Get latest jobs before others

Praktikant med flair for kommunikation søges til Det Nationale Integrationsråd

Udlændinge- og Integrationsministeriet



Brænder du for at arbejde med kommunikation på digitale platforme og videreformidling af faglige problemstillinger i en politisk kontekst? Er du skarp til at jonglere budskaber i både lange og indholdsrige tekster og korte fængende opslag? Så kom i praktik hos sekretariatet for Det Nationale Integrationsråd.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Du kommer til at være en del af sekretariatet for Det Nationale Integrationsråd, der er en del af kontoret Dansk og Beskæftigelse i SIRI under Udlændinge- og Integrationsministeriet. Det Nationale Integrationsråd rådgiver ministeren for Udlændinge og Integration i emner, der omhandler integration.

Du kommer som praktikant i rådssekretariatet til at beskæftige dig med samfundsrelevante problemstillinger, der er præget af stor politisk bevågenhed. Du får mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for kommunikation, analysearbejde, planlægning og afholdelse af rådsaktiviteter. Vi vægter meget højt, at du som praktikant får prøvet kræfter med en bred vifte af opgaver og kompetencer.

Vi har mange års erfaring med at have praktikanter, og praktikanter er en værdsat ressource i kontoret. Derfor vægter vi meget højt, at nye praktikanter har det godt, både socialt og fagligt. Som ny praktikant kommer du fx igennem et struktureret introforløb i de første uger, ligesom du får en fast praktikvejleder og løbende sparring på din opgavevaretagelse.

Beskrivelse af arbejdsopgaver
Som praktikant i sekretariatet får du muligheden for at arbejde med flere centrale aspekter inden for ministerbetjening, udformning af policy papirer og samarbejde med andre aktører i integrationsdebatten. Dine arbejdsopgaver giver mulighed for at udforske snitflader mellem disse områder, hvilket vil give dig en forståelse for integrationsområdet og dets dynamik. Derudover skal du også bidrage til at få Rådets kommunikationsstrategi ud og leve. Vi har intensiveret Rådets digitale tilstedeværelse og søger en praktikant, der har flair for kommunikation og kan hjælpe med at udvikle Rådets tilstedeværelse i den offentlige debat, bl.a. gennem pressemeddelelser og LinkedIn opslag. Vi søger derfor en praktikant, der er skarp til at formidle budskaber i både lange indholdsrige tekster og korte fængende opslag.

Derudover skal du også hjælpe med at koordinere Rådets aktiviteter, såsom afholdelse af konferencer, rådsmøder og ekskursioner samt udføre forskellige administrative opgaver.

Hvad forventer vi af dig?
For at komme i betragtning skal du have en relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx læser du på en samfundsvidenskabelig uddannelse, humaniora, kommunikation eller lignende.

Det væsentligste er dog, at du har mod på og lyst til at lære nyt, gribe de opgaver der kommer ind i en politisk præget hverdag, hvor opgaverne er mangfoldige, samt at tage del i det administrative rul der også vil være i kontoret.

Mere konkret forventer vi, at du:

◾ har interesse for det integrationspolitiske felt

◾ har mod på at løse varierede opgaver som f.eks. projektudvikling, udarbejdelse af nyheder til LinkedIn, tekstforfatning og meget mere

◾ har lyst til at lære nyt, og går proaktivt til løsningen af nye opgaver

◾ er god til at skrive, formidle og kommunikere

Hvem er vi?
Rådet arbejder for at finde langsigtede løsninger på de eksisterende problemer i den danske integrationsindsats. Dette gør rådet ved at være aktiv i høringsrunder om nye lovforslag og via deltagelse i forskellige fora, hvor der bliver projektudviklet og arbejdet strategisk med integration. Rådet sidder med i en række udvalg og følgegrupper på integrationsområdet, både kommunalt, nationalt og internationalt.

Endelig arbejder Rådet for at skabe nuancerede billeder af etniske minoriteter i medierne og søger at medvirke til at fremme et inkluderende samfund igennem høringssvar til love og bekendtgørelser, men også igennem læserbreve, kronikker og pressemeddelelser.

I sekretariatet er vi to fuldmægtige, som er en del af kontoret Dansk og Beskæftigelse, hvor vi i alt er ca. 30 kolleger, herunder 4 studentermedhjælpere. Vi har mange forskellige fagligheder, uddannelsesbaggrunde og opgaver. Der er et godt socialt miljø i kontoret, der understøttes af kontorets egne og styrelsens sociale arrangementer i løbet af året.

Yderligere information
Praktikantstillingerne er ulønnede, og strækker sig fra starten af februar 2025 og frem til slutningen af juni 2025, med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.

I din praktikperiode tager vi hensyn til de krav, der stilles til dig fra universitetet, herunder tid til at skrive nødvendige afleveringer. Du har mulighed for at søge merit for praktikforløbet og således optjene ECTS-point ved at være i praktik i SIRI.

Du skal selv undersøge hos din uddannelsesinstitution, om praktikken vil være meritgivende.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå et sikkerhedstjek og en personundersøgelse gennemført af Politiets Efterretningstjeneste under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til kontakte:

◾ Fuldmægtig Emilie Bjørn Boisen på telefonnummer 72 14 24 33 eller e-mail [email protected]

Søg stillingen
Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, karakterudskrift og evt. eksamensbevis mv. senest søndag den 20. oktober kl 23.59.
Vi forventer at holde samtaler i uge 45.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen.

Afdeling:
Slotsholmsgade 10, København

Lokation: Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby

Ansøgningsfrist: 20 Oct 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Udlændinge- og Integrationsministeriet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 20 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10, 1216 København K

Udlændinge- og Integrationsministeriet har overordnet to politikområder: Hvem må indrejse og opholde sig i landet – og hvordan sikrer vi, at udlændinge bidrager til og tager del i samfundet? Ministeriet har ca. 1500 medarbejdere fordelt på Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændingestyrelsen og departementet samt Hjemrejsestyrelsen - herunder Nationalt ID-center, Udlændingenævnets sekretariat og Flygtningenævnets sekretariat.

Workplace has right now 50 employees with higher educational background. In last periode they hired 100 candidates and 50 students and interns.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2660418//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.