Get latest jobs before others

Struktureret og udadvendt studentermedarbejder til EIFO – Danmarks Eksport- og Investeringsfond

EIFO - Danmarks Eksport- og Investeringsfond



Har du flair for at koordinere på tværs af mange interessenter? Kan du planlægge og eksekvere events og skriver du samtidig godt, så kunne stillingen som studentermedhjælper i EIFO være noget for dig.
OM JOBBET
Vi søger en engageret og struktureret studentermedhjælper til vores Partnerskabsteam i afdelingen Kommunikation & Partnerskaber. Du vil skulle bidrage til at planlægge og afvikle events, koordinere EIFO’s aktiviteter på tværs af interne og eksterne interessenter, og løbende løse driftsopgaver relateret til EIFOs eksportfremmefacilitet Green Accelerator.

Som student i EIFO arbejder du tæt sammen med Partnerskabsafdelingens fastansatte og vi ser dig som en helt essentiel del af teamet. Derudover vil du have en bred berøringsflade med mange andre afdelinger i EIFO.

Opgaverne omfatter bl.a.:

  • Planlægning, koordinering og eksekvering af EIFOs eksterne aktiviteter, herunder partnerprogram målrettet bankerne, investor og tech events og positionerings- og netværksarrangementer indenfor EIFOs strategiske fokusområder. Du vil komme til at spille en nøglerolle i at koordinere oplægsholdere og præsentationer, udarbejde invitationer, lave udkast til program og af mere praktisk karakter stå for navneskilte mv.
  • Løbende evaluering af EIFOs partnerskaber og events, herunder udarbejde survey, samt stå for databehandling og formidling af resultaterne.
  • Forberede baggrundsbriefs til EIFO-kollegaer, der skal holde oplæg, deltage i paneldebatter o.lign.
  • Løbende håndtering af driftsopgaver ifm. Green Accelerator. Dette indebærer bl.a. at udarbejde virksomhedscases, tilskuds- eller afslagsbreve. Derudover vil du følge op på projektstatus og afrapporteringer fra virksomhederne, vedligeholde projektporteføljen, samt kunne bearbejde og formidle data.

Du vil få grundig indføring i alle opgaver og samarbejde med teamets faste konsulenter omkring opgaveløsning.

OM DIG
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for samfundsvidenskab, kommunikation, humaniora eller lignende. Er du på bachelordelen af dit studie, er det absolut ikke en ulempe.

Vi lægger vægt på, at du er dygtig til at følge opgaver til dørs og kan koordinere med mange interessenter. Du trives i en udadvendt og proaktiv rolle, hvor du er i tæt dialog med både kollegaer og samarbejdspartnere. Derudover er det en klar fordel, hvis du skriver flydende på både dansk og engelsk.

Herudover er det vigtigt, at du:

  • Arbejder struktureret og har en god sans for detaljer og kvalitet i arbejdet
  • Er nysgerrig og initiativtagende
  • Har gode samarbejdsevner
  • Er udstyret med et godt humør og en god portion humor

VI TILBYDER
Du vil blive en del af en spændende og udviklingsorienteret afdeling, hvor der er mulighed for at udvikle dine egne ideer i tæt samspil med 5 dygtige kolleger. I Partnerskabsteamet arbejder vi på tværs af alle forretningsområder og det betyder at vi er i tæt dialog med mange mennesker og at hverdagen er meget afvekslende.

Derudover har vi et godt socialt miljø med godt 450 engagerede og dedikerede kolleger, hvor omgangstonen er uhøjtidelig, og kulturen er præget af åbenhed og respekt.

Vi tilbyder dig en studenterstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 15-20 timer pr. uge, naturligvis med fleksibilitet omkring eksamensperioder, så du kan få job og studie til at hænge sammen.
Der er rig mulighed for at engagere sig socialt, både med fredagsbarer, diverse medarbejderklubber, og studenterarrangementer for de mere end 30 studerende i organisationen.

Som medarbejder har du stor indflydelse på indholdet i dit arbejde og planlægningen af din arbejdsdag.

LYDER DET SOM ET JOB FOR DIG?
Vi afholder samtaler løbende, så upload ansøgning, CV og karakterudskrift hurtigst muligt og senest den 25. oktober 2024.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte chef for Partnerskaber, Anne Almind Vind [email protected] tlf.: 2517 6126.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

OM DANMARKS EKSPORT- OG INVESTERINGSFOND
Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er danske virksomheders fælles indgang til risikovillig statslig finansiering. Vi har et samlet forretningsomfang på omkring 150 mia. kr. og har ca. 450 medarbejdere. Med professionalisme og internationalt udsyn arbejder vi hver dag for at understøtte de erhvervssucceser, der kan gøre Danmark rigere på det, der gør en forskel. EIFO er Danmarks nationale erhvervsfremmende bank, investeringsfond og Danmarks officielle eksportkreditinstitut i én og samme finansielle institution.

Afdeling: Communication & Partnerships

Ansøgningsfrist: 25 October 2024

Placering: Haifagade 3, 2150, København Ø

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at EIFO - Danmarks Eksport- og Investeringsfond



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 25 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


EIFO - Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Strandvejen 104B, 2900 Hellerup

Danmarks Eksport- og Investeringsfond samler de tre hidtidige statslige fonde Vækstfonden, EKF Danmarks Eksportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond i én fond. Vi kan i fællesskab tilbyde risikovillig finansiering til iværksættere, mindre- og mellemstore virksomheder samt eksportvirksomheder.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2661149//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.