive vores nye kollega, står vi selvfølgelig klar til at hjælpe dig godt i gang på holdet.

Som kommende pædagog på vores skole tror du grundlæggende på kvaliteten af at:

  • arbejde sammen om og ud fra vores fælles værdier samarbejde, tillid, åbenhed, ansvarlighed og udvikling.
  • arbejde med inkluderende læringsfællesskaber og have øje for barnets ressourcer
  • have en anerkendende tilgang til elever, forældre og kollegaer.
  • være tydelig og imødekommende overfor børn, kollegaer og forældre.
  • have forældrene som de vigtigste samarbejdspartnere og ser fordelen i et udvidet forældresamarbejde.
  • have modet til at være nysgerrig i både egen og andres praksis og hverdag.

Arbejdstiden er 37 timer med tiltrædelse hurtigst muligt eller 1. december 2024. Arbejdstiden vil være mellem 6.15 og 17.00. Det er ansættelse efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er den 23. oktober. Vi forventer at afholde samtaler den 28. oktober fra kl. 16.00.

Du er meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Heidi Jespersen 22564341 eller skoleleder Karin Svendsen 20 56 88 30, samt kan du læse mere om skolen og SFOen på vores hjemmeside: www.vestervangskole.dk

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Kontakt
Karin Svendsen
20 56 88 30

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Viborg Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 23 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Viborg Kommune

Prinsens Alle 5, 8800 Viborg

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2659808//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.