Get latest jobs before others

Teamleder til Trekantens Dyrlæger

Evidensia Danmark ApS



Kan du godt lide at gå forest med det gode eksempel og kan du skabe følgeskab? Måske har du allerede arbejdet med personaleledelse - ellers skal vi nok lære dig det.
Ansøg om dette job Trekantens Dyrlæger har brug for en teamleder (VET/VSP eller lign.) der kan lide at gå foran og drives af at være den motiverende og spillende træner i hverdagen, hvor du sammen med teamet sikrer den bedste behandling af vores patienter med fokus på høj faglighed i et lærende og stimulerende miljø.

Om os:
Trekantens Dyrlæger Aps er en moderne smådyrspraksis, hvor kunde og patientfokus er i højsædet. Vi ønsker at give vores kunder og patienter den allerbedste oplevelse. Vi fungerer både som almen praksis, men tager også imod henvisninger fra hele trekantsområdet. Vi er for nyligt blevet en del af Evidensia, en større international koncern, hvor vi vægter dine personlige egenskaber og evnen til at indgå i et team lige så højt som din faglighed.

Det skal være sjovt at gå på arbejde! Vores team er fyldt med humor og ingen tager sig selv alt for højtidelig. Der er altid plads til grin med kollegaer og klienter, selv om vi kan have travlt.

Om stillingen:
Vi søger en teamleder til en stilling på 30-37 timer/uge, der sammen med resten af teamet vil bidrage til et godt arbejdsmiljø og en høj faglig standard. Du skal være resultat- og løsningsorienteret med erfaring i at arbejde hen imod budget- og forretningsmål. Du nyder mangfoldigheden af både klinisk- og administrativt arbejde. Dine arbejdsopgaver skal selvfølgelig tilpasses dine kompetencer og udviklingsmål.

Om dig:
Du kan være i en lignende stilling i dag som teamleder, formelt eller uformelt. Det væsentlige er, at du kan lide at gå foran og stimuleres af, at se teamet blomstre sammen med dig. Samtidig skal du have lyst til at udvikle dig menneskeligt herunder din intuition til at gøre det rigtige i øjeblikket. Det er en fodel hvis du enten har en efteruddannelse indenfor ledelse eller har siddet i lignede stillinger tidligere.

Engagement, positiv energi, faglig sparring og god arbejdsmoral er nøgleord i vores hverdag i Evidensia, hvor vi til stadighed søger at være på forkant med den seneste udvikling. Vi investerer i den enkelte medarbejder til gensidig inspiration og udvikling. Videreuddannelse er et vigtigt element i ansættelsen. Du får selvfølgelig en veltilrettelagt introduktion for at få så gode forudsætninger som muligt for en god start i din nye rolle.

Vores succes afhænger meget af dig og derfor gør vi rigtig meget ud af, at du udnytter dine evner optimalt, har det godt og trives med dine opgaver.

Vis os viljen - så viser vi vejen.
Vi forventer engagement, holdånd og godt humør af dig. Som person er du flittig, ansvarsbevidst, mødestabil og samarbejdsvillig. Du kan have mange bolde i luften på én gang og vigtigst af alt, at du tør tage beslutninger.

Kommunikation i højsædet

Service og hjælpsomhed er kerneværdier hos os. Faglighed er vigtig og evnen til at kommunikere på alle niveauer er essentielt for vores patienter, kunder, kollegaer og henvisende kollegaer. Hvis du har let til smil og humor vil du passe godt ind. Det er vigtigt for os, at du er åben, og ikke er bange for at tage fat.

Vi tilbyder:

  • Et super team af dygtige og dedikerede kollegaer og et arbejdsmiljø, hvor vi passer godt på hinanden.
  • En arbejdsplads, hvor engagement, god energi, faglig sparring og god arbejdsmoral er nøgleord.
  • Mulighed for videreuddannelse og løbende kurser.
  • Gode rammer i et moderne ISO certificeret dyrehospital med avanceret udstyr.

Sådan ansøger du:
I din ansøgning bedes du lægge vægt på dine interesseområder og din motivation for at søge stillingen hos Trekantens Dyrlæger ApS.

Kontakt:
For yderligere information om stillingen, kan vores teamleder Søren Hornbæk kontaktes på tlf. 22 75 55 49 eller vores HR Chef i Evidensia Gitte Wagner på tlf. 81 77 13 04. Du kan også besøge vores hjemmeside https://trekantensdyrlaeger.dk for at lære mere om os.

Vi behandler ansøgningerne løbende og med fuld fortrolighed, så send gerne din ansøgning snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Klinik Trekantens Dyrehospital Lokationer Trekantens Dyrehospital Kontakt Gitte Senior HR Business Partner – Evidensia Dyrehospital Ledige Stillinger

  • Dyrlæge til Trekantens Dyrlæger Trekantens Dyrehospital · Trekantens Dyrehospital

Flere job Trekantens Dyrehospital
Vi tilbyder

  • Uddannelse og videreuddannelse
    Evidensia er en ambitiøs virksomhed med stort fokus på udvikling og faglig sparring. Vi arbejder med en anerkendende og systematisk tilgang til uddannelse og udvikling, og du har mange muligheder for en strålende karriere hos Evidensia, hvor du kan videreudvikle dine evner. Vi bruger bl.a. undervisning på tværs af klinikkerne foretaget af nogle af Danmarks dygtigste dyrlæger og vores international kollegaer & samarbejdspartnere.
  • Ny teknologi og specialudstyr
    Evidensia investerer i fremtiden. Flere af Evidensias klinikker er henvisningshospitaler og har specialudstyr til undersøgelser og operationer. Vi investerer gerne i ny teknologi til gavn for vores medarbejdere, klienter og fremtiden.
  • Et godt fagligt og socialt arbejdsklima
    Hos Evidensia får du en stor selvstændighed i jobbet – og ansvar der følger med din erfaring. Vi har en uformel omgangstone hvor vi lægger vægt på humor og et godt grin i hverdagen.
  • Personalegoder
    Vi tilbyder en sundhedsforsikring fra dag ét, en attraktiv pensionsordning og fem feriefridage der optjenes løbende. Derudover er der forskellige personalegoder på den enkelte klinik, f.eks. frugtordning, diverse snacks/drikkevarer og betalt frokost ved særlige lejligheder o.l. Vi får løbende flere personalegoder, bl.a. også rabatordninger hos forskellige virksomheder.

Evidensia som arbejdsplads
Vi er ca. 150 medarbejdere nogle i en ung krop, andre med et ungt sind, og vi bestræber os på at få det bedste ud af hverdagen. Derfor holder vi team-dage på klinikkerne, vi fejrer mål og succes i hverdagen, har forskellige sociale og faglige arrangementer som f.eks. vores årlige Evidensia dag og en stor julefrokost for hele Evidensia i Danmark.

Om Evidensia Dyrehospital A/S

Evidensia Danmark er en del af en af verdens største veterinærkoncern, IVC Evidensia, som i dag har over 2600 dyrehospitaler og klinikker i 20 lande. Dyrene og deres ejere er altid i centrum i Evidensia.

Vi samarbejder på tværs af grænser, klinikker og fagområder og tilbyder alt fra grundlæggende dyrlægepleje til avanceret specialistbehandling.

Skal du være en del af udviklingen?

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Evidensia Danmark ApS



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Evidensia Danmark ApS

Enggårdsvej 2,, 4700 Næstved

Evidensia Dyrehospital tilbyder alt fra vaccinationer til komplicerede operationer og udredninger, og har fag dyrlæger med den nyeste viden og ekspertise.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2661480//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.