Get latest jobs before others

Økonom med interesse for industri- og konkurrenceøkonomi til vores konkurrenceretsteam

ACCURA



Er du økonom, der brænder for mikro- og industriøkonomi, og har du samtidig interesse for M&A-transaktioner, fusionskontrol og det høje tempo i konsulentbranchen?

Ønsker du at blive en del af branchens bedste fællesskab? Så er du måske vores nye kollega. Vi har travlt og har brug for en kollega, som enten er nyuddannet eller har et par års erhvervserfaring inden for mikro- og industriøkonomi

Jobbet
Du indgår i et af branchens bedste konkurrenceretsteams, som rådgiver både danske og internationale virksomheder i nogle af de største og mest komplekse sager inden for konkurrenceret og fusioner. Vi hjælper fx virksomheder med at få godkendt komplekse fusioner hos konkurrencemyndighederne, vi rådgiver virksomheder om prissætning og rabatordninger, og vi bistår virksomheder i konkurrencesager, fx kartelsager, erstatningssager og sager om misbrug af dominerende stilling. Og du kommer ikke til at gøre det alene. Hos Accura tror vi nemlig på, at vi skaber de bedste resultater sammen.

I de fleste af vores sager og det meste af vores rådgivning indgår økonomiske analyser og databehandling som en central og afgørende del af opgaveløsningen. Derfor søger vi endnu en økonom, som har lyst til at arbejde tværfagligt i krydsfeltet mellem økonomi og jura i en stilling, hvor du kommer til at bruge både din økonomiske tankegang og argumentationsevne og dine mere tekniske økonomfærdigheder til fx databehandling og programmering.

Dine typiske arbejdsopgaver kan bestå i, at:

  • anvende økonomisk teori og data til at analysere og afgrænse markeder, estimere markedsandele og andre mål for markedskarakteristika og -styrke
  • beskrive og analysere virksomheders incitamenter og muligheder i forbindelse med fusioner, prissætning, “bundling” af produkter, kontrafaktiske scenarier mv.
  • forstå og analysere konkurrenceforhold, efterspørgsels- og udbudsstrukturer og betydningen af regulering på tværs af brancher og markeder
  • udarbejde omkostningsstudier for store nationale og internationale virksomheder
  • formidle økonomiske analyser og argumenter til virksomheder og myndigheder på en præcis og overbevisende måde
  • fordybe dig i både udarbejdelse og formidling af økonomiske analyser.

Hvilket team bliver du en del af?
Vores team er ungt, socialt og ambitiøst. Du bliver fast tilknyttet én af vores erfarne økonomer i teamet, der fungerer som din daglige go-to-person og har fokus på at sikre nærvær og trivsel og at støtte op om din udvikling og performance.

Vores team er præget af højt til loftet og et fantastisk sammenhold, og vi sætter en ære i, at vores medarbejdere trives, og selv er med til at udfylde rammerne for deres hverdag.

Hvad tilbyder vi?
Accura tilbyder et fleksibelt og udviklende job i en dedikeret erhvervsadvokatvirksomhed med en flad organisation og +550 medarbejdere, hvor vi prioriterer faglig og personlig udvikling højt. Vi tror på, at forskellighed og fællesskab giver de bedste forudsætninger for dynamisk og nytænkende rådgivning. Tempoet er højt, stemningen er positiv, og der er kort fra idé til handling.

Vi har attraktive løn- og ansættelsesvilkår med overtidsbetaling i forholdet 1:1 for samtlige timer, der ligger ud over den ugentlige arbejdstid på 37 timer, og selvfølgelig pensions- og sundhedsordning, Vi har bl.a. en fantastisk frokostordning, fitnessaftaler, massageordning, sociale arrangementer, Accura
Academy, som har kurser, der understøtter din udvikling, og meget andet.

Hvem er du?

  • Du er uddannet cand.polit., cand.oecon. eller tilsvarende, og du har måske et par års relevant erhvervserfaring fra fx en konkurrencemyndighed, advokat- eller konsulentbranchen.
  • Du er videbegærlig og har lyst til at udvikle din viden inden for industri- og mikroøkonomi, og du er vant til at arbejde med og præsentere data og analyser i Excel og PowerPoint.
  • Du har erfaring med eller mod på at lære at anvende statistik- og geografiprogrammer som R, Python, VBA og QGIS.
  • Du tænker kreativt og kan omsætte økonomisk teori og data til overbevisende argumenter til brug for fx retssager.
  • Du er god til at kommunikere på dansk og engelsk med alle typer mennesker både på skrift og i tale og kan formidle komplekse økonomiske problemstillinger til ikke-økonomer, mundtligt såvel som skriftligt.
  • Du er imødekommende, ansvarsbevidst og nysgerrig på at lære mere inden for dine arbejdsområder og blive fagligt udfordret, inden for både økonomi og jura.
  • Du lærer hurtigt dét, du ikke har prøvet endnu.
  • Du får energi af at interagere med mange mennesker og løse teambaserede opgaver.

Hvem er Accura?
Accura rådgiver om komplekse transaktioner og projekter inden for M&A, fast ejendom og vedvarende energi. Vores kunder efterspørger en tværfaglig specialistrådgivning med kommerciel indsigt.

Forretningsfokus er vores DNA, og juraen er vores værktøj.

I Accura løfter vi i flok og spiller hinanden bedre. Som et vigtigt element i Accuras strategi har vi valgt at sætte fokus på ledelse og arbejder løbende på at udvikle os på dette område i erkendelse af, at forholdet til den nærmeste leder er helt afgørende for trivsel, motivation og udvikling af dygtige medarbejdere

Vi er flyttet ind i et moderne og innovativt domicil på Trælastholmen i Nordhavn, hvor vi har Orientkaj Metrostation som nærmeste nabo.

Ansøgning
Send en motiveret ansøgning hurtigst muligt via linket i denne stillingsannonce, og vedhæft dit cv, eksamensbevis og karakterblad. Vi afholder løbende samtaler. Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at ringe til seniorøkonom Amalie Secher V. Geertsen på tlf. 3945 2902 eller til HR business partner Anette Katrine Bjarkmann på tlf. 3945 0144.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at ACCURA



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


ACCURA

Tuborg Boulevard 1, 2900 Hellerup

Accura rådgiver en lang række store nationale og multinationale erhvervskunder, finansielle institutioner, private equity-fonde, statsejede investeringsfonde, forsyningsselskaber, offentlige myndigheder, regeringer samt succesrige mellemstore private selskaber, deres ejere og visse personer med stor nettoformue.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2661113//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.