Get latest jobs before others

Financial controller

Dignity - Dansk Institut Mod Tortur



Har du lyst til at arbejde i en organisation, som gør en konkret og positiv forskel for udsatte mennesker i Danmark og verden over? Og har du stor erfaring med data management samt controlling, og et ønske om at spille en central rolle i udviklingen af DIGNITYs strategiske økonomistyring?
Så kan DIGNITY tilbyde dig en spændende mulighed, idet vi har en ledig stilling som financial controller i vores Økonomi- og IT-afdeling.

DIGNITY har siden 1982 arbejdet for en verden fri for tortur og vold. Vi er en menneskerettigheds- og udviklingsorganisation, som også driver en rehabiliteringsklinik. Vi forebygger tortur og vold, behandler traumatiserede ofre og dokumenterer alvorlige menneskeretskrænkelser, så de ansvarlige kan blive retsforfulgt.

DIGNITYs Økonomi- og IT-afdeling omfatter ca. 15 medarbejdere med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, og ledes af DIGNITYs økonomi- og IT-chef. Afdelingens økonomienhed har ansvaret for vores økonomistyring i DIGNITY, herunder controlling og bogholderi, og samarbejder tæt med alle dele af vores organisation. Afdelingens IT-enhed har ansvaret for IT udstyr, systemer, udvikling og sikkerhed.

Om stillingen
DIGNITY er i en internationaliseringsproces, som vi vil underbygge ved at styrke tilgængelighed og sammenhæng af data for organisationen. Du vil spille en central rolle i afdelingen, hvor du vil være beskæftiget med såvel data management som finansiel controlling. Du varetager dine arbejdsopgaver i tæt samarbejde med afdelingslederen, samt dine kollegaer. Du får til opgave at udvikle vores strategiske økonomistyring til gavn for DIGNITYs ledelse samt kollegaer i alle dele af vores organisation.

Dine primære arbejdsopgaver indenfor data management er:

  • Opsætning og tilgængelighed af ERP-data for organisationen og ledelse via vores BI-miljø.
  • Superbruger og driver for udvikling af vores ERP-miljø. Vi planlægger at opgradere til BC, og du vil spille en vigtig rolle i processen.

Dine primære opgaver indenfor finansiel controlling er:

  • Koordinerende og udførende for årslukning, årsregnskab og revisionsproces i tæt sammen med to dygtige bogholderkolleger og vores business controller.
  • Koordinerende og udførende for konsolidering af organisations regnskabsdata på tværs af lande.
  • Løbende afstemninger og kontrol på både data og konti.
  • Ad hoc opgørelser og analyser i forbindelse med den løbende drift.

Der hører ikke personaleledelse med i stillingen, men du vil have en koordinerende opgave i økonomienheden med reference til den ansvarshavende afdelingsleder.

Vi tilbyder dig:

  • et job i en dynamisk organisation med globalt udsyn og et stærkt fagligt fokus, hvor alle aktiviteter er drevet af ønsket om at gøre en positiv forskel for nogle af verdens mest udsatte mennesker.
  • engagerede og dygtige kolleger med fokus på omsorg og fælles læring.
  • spændende og varierede arbejdsopgaver i en meget vigtig funktion for DIGNITY’s drift og udvikling.

Kompetencer
Vi forventer, at du har en HD, cand.merc. eller har lignende uddannelsesmæssig baggrund.

Vi lægger derudover vægt på, at du:

  • har minimum 10 års erfaring med økonomistyring, gerne fra en lignende organisation.
  • er erfaren med BI/data management – kompetencer med Power BI en stor fordel.
  • er dygtig bruger indenfor ERP-systemer (vi bruger Navision og vil skifte til BC).
  • er avanceret bruger af MS Office (særligt Excel).
  • er en stærk mundtlig kommunikator, og kan formidle komplekse økonomiske budskaber på tværs af organisationen.
  • er dygtig til at formulere dig skriftligt på både dansk og engelsk.
  • er serviceminded og samarbejdsorienteret – på tværs af forskellige fagligheder.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er placeret i DIGNITYs Økonomi- og IT-afdeling med reference til afdelingslederen.

Dit ansættelsessted er vores hovedadresse på Bryggervangen 55, 2100 Kbh. Ø. Du forventes at have folkeregisteradresse i Danmark.

Forventet tiltrædelse: den 1. november 2024 eller hurtigst muligt derefter.

Din arbejdstid er 37 timer ugentligt. hvis du ansættes som specialkonsulent har du ingen øvre arbejdstid.

Ansættelsen sker med udgangspunkt i relevant overenskomst, fx overenskomst for akademikere i staten, og med indplacering afhængig af kompetencer og erfaring. For en akademisk uddannet kandidat vil der være mulighed for ansættelse som specialkonsulent.

Yderligere information
Yderligere information vedrørende stillingen kan fås ved henvendelse til vores Økonomi- og IT-chef, Kåre Månsson, på tlf. 31 57 35 52/mail: [email protected].

Ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle andre relevante dokumenter indsendes via linket senest den 24. oktober 2024 kl. 12:00.

Vi forventer at afholde samtalerunde den 29. oktober 2024.

Du kan læse om DIGNITYs behandling af dine personoplysninger i vores privatlivspolitik, som du finder her: https://www.dignity.dk/privatlivspolitik/

DIGNITY er en international menneskerettigheds- og udviklingsorganisation, der siden 1982 har arbejdet for en verden fri for tortur og vold. Vi forebygger tortur og vold, behandler traumatiserede ofre og dokumenterer alvorlige menneskeretskrænkelser, så de ansvarlige kan blive retsforfulgt. Du kan læse mere om vores organisation og arbejde på www.dignity.dk. DIGNITY betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Kåre Månsson
Tlf.: 31573552

Ansøgningsfrist:

24. november 2024 kl.12:00

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Dignity - Dansk Institut Mod Tortur



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 24 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Dignity - Dansk Institut Mod Tortur

We have right now no description of this company.

Workplace has right now 166 employees with higher educational background. In last periode they hired 10 candidates and 5 students and interns.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2661123//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.