Get latest jobs before others

Udfordrende stilling som specialkonsulent til at administrere naturbeskyttelseslovens regler om beskyttelse af vore strande og kyststrækninger

Kystdirektoratet



Naturbeskyttelse har stor bevågenhed og ikke mindst mange interessenter. Har du erfaring med sagsbehandling, og vil du bruge dine kompetencer til at løse opgaver, der sikrer balancen mellem anvendelse af og hensyn til kystnaturen? Så har vi en spændende stilling, der vil give dig gode muligheder for at udfolde dig inden for en statslig myndighed med stor berøring til borgere, myndigheder og andre interessenter.

Om opgaverne
De primære opgaver er varetagelse af Kystdirektoratets myndighedsopgaver i kystzonen, med fokus på naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelse og klitfredning.

Du bliver en del af vores team inden for varetagelse af naturbeskyttelseslovens bestemmelser om strandbeskyttelse og klitfredning, der har til formål at bevare de åbne kyster og de landskabelige, naturmæssige og rekreative værdier, der er knyttet til kysterne. Udover konkret sagsbehandling af ansøgninger og anmeldelser mv., vil du få opgaver i relation til ministerbetjening, ledelsesunderstøttelse, høringer samt lovarbejde og understøtte mere komplekse forvaltningsmæssige aspekter i administration af reglerne.

Om dig
Vi søger en kollega, der:

  • Har solide forvaltningsretlige kompetencer fra f.eks. en kommune eller anden statslig myndighed inden for natur- og miljøområdet med varetagelse af naturbeskyttelsesloven, planloven eller anden relevant lovgivning
  • Har varetaget konkret sagsbehandling med kontakt til borgere, erhvervsliv, myndigheder mv.
  • Er processtærk og analytisk og måske har erfaringer med tværgående og koordinerende opgaver i en politisk styret organisation
  • Har stærke kommunikative kompetencer både skriftligt og mundtligt og formår at bevare overblikket og det gode humør under pres
  • Tager ansvar for egen opgaveløsning og arbejder struktureret og systematisk med henblik på at få opgaverne i teamet løst effektivt og i rette kvalitet

Du kan f.eks. have en uddannelse som cand.jur., en samfundsvidenskabelig-, naturvidenskabelig kandidatuddannelse eller lignende. Vi lægger mest vægt på din erfaring med myndighedsopgaver.

Vi tilbyder
Et meningsfuldt arbejde, hvor du gennem arbejdet med at balancere beskyttelse og benyttelse i kystzonen vil kunne udvikle dig inden for en række grene af den statslige forvaltning. En institution, hvor der i det daglige er direkte berøring med borgere og andre interessenter i og uden for Miljø- og Ligestillingsministeriets koncern. Kystdirektoratet er en attraktiv arbejdsplads kendetegnet ved udviklende opgaver, godt humør, et skarpt blik for omverdenens krav og forventninger samt dygtige og engagerede medarbejdere og ledere.

Vi har fleksible rammer for opgaveløsningen, herunder flekstid og mulighed for hjemmearbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten). Indplacering vil ske ud fra kandidatens profil og erfaring.

Ansættelsesområdet er Miljø- og Ligestillingsministeriet med tilhørende institutioner med arbejdssted i Kystdirektoratet i Lemvig. Kørekort til personbil er en forudsætning for ansættelse.

Starttidspunktet er 1. december 2024 eller efter nærmere aftale.

Yderligere oplysninger
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for Team Naturbeskyttelse, Anne Houstoer Christensen på telefon +45 20 35 31 88.

Du kan læse mere om Kystdirektoratet på kyst.dk og om Miljøstyrelsen på mst.dk.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, beståede eksamener inkl. karakterer senest mandag den 21. oktober 2024.

Rekrutteringsforløb
Samtaler gennemføres fredag den 25. oktober 2024 i Kystdirektoratet, Højbovej 1, 7620 Lemvig.

Lokation: Lemvig

Ansøgningsfrist: 21 Oct 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Kystdirektoratet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 21 October 2024
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Kystdirektoratet

Højbovej 1, 7620 Lemvig

Kystdirektoratet er den statslige kystenhed i Danmark. Vi er en del af Naturstyrelsen, som er en styrelse i Miljø- og Fødevareministeriet. Kystdirektoratets kontor ligger i Lemvig og er en selvstændig fungerende enhed, som dækker Danmarks mere end 7.300 km kyststrækning. Det betyder, at Kystdirektoratet har et bredt samarbejde med mange forskellige instanser over hele landet.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2661396//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.