Get latest jobs before others

Erfaren eller nyuddannet It-supporter til Rigsadvokaten

Anklagemyndigheden



Erfaren eller nyuddannet It-supporter til Rigsadvokaten

Rigsadvokaten er på udkig efter en It-supporter – gerne nyuddannet med teknisk viden og lysten til at supportere og understøtte vores kerneopgave – at føre straffesager. Vi arbejder for retfærdighed, hvorfor du som it-supporter hos Rigsadvokaten bliver en del af en dedikeret arbejdsplads, hvor samfundet kan regne med, at vi tilstræber den højest mulige kvalitet i vores arbejde.

Opgaverne er mange som It-supporter hos Rigsadvokaten, og du skal blandt andet:

  • Håndtere brugerstyring i form af oprettelser, nedlæggelser, tildeling af rettigheder mv.
  • Yde faglig 1. og 2. level support pr. telefon og registrere alle henvendelser
  • Udføre on-site support hos en del af myndighedens medarbejdere
  • Vedligeholde arbejdsstationsplatform samt softwareinstallation og tilretninger
  • Yde generel brugersupport på smartphones og tablets (IOS)
  • Supportere diverse fagspecifikke applikationer, herunder Rigsadvokatens ESDH

Vi er en It-sektion, der har ambitioner om en stærkere forretningsunderstøttelse og mere sammenhæng på tværs af it-systemer. Da straffesagskæden går på tværs af Justitsministeriets område, hvor politiet og domstolene er de nærmeste samarbejdspartnere, er der ofte tale om et tværgående samarbejde med stor kompleksitet og mange interessenter. Vi har behov for en dygtig kollega, der kan bidrage aktivt og som har lyst til at bidrage med den fortsatte digitalisering af anklagemyndigheden.

DIG
Vores nye It-supporter skal være pligtopfyldende og grundig i sit arbejde, samt være i stand til at håndtere en skiftende arbejdsmængde med skiftende teknisk indhold. Vi forventer, at du er serviceminded, har et positivt mindset og en interesse i at gøre tingene mere effektive.
Der vil endvidere blive lagt vægt på, at du evner at indgå i et team og kan kommunikere teknisk supportindhold til brugere på forskellige tekniske niveauer.

Det er vigtigt at:

  • Du brænder for at supportere vores brugere hvad enten det er via telefon eller on-site
  • Du føler dig godt tilpas i en brugervendt rolle
  • Du arbejder godt både selvstændigt og sammen med andre
  • Du har flair for at sætte dig ind i ny teknologi
  • Du er nysgerrig og klar til at udfordre måden vi løser opgaverne på i det daglige

OS
Rigsadvokaten leder anklagemyndigheden strafferetligt, administrativt og udviklingsmæssigt. Her arbejder vi for retfærdighed og vores kerneopgave er at føre straffesager og bidrage til, at Danmark er et af verdens førende retssamfund.

Rigsadvokaten har til huse på Frederiksholms Kanal med udsigt til Christiansborgs Ridebane – her vil du møde:

  • Et fantastisk hus med en helt unik sjæl, skæve vinduer samt en god og særlig kultur
  • 150 dedikerede kolleger som bl.a. bistår resten af landets dygtige anklagere og administrative medarbejdere
  • Et komplekst og udfordrende it-landskab med sagsgange, der omfatter samarbejde med politiet og domstolene m.fl.

Anklagemyndighedens opgave er sammen med politiet at strafforfølge forbrydelser. Anklagemyndigheden består af rigsadvokaturen, 3 statsadvokaturer og anklagemyndigheden i landets 12 politikredse, National enhed for Særlig Kriminalitet samt Færøerne og Grønland.

It-sektionen hos Rigsadvokaten har til opgave at udvikle it-understøttelse og forvalte it-systemerne i samarbejde med vores leverandører deriblandt Statens It. Vi er to ledere og ti kolleger i sektionen med et stærkt og uhøjtideligt socialt fællesskab. Vi tilbyder et udviklende job på en dynamisk arbejdsplads, der har alsidige og udfordrende opgaver og fokus på høj faglighed, kvalitet og service. Du vil kunne sparre med og søge inspiration hos dygtige og engagerede kolleger og ledere, og du vil komme til at arbejde tæt sammen med forretningen om it-udviklingen i anklagemyndigheden. Du vil i høj grad få ansvar for egne opgaver, og der vil være gode muligheder for at videreudvikle dine faglige og personlige kompetencer.

VILKÅR
Ansættelse sker på overenskomstvilkår i henhold til gældende overenskomst på området.

Du vil blive ansat i den centrale anklagemyndighed med primært arbejdssted hos Rigsadvokaten, Frederiksholms Kanal 16, 1220 København K.

Din arbejdstid vil være 37 timer om ugen (inkl. frokost) inden for tidsrummet kl. 08.00-15.30.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

SØGER DU?
Send din ansøgning vedlagt oplysninger om uddannelse, eksamenspapirer og joberfaring via linket.

Ansøgningsfristen er den 30. oktober 2024.

Samtaler vil blive afholdt løbende.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chef for IT service og drift Allan Hansen på tlf. 30 32 72 90.

Du kan læse mere om anklagemyndigheden på vores hjemmeside www.anklagemyndigheden.dk.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Afdeling: Frederiksholms Kanal 16, København K

Lokation: Frederiksholms Kanal 16, 1220 København K

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Anklagemyndigheden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 30 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Anklagemyndigheden

Frederiksholms Kanal 16, 1220 København K

I anklagemyndigheden arbejder vi hver dag med at skabe retssikkerhed og sikre, at straffesager altid bliver behandlet på en retfærdig måde. Vores kerneopgave er at retsforfølge strafbare forhold, og vi bidrager til, at Danmark er et af verdens førende retssamfund. Vi sørger for, at skyldige bliver draget til ansvar, og at uskyldige ikke bliver retsforfulgt. Og vi behandler alle mennesker og sager ud fra høje idealer om objektivitet, uafhængighed og integritet.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2660142//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.