Get latest jobs before others

Ministersekretær for miljøministeren og ministeren for ligestilling

Miljøministeriet



Vi søger en dygtig medarbejder til at udfylde rollen som en af tre ministersekretærer for miljøministeren og ministeren for ligestilling. Som ministersekretær bliver du en del af Minister- og ledelsessekretariatet i Miljø- og Ligestillingsministeriet, der betjener ministeren, departementschefen og departementets øvrige ledelse.

Som ministersekretær kommer du til at indgå i holdet omkring ministeren. Vi tilrettelægger blandt andet ministerens arbejde i Folketinget, forhandlingsforløb, ministerens deltagelse i ministermøder, statsråd og besøg rundt omkring i landet. Derudover sørger vi blandt andet for kalenderstyring og styring af sagerne til og fra ministeren og direktionen.

Dine opgaver
Som ministersekretær er du et centralt bindeled mellem ministeren og huset samt mellem ministeren og forskellige samarbejdspartnere uden for huset. Ministersekretærerne ledsager ministeren til møder og bistår – i samarbejde med departementets øvrige kontorer – ministeren med at forberede og sikre opfølgning på forhandlingsmøder, møder med ordførere og øvrige interessenter.

Herudover bistår ministersekretærerne ministeren og departementet i løsningen af konkrete sager og forestår den koordinerende kontakt til Folketinget, ordførere, interessenter og øvrige ministerier på Slotsholmen. Ministersekretærene skal være med til at sikre, at ministeren har de bedste vilkår for at udføre sit arbejde.

Vi lægger vægt på, at du…
Har en relevant akademisk uddannelse, og at du:

  • Har høj faglighed, flair for politik og indsigt i politiske processer.
  • Kan se sager fra en politisk synsvinkel og har erfaring med udarbejdelse af politiske udspil, regeringsudvalgsprocesser og samarbejdet på tværs af ministerier.
  • Er proaktiv, tænker frem og evner at tilrettelægge processer, der sikrer, at ministeren har det bedste grundlag for at udføre sit arbejde.
  • Tager ansvar fra start til slut, evner at følge opgaverne helt til dørs og har en meget høj arbejdskapacitet.
  • Kan prioritere i dine opgaver og evner at skabe systemer og overblik, også når der er travlt.
  • Har gode formidlingsevner, så du for eksempel formår at videreformidle løsninger på større strategiske og politiske problemstillinger klart og præcist.
  • Arbejder selvstændigt, har god dømmekraft og er tryg ved at træffe beslutninger.
  • Har stærke samarbejdsevner, er opsøgende og inddragende.
  • Trives i at samarbejde tæt i et team og vægter vidensdeling højt i opgaveløsningen.
  • Er hjælpsom og omstillingsparat i forhold til at dække ind, hvis der mangler hænder andre steder i kontoret. Du har mod på også at løfte en række opgaver af praktisk karakter, som også er en del af stillingen.

Der forventes i stillingen stor fleksibilitet ift. at stå til rådighed uden for normal arbejdstid, have skiftende arbejdstider, samt weekendarbejde og rejseaktivitet.

Hvem er vi?
Miljø- og Ligestillingsministeriet har det overordnede ressortansvar for naturbeskyttelse, miljøhensyn og grøn omstilling af samfundet - samt ligestilling mellem kvinder og mænd og LGBT+ personer.

I ministeriet arbejder vi sammen om at beskytte vores natur og miljø, og vi arbejder for en grøn omstilling af samfundet. Desuden arbejder vi for at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd og LGBT+ personer, så alle har reelt lige rettigheder og muligheder for at udfolde sig og deltage i samfundet. Opgaverne løses i departementet og ministeriets styrelse.

Departementet varetager ministerbetjening og den overordnede udvikling, planlægning og administration af lovgivningen på miljø- og ligestillingsområdet. Departementets hovedopgave er at skabe det optimale faglige grundlag for, at ministeren, regeringen og Folketinget kan træffe beslutninger på miljø- og ligestillingsområdet til gavn for vores omgivende samfund.

Vi tilbyder

  • Et attraktivt, spændende og lærerigt job tæt på den politiske beslutningsproces og ministeren.
  • Gode udviklingsmuligheder, som du kan målrette dine faglige ambitioner.
  • En arbejdsplads med et højt fagligt niveau, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med engagerede kolleger i et tæt teamsamarbejde.
  • En livlig dagligdag præget af godt samarbejde og arbejdsglæde, hvor ingen dage er ens, og der er plads til grin i den travle hverdag.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen som ministersekretær er indplaceret som fuldmægtig eller konsulent.

Du ansættes på fuld tid efter overenskomst for akademikere i staten.

Til stillingen som ministersekretær er knyttet funktionstillæg for at stå til rådighed, udvise fleksibilitet i forhold til arbejdets tilrettelæggelse samt for det med stillingen forbundne merarbejde. Funktionstillæg ydes så længe stillingen som ministersekretær varetages.

Der vil afhængig af kvalifikationer være mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg.

Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

Ansættelsesområdet er Miljø- og Ligestillingsministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Miljø- og Ligestillingsministeriets departement, der har adresse på Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K.

Stillingen er til besættelse snarest muligt og senest pr. 1. december 2024.

Vil du vide mere
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Esther Løffler på tlf. 20 35 24 03 eller ministersekretær Benedikte Aunbirk Jeppesen på tlf. 21 29 30 66.

Du kan læse mere om karriere og Miljø- og Ligestillingsministeriets departement på vores hjemmeside www.mim.dk. / Du kan læse mere om karriere som jurist i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement på vores hjemmeside www.mim.dk.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning og CV, herunder dokumentation for uddannelse og beståede eksamener (inkl. karakterer) m.v. senest søndag den 20. oktober 2024 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde to samtalerunder i uge 43. Indkaldes du til samtale, vil i forbindelse med samtalen skulle løse en mindre opgave.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Lokation: København K

Ansøgningsfrist: 20 Oct 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Miljøministeriet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 20 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Miljøministeriet

Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K

Naturen er central for hele Miljøministeriets virke. Både fordi den er grundlag for alt liv, og fordi den tilbyder en stor rigdom af muligheder i vores fritid. Derfor arbejder ministeriet på at beskytte skove, søer, kyster og de åbne landskaber, og sørger for aktivitets- og oplevelsesmuligheder i forskellige dele af naturen. Samtidig arbejder ministeriet for, at vi kan undgå unødig kemi i bl.a. tøj, legetøj, sæbe og boliger samt at der bliver taget hånd om andre miljøpåvirkninger, der kan påvirke os i hverdagen.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2661439//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.