Get latest jobs before others

Spændende barselsvikariat med fokus på at servicere vores a-kasse-medlemmer

Akademikernes A-kasse



Har du lyst til at arbejde i Danmarks største a-kasse, hvor vi gør alt for at yde den bedste service og vejledning til vores medlemmer, så de kan komme stærkt videre?

Så er du måske vores nye kollega i Medlemscenteret.

Vi søger en barselsvikar i et års tid. Du vil som forsikringskonsulent i Medlemscenteret rådgive og sparre med vores medlemmer omkring deres medlemskab, vores mange medlemstilbud mm. med udgangspunkt i medlemmets konkrete jobsituation og behov. Du vil rådgive og vejlede vores medlemmer i form af sagsbehandling, på telefon og chat, så medlemmet kan træffe de bedst mulige valg og føle sig trygge. Du vil sikre, at medlemmet oplever værdi og relevans i deres medlemskab med udgangspunkt i medlemmets konkrete behov, og du vil deltage i tværgående projekter med afsæt i den viden, som vi oparbejder om medlemmernes situation og behov.

Vi forventer derfor, at du

  • Har interesse for at arbejde med juridiske problemstillinger samt administrativt arbejde
  • Gerne har relevant erfaring fra branchen
  • Har teknisk flair og nemt ved at arbejde i nye systemer
  • Besidder et godt overblik, er struktureret og har sans for detaljer
  • Er god til at skabe relationer og er kontaktskabende
  • Motiveres af medlemskontakt og ser det som helt naturligt at tage udgangspunkt i medlemmets individuelle behov og konkrete situation
  • Har særdeles gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på dansk og engelsk
  • Er fortrolig med at bruge digitale kommunikationsløsninger til medlemmer
  • Bidrager aktivt til et godt arbejdsklima.

Spændende udfordringer
Vi tilbyder et fuldtidsjob på 37 timer om ugen, hvor du vil blive fagligt udfordret i form af varierende opgavetyper, og hvor du også vil få mulighed for at møde mange kolleger med forskellige baggrunde. Vi arbejder med de nyeste IT-værktøjer og digitale løsninger, og derudover vil du opleve et godt arbejdsmiljø med en uformel tone i et åbent kontorlandskab.

Vi tilbyder
Du vil få grundig oplæring, så du er klædt godt på til at bistå vores medlemmer bedst muligt, og så får du et job med stor fleksibilitet, hvor du selv planlægger arbejdet. Udover søde kolleger - både fastansatte og studerende – får du en centralt placeret arbejdsplads i København ved Vesterport Station, hvor vi har en god kantineordning. Og så har vi gode medarbejderforhold og personalegoder, f.eks. helbredssikring og betalt frokostpause.

Akademikernes A-kasse er en rummelig arbejdsplads, hvor der bliver taget hensyn til, at arbejdsliv og familieliv passer sammen. Vi vægter forskellighed og ønsker altid at opretholde en mangfoldig medarbejderstab. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder og politiske tilhørsforhold til at søge.

Interesseret?
Lær mere om os på aka.dk, og vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Medlemscenter Mette Wøhlk på mobil 51 35 59 50.

I stedet for en traditionel ansøgning vil vi gerne bede dig om at sende et motiveret CV, hvor du i starten kort beskriver, hvorfor du søger stillingen og fremhæver relevante erfaringer i forhold til denne stilling. Du må også meget gerne fortælle om én overraskende ting, som netop du kan bidrage med fagligt eller kollegialt.

Send dit motiverede CV så hurtigt som muligt og senest den 30. oktober. Vi indkalder løbende til samtale og ansætter med opstart efter aftale.

Afdeling: Medlemscenter

Ansøgningsfrist: 30 October 2024

Placering: København / Vester Farimagsgade, 13, 1606, København V, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Akademikernes A-kasse



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 30 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Akademikernes A-kasse

Vester Farimagsgade 13, 1606 København V

Akademikernes A-kasse er landets suverænt største a-kasse for akademikere. Vi er a-kassen, der vil mest og koster mindst.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2660523//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.