Get latest jobs before others

Sygeplejerske til Opvågningen Hjørring - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Opvågningen Hjørring søger en sygeplejerske pr. 1. december 2024 på fuld tid eller efter aftale. Opvågningsafsnittet er en del af Afdelingen for Anæstesi og Intensiv, der varetager anæstesi og opvågning på Regionshospital Nordjylland – Frederikshavn samt anæstesi, intensiv og opvågning på Regionshospital Nordjylland – Hjørring.

Afsnittet har 12 sengepladser og modtager patienter fra specialerne for organkirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi-obstetrik og urologi til postoperativ observation. Der modtages både børn og voksne patienter i Opvågningen. Desuden medvirker afsnittet til en række præoperative procedurer, for eksempel anlæggelse af blokader, epidural kateter m.m. Det giver en bred samarbejdsflade med både sygeplejersker, læger og andet personale fra stamafsnittene, anæstesien og operationsafsnittet. Opvågningen varetager en del af praktikforløbet for sygeplejersker på intensiv- og anæstesispecialuddannelsen og varetager ligeledes korte praktikforløb for ambulanceassistenter og behandlere.

Opvågningen har egen personalegruppe bestående af 6 sygeplejersker, men hører organisatorisk sammen med Intensiv. Opvågningsafsnittet har åbent fra kl. 8.45- 19.45 på hverdage undtaget onsdage, hvor der holdes åbent til kl. 20.30. Der er lukket i weekender og på helligdage. Udenfor åbningstiden varetages opvågningsfunktionen af Intensivt afsnit, som ligger i umiddelbar nærhed af Opvågningen. Der er et tæt samarbejde mellem personalet i Intensiv og Opvågningen, og du skal være indstillet på at hjælpe hinanden på tværs af afsnittene. Har du Intensiv erfaring vil det være muligt at indgå en aftale om deltagelse i weekendvagt/vagt på Intensiv, hvis det ønskes.

Afsnittet har et meget fagligt dygtigt, engageret og fleksibelt team af sygeplejersker, som gerne deler deres erfaring med hinanden og ikke mindst med nyansatte i afsnittet. Der er et godt læringsmiljø i afsnittet og gode muligheder for faglig sparring, både mono- og tværfagligt.

Vi forventer, at du

  • Har en bred klinisk erfaring fra kirurgisk og/eller medicinsk område
  • Er motiveret ift. nye faglige udfordringer og engageret i at præge den faglige udvikling i afsnittet
  • Tænker og udfører sygepleje ud fra rammen for Fundamentals of Care
  • Kan arbejde tværfagligt
  • Har gode samarbejdsevner
  • Er robust, stabil, og kan agere hensigtsmæssigt i et uforudsigeligt miljø
  • Har lyst til at bidrage positivt til et godt arbejdsmiljø

Vi kan tilbyde

  • Introduktionsforløb der tager udgangspunkt i dine behov
  • Tilknytning af 1-2 mentorer
  • Gode kollegaer, der glæder sig til at tage imod dig
  • En spændende arbejdsplads i udvikling
  • Faglig og personlig udvikling
  • En vagtplan med plads til personlige ønsker
  • Gode arbejdsforhold med blandt andet lyse og rummelige fysiske rammer

Det praktiske
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 30. oktober 2024 eller efter aftale, og der er ansøgningsfrist den 27. oktober.

Vil du vide mere
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til chefsygeplejerske Heidi Andersen på telefon 97 64 10 87 eller afsnitskoordinerende sygeplejerske Rikke Borregård på telefon 97 64 11 11.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Nordjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 27 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2660848//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.