Get latest jobs before others

Forløbskoordinator søges til fast stilling i de fire Specialteams, Psykiatrisk afdeling, Aabenraa

Region Syddanmark


”Drømmer du om at blive en del af de fire Specialteams, hvor faglighed og arbejdsmiljø er omdrejningspunktet? – Og vil du være med til at gøre en forskel for patienter i komplekse forløb, hvoraf nogle har behov for integreret behandling for en rusmiddelproblematik? Vores arbejdsmiljø er unikt, vi hjælper hinanden, og vi har vundet en arbejdsmiljøpris.”
De fire Specialteams søger en forløbskoordinator, der ønsker at arbejde holistisk med psykisk lidelse, socialfaglige udfordringer og rusmiddelproblematik. Ønsker du at være med til at gøre en forskel for patienter med komplekse udfordringer, så er det lige dig vi har brug for. Forløbskoordinatoren kan være Socialrådgiver eller Sygeplejerske.

Stillingen er på 37 timer ugentligt i dagvagter, eller efter aftale. pr. 01.12.2024 eller efter aftale.

” Hvert team har deres eget fagområder, og er fagligt super-dygtige inden for deres speciale."

De fire Specialteams er:

  • OPUS, som varetager udredning og behandling af unge patienter med nydiagnosticeret skizofreni
  • Klinik for Selvmordsforebyggelse, som varetager forebyggende behandling
  • Ældrepsykiatrisk Ambulatorium, som varetager udredning og behandling af ældre patienter med psykiske lidelser
  • Oligofreniteamet, som varetager udredning og behandling af patienter med lav IQ og psykisk lidelse

OPUS og Klinik for Selvmordsforebyggelse har til huse i Sundhedshuset Opnørgården i Aabenraa. Ældrepsykiatrisk Ambulatorium og Oligofreniteamet har til huse på Sygehuset i Aabenraa. Alle Specialteams har patienter i de 4 sønderjyske kommuner.

Om stillingen
Du vil blive ansat i de fire Specialteams, hvor du får en koordinerende funktion ved komplekse patientforløb med samtidig rusmiddelproblematik.

Du får et tæt samarbejde med patient, læge, kontaktperson og det tværfaglige personale i det team, hvor patienten er tilknyttet. Du får ligeledes et tæt samarbejde med de relevante kommunale samarbejdspartnere samt egen læge.

I samarbejde med patienten og teamet koordineres og tilrettelægges behandlingstilbuddet. Stillingen veksler mellem selvstændig og samarbejdende koordinering og varetagelse af netværksmøder o.l.

Vi søger en kollega der:

  • Tager udgangspunkt i patientens ønsker for eget liv og lægger vægt på pårørendesamarbejdet
  • Trives med at arbejde selvstændigt målrettet samt er god til koordinering og planlægning
  • Er samarbejdende og medvirker til et positivt arbejdsmiljø
  • Kan opbygge gode samarbejdsrelationer med patienter, pårørende/netværk, kolleger og eksterne samarbejdspartnere, tværfagligt og tværsektorielt
  • Er udviklingsorienteret og reflekterende i forhold til egen og kollegaers praksis
  • Har interesse for patienter, der har en psykiatrisk lidelse samt en rusmiddel problematik eller andre komplekse udfordringer
  • Evner at efterleve psykiatriens bærende værdier – respekt, faglighed og ansvar

Vi ser gerne, at du har psykiatrisk erfaring med udredning og behandling af patienter med psykoser, misbrugsbehandling, relationsbehanderuddannelse, erfaring med kognitiv adfærdsterapi eller lignende kompetencer. Kørekort er nødvendigt.

”Vi er specialteams, der er tværfagligt godt sammensat”.
”Vores arbejde veksler mellem råderum og samarbejde.”
”Vi når i mål med mange fine resultater.”

Vi tilbyder:

  • Du bliver en del af de fire specialteam på en spændende arbejdsplads i udvikling, hvor patientinddragelse, godt kollegialt samarbejde og faglig dygtighed er i fokus
  • Du får en individuelt tilrettelagt introduktion
  • Du får selvstændige og udviklende arbejdsopgaver, hvor både faglige og personlige kompetencer kommer i spil
  • Du bliver en del af et åbent arbejdsmiljø præget af gensidig respekt, opbakning og faglighed
  • Du får gode udviklingsmuligheder, herunder bl.a. undervisning, uddannelse samt supervision og relationsbehandlings-konferencer

”Vi oplever dagligt personlig og faglig udvikling, hvor vores kompetencer kommer i spil.”

Om Psykiatrisk Afdeling Aabenraa
De 4 specialteams er en del af Psykiatrisk Afdeling Aabenraa.

Psykiatrisk Afdeling Aabenraa består af en fælles akut modtagelse (FAM = Psykiatrisk Skadestue), der modtager patienter på døgnbasis. Derudover er der 95 sengepladser fordelt på 4 psykiatriske sengeafsnit, ældrepsykiatriske sengeafsnit og psykoterapeutisk sengeafsnit med tilhørende ambulatorium.

I Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa ligger afdelingens ambulante enheder. Endvidere er der de 4 specialteams: OPUS, Ældrepsykiatrisk ambulatorium, Oligofreniteam samt Klinik for Selvmordsforebyggelse.

Psykiatrien i Region Syddanmark arbejder målrettet med at forebygge og reducere anvendelse af tvang i psykiatrien. Vi har fokus på høj faglighed, kvalitet og udvikling, hvor vi vægter inddragelse, tilgængelighed og tilfredshed både for patient og pårørende. Det er vigtigt, at patienten oplever et sammenhængende forløb, hvor samarbejde på tværs og kvalitetssikring er helt centralt. Relationsarbejdet med patienterne er en del af det fundament, som vi bygger på. Afdelingen arbejder med afsæt i Psykiatrisygehusets udviklingsplan og den Syddanske forbedringsmodel, hvor tavlemøder og datadrevet ledelse indgår.

Du er velkommen til at kontakte: Funktionsleder Bodil Thomsen 2479 1980, e-mail:

Ansøgningsfrist: Den 21/10 2024.
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt den 24/10 2024. Ansøgere indkaldes telefonisk.
Løn- og ansættelsesvilkår: Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Vi glæder os til at høre fra dig.
Afdeling: Psykiatrisk Afdeling Aabenraa

Stillingsbetegnelse: Socialrådgiver, Sygeplejerske

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Aabenraa

Ansøgningsfrist: 21 Oct 2024



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 21 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2661016//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.