Get latest jobs before others

Tilsynsførende søges til fødevarekontrol til Team Horsens

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri



Er du fagligt stærk inden for fødevareproduktion, hygiejne og HACCP i fødevarevirksomheder, eller vil du gerne være det? Og vil du prøve det af i en balance mellem kontrol og vejledning i mødet med fødevarevirksomheder i fødevarebranchen? Så kan du være på vej til et job som tilsynsførende i FødevareSyd blandt dygtige og hjælpsomme kollegaer. Kom med rette baggrund og indstilling, så leverer vi resten!

Opgaver
Dine primære arbejdsopgaver bliver at lave tilsyn i fødevarevirksomheder som - afhængigt af dine interesser og kompetencer - kan være alt fra f.eks. kiosker, institutioner, restauranter og lagre til mindre produktionsvirksomheder. Herudover er der opgaver indenfor f.eks. sygdomsudbrud, tilbagetrækninger og sagsbehandling. Den faglige del af tilsynene udgøres typisk af en kombination af kontrol og vejledning inden for hygiejne, indretning, produktionsprocesser, risikoanalyse og egenkontrol, markedsføring m.m.

Vi arbejder i teams, der har et fælles ansvar for opgaverne i et geografisk område. Teammøder med planlægning og faglig opdatering holdes hver 14. dag. Du får mulighed for stor fleksibilitet i din planlægning af tilsyn og øvrige opgaver. Tilsynene køres oftest alene, men også sammen med kolleger i forbindelse med kontrolkampagner og andet. Arbejdet udføres sædvanligvis inden for almindelige dagtimer, men arbejde om aftenen og i weekender kan forekomme i mindre omfang. Tilsyn med kort varsel vil også kunne forekomme.

Afhængigt af din bopælsadresse kører du på tilsyn hjemmefra, ligesom der er mulighed for at have hjemmearbejdsplads. Du vil indgå i et oplæringsprogram, hvor du får en erfaren kollega som mentor. Når du begynder at arbejde på egen hånd, vil du deltage i ugentlige sparringsmøder med andre nye kolleger og enhedens sektionsledere.

Om dig
Du har en håndværksfaglig uddannelse fra fødevarebranchen suppleret med en uddannelse som procesteknolog eller lignende. Det er en fordel, hvis du har kendskab til fødevarelovgivningen, men det er ikke en forudsætning. Du formidler faglig viden tilpasset modtageren og kan formulere dig hurtigt og præcist på skrift. Du kan desuden se dig selv som en myndighedsperson.

Vi lægger vægt på, at du har lyst til at udvikle din faglige viden og kan sætte dig ind i produktionsprocesser og hygiejniske problemstillinger. Du skal være robust og kunne lide at møde mange forskellige mennesker. Du skal kunne arbejde selvstændigt, idet både team og ledelse befinder sig på distancen. En væsentlig del af kontakten foregår derfor digitalt, hvor du aktivt vil bidrage til det faglige og sociale fællesskab og medvirke til at nå såvel egne som teamets mål.

Det er en forudsætning, at du har kørekort til personbil.

Om os
Vi er en enhed under Fødevarestyrelsen og har som vores væsentligste opgave at føre kontrol med fødevarevirksomheder, samt varetage opgaver i forbindelse med eksport og import af fødevarer. I FødevareSyd er vi ca. 140 medarbejdere og dækker geografisk Midt- og Sydjylland samt Fyn.

Hvornår skal du starte
Der er brug for dig pr. 1. januar 2025

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer ugentligt og med tjenestested i Vejen. Der kan eventuelt blive mulighed for udkørselspunkt i Vejle, hvis du er bosat i nærheden. Løn- og ansættelsesvilkår er efter relevante organisationsaftale/overenskomst i staten. Der vil være mulighed for tillæg efter kvalifikationer.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 29. oktober 2024.

Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning sammen med CV, kopi af eksamensbevis og eventuelt andre relevante bilag via vores rekrutteringssystem

senest søndag den 20. oktober 2024.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte sektionsleder Tine Lykkeberg Nielsen på 72 27 59 77, hvis du gerne vil vide mere om stillingen. Læs mere om Fødevarestyrelsen på www.fvst.dk

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Afdeling:
Stationsparken 31-33, Glostrup

Stationsparken 31-33, Glostrup

Lokation: Vejen

Ansøgningsfrist: 20 Oct 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 20 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Holbergsgade 6, 1057 København K

Vi giver regeringen grundlag for en fremsynet og balanceret fødevarepolitik samt sikrer en effektiv forvaltning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2661620//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.