Get latest jobs before others

Unikt kirurgisk sengeafsnit søger 1 sygeplejerske til fast stilling med en alsidig arbejdsuge

Region Syddanmark


I Urinvejskirurgisk sengeafsnit har du som sygeplejerske funktion både i sengeafsnit, i dagkirurgi, modtageafsnit og akutambulatorium
Vi søger en sygeplejerske, der kan starte i fast stilling med blandede vagter (dag/aften). Vi arbejder allerede hver 3. weekend, som er et pejlemærke for Sygehus Lillebælt. Vi drømmer dog videre og arbejder henimod at arbejde hver 4. weekend.

Vi tilbyder dig et struktureret introduktionsprogram, der vil sikre dig en bred urologisk sygepleje erfaring, så du over dit første år får funktion i de fleste enheder. Det vil give dig en varieret og alsidig arbejdsuge.

I afsnittet behandler vi patienter i alle aldre med sygdomme i nyrer, blære, de fraførende urinveje og de mandlige kønsorganer.

Vores sengeafsnit består af følgende enheder:

  • Sengeafsnit
  • Akutambulatorie
  • Modtageafsnit
  • Dagkirurgisk afsnit
  • Ugentligt kateter-seponerings program

Vi tilbyder en fast stilling 37 timer/uge, men du vil efter eget ønske have mulighed for at nedsætte dit timetal efter en introduktionsperiode.

Der er visse funktioner, som har åbningstid i tidsrummet kl. 7-17 på hverdage. Du skal derfor påregne, at du nogle dage arbejder i 10 timers vagt.

Det kan fremhæves, at en stor del af patientaktiviteten er reduceret i skoleferier, jul og helligdage.

Vi tilbyder også:

  • Et varmt kollegafælleskab
  • Fokus på arbejdsmiljø – vi har fokus på plejetyngde. prioriterings trappe og varierede funktioner
  • Vi arbejder med tildelt patientpleje, men du har altid en sparringsmakker
  • En hverdag hvor formiddags- og frokostpauser er normalen og helst sammen med dine kollegaer
  • Et introduktionsprogram med mentorordning tilrettelagt efter principperne for Sygehus Lillebælts onboardingprogram
  • Løbende intern faglig undervisning med fokus på den urologiske patient: tirsdag 15 faglige minutter samt torsdagsundervisning. Onsdag i lige uger har vi refleksions-oase, derudover månedlig simulationstræning.
  • På tværs i urologisk afdeling afholdes der et par gange om året en læringseftermiddag
  • Fokus på høj faglig standard inden for den grundlæggende, akutte, komplekse og specialiserede sygepleje
  • Et hurtigt patientflow, hvor du bliver god til det korte patientforløb
  • Motiverede kollegaer; mænd og kvinder, hvis kompetenceprofil spænder fra novice til ekspert
  • Tæt samarbejde med AVA, læger, sekretærer, operationsgang og urinvejskirurgisk ambulatorium
  • Årlig MUS-samtale

Vi søger:

  • Dig, der kan lide at blive udfordret på forskellige arbejdsfunktioner og sygeplejeopgaver
  • Dig, der brænder for den grundlæggende, akutte, komplekse og højtspecialiserede sygepleje
  • Dig, der vil blive god til at varetage anlæggelse og pleje af forskellige slags urinkatetre, infektionsforebyggelse, kommunikation og information i de korte indlæggelsesforløb, modtagelse og udskrivelse af patienter og varetage hele sygeplejen til den urinvejskirurgiske patient
  • Dig, der vil blive god til at samarbejde på tværs af faggrupper
  • Dig,som synes det er spændende/har interesse i at være med til at uddanne studerende og elever
  • Dig, der kan lide mange korte patientkontakter
  • Dig, der har lyst til at medvirke til udvikling i et afsnit i forandring

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingerne er med start d. 1. december 2024 eller efter aftale.

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger eller ønske om besøg på afdelingen
Du er velkommen til at kontakte oversygeplejerske Maja Rudkøbing Pedersen på 7940 9448 eller via mail

Ansøgning sendes til
Stillingen søges via det angivne link.

Ansøgningsfrist: 30. november 2024.

Der vil løbende blive afholdt ansættelsessamtaler

Afdeling: Urinvejskirurgi, Vejle Sygehus

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Vejle

Ansøgningsfrist: 30-11-2024



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 30 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2661032//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.