Get latest jobs before others

Arkivar/Record Manager

Scantox A/S



Er du den strukturerede og grundige arkivar/record manager, som vi ønsker os?

Vi er en dansk kontraktforskningsvirksomhed i rivende udvikling, med hovedkontor beliggende i Ejby, Lille Skensved tæt på Køge. Vi udfører prækliniske studier for vores kunder i forbindelse med udvikling af nye lægemidler og medicinsk udstyr. På nuværende tidspunkt er vi omkring 190 medarbejdere med en bred vifte af kompetencer og uddannelsesmæssige baggrunde, men som alle arbejder under GLP-kvalitetssystemet.

Vi søger en systematisk, omhyggelig og serviceminded medarbejder, der har lyst til at være ansvarlig for vores fysiske og elektroniske arkiv samt optimere arkivets funktioner særligt med henblik på digitalisering. Vores arkiv har en essentiel rolle i vores virksomhed, og du bliver den daglige kontaktperson for alt der vedrører intern/ekstern kommunikation i forbindelse med arkivet i tæt samarbejde med 2 kvalificerede kollegaer i arkivet.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå i:

  • Overordnet ansvarlig for arkivet
  • Ansvar for arkivering af alt rådata og materiale fra R&D studier samt faciliteten.
  • Ansvar for vedligeholdelse af vores elektronisk arkiveringssystem.
  • Præsentation af arkivet og dets procedurer ved inspektioner fra kunder og myndigheder.
  • Sagsbehandling og kontakt til kunder i forbindelse med udgået arkivmateriale.
  • Udvikling af arkivet med fokus på digitalisering.
  • Ansvar for arkivets efterlevelse af vores kvalitetssystem (GLP) fx SOP’er
  • Ansvar for katalogisering og overførsel af materiale til/fra eksternt arkiv samt andre Scantox sites.

Din profil og kvalifikationer:
Din uddannelsesmæssige baggrund er forankret i record management, systematisering af materiale og du kan fremvise relevant erfaring, som arkivar eller tilsvarende. Branche kendskab (R&D) er en fordel men ikke en nødvendighed, idet vi vil sikre en grundig indførelse i præklinisk forskning på et CRO.

Det forventes at du:

  • Er ansvarsbevidst, selvstændig og struktureret i dine arbejdsgange.
  • Er serviceminded og har mod på at arbejde på tværs af vores organisation og i relation til vores kunder.
  • Har indsigt i elektroniske dataopsamlingssystemer.
  • Har erfaring med eller stor interesse for digitaliseringsopgaver.
  • Er detaljeorienteret, men kan samtidigt se tingene i et større perspektiv.
  • Har evnen til at strukturere og prioritere dine opgaver.
  • Kan have mange bolde i luften og samtidig er i stand til at få afsluttet tingene.
  • Har erfaring med arbejde under et kvalitetssikringssystem (fx ISO, GMP, GLP eller tilsvarende).
  • Kan begå dig naturligt på engelsk i skrift og tale.

Vi tilbyder:
Vi kan tilbyde dig et job med en høj grad af selvstændighed i et fagligt og personligt udviklende miljø, hvor du har mulighed for at bruge og udvikle dine kompetencer. Samtidig kan vi tilbyde dig et job med høj grad af fleksibilitet og mulighed for indflydelse.

Hvem er vi:
Scantox Group er nordens førende kontraktforskningsvirksomhed indenfor præklinisk forskning. Virksomheden er i Life Science branchen, og udfører studier for producenter indenfor medicinalindustrien (pharma / medico / biotek) og har dermed en vigtig rolle i udviklingen af nye lægemidler.

Vi er certificerede som Great Place To Work™; en internationalt anerkendt certificering der er givet på baggrund af vores medarbejderes feedback på Scantox som arbejdsplads i forhold til bl.a. kultur og arbejdsmiljø.

Hovedkontoret er beliggende i Ejby, Lille Skensved tæt på Køge, og har i dag ca. 190 medarbejdere med en bred vifte af kompetencer og uddannelsesmæssige baggrunde. Derudover har Scantox tre datterselskaber beliggende i Sverige, ét i Østrig og ét i Storbritannien. På europæisk plan er vi ca. 350 medarbejdere. Firmaet blev grundlagt i 1977, og har en ambitiøs vækststrategi i samarbejde med firmaets investor Impilo - nationalt såvel som internationalt.

Sådan søger du:
Har du lyst til at fortsætte din karriere i en spændende virksomhed præget af en uformel omgangstone og en travl hverdag, så send venligst din ansøgning og CV hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: 31. oktober 2024

Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler og forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.

Hvis du har spørgsmål til, hvem vi er er eller måske ønsker flere detaljer om ovenstående, så er du meget velkommen til at kontakte vores CEO på telefon 56 86 15 00 eller besøge vores hjemmeside: www.scantox.com.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling: 1313210 Quality AssuranceAnsøgningsfrist: 31 October 2024Placering: Hestehavevej 36A, Ejby, 4623, Køge, Denmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Scantox A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 31 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Scantox A/S

Hestehavevej 36 A, 4623 Lille Skensved

Scantox is specialized in preclinical contract research services. Our scientific work enables pharmaceutical and biotechnology companies to progress drug development projects, based on solid high-quality data. Core competencies within the Scantox Group include Explorative and efficacy studies, PK-studies, general toxicology studies including Juvenile & EFD, local tolerance studies, wound healing studies and vaccines.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2660054//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.