Get latest jobs before others

Skatteministeriet søger kontorchef til International Koordinering

Skatteministeriet



Som kontorchef i Skatteministeriets internationale kontor er du med til at repræsentere Skatteministeriet på det internationale område og varetage ministeriets internationale interesser. I samarbejde med bl.a. kontorets anden kontorchef vil du stå i spidsen for at tilrettelægge ministeriets tilgang til internationale forhold.

Om jobbet
Skatteområdet er i stigende grad under international påvirkning, og der er et stadigt stigende fokus på det internationale samarbejde. Det gælder ikke mindst bekæmpelsen af skatteunddragelse og -undgåelse. Arbejdet har derfor stor betydning, både økonomisk og politisk.

Europa-Kommissionen har bl.a. skatteområdet som en vigtig prioritet, og Skatteministeriets kontor for International Koordinering har en central rolle i ministeriets arbejde i EU. Kontoret koordinerer ministeriets EU-lovgivningssager og bidrager i høj grad til at sikre størst mulig gennemslagskraft. Vi arbejder med en bred vifte af opgaver i relation til det internationale arbejde, herunder også faglig og teknisk rådgivning i forhold til ministeriets EU-sager og håndtering af EU-retlige spørgsmål relateret til nationale skattetiltag (fx om statsstøtte og traktatbrud).

Herudover varetager kontoret en række andre opgaver i forhold til det øvrige internationale arbejde, da kontoret også i høj grad bidrager til ministeriets arbejde i relation til andre internationale fora. I forbindelse med det kommende danske EU-formandskab i 2025, vil kontoret have en central rolle.

Kontoret arbejder endvidere med at udbygge og modernisere Danmarks dobbeltbeskatningsaftaler med andre lande, hvilket indebærer forhandling af aftaler, udarbejdelse af lovgivning og sekretariatsbetjening af DBO-taskforcen.

Kontoret International Koordinering er et af ni kontorer i afdelingen Lovgivning og Økonomi. Afdelingen har to afdelingschefer, som du vil referere til.

Om dig
Du har en relevant videregående uddannelse med en stærk juridisk profil.

Vi forventer desuden, at du:

  • har indgående erfaring med og forståelse for det politiske system og de politiske beslutningsprocesser, ligesom du har stor faglig kapacitet
  • har kendskab til internationalt arbejde og har gode samarbejdsevner samt evnen og lysten til at skabe og udvikle netværk på tværs af kulturer og institutioner.
  • kan holde strategisk overblik og kan eksekvere og sikre fremdrift i mange sager på en gang
  • har gode formulerings- og kommunikationsevner på dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt.

Erfaring med personaleledelse samt erfaring med politisk rådgivning og kendskab til skatteområdet er en fordel. Stillingen kræver robusthed og evnen til at arbejde i et komplekst felt samtidig med, at du kan sætte retning, gå forrest og motivere - også når det spidser til.

Arbejd tæt på det, der tæller
I Skatteministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter, og vi bruger alle vores kræfter på at løse en afgørende opgave på en ordentlig måde samtidig med at vi sætter retning og skaber løsninger for Skatteforvaltningen.

Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 300 ansatte, hvor vi dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link senest den 18. oktober 2024. Er du er tjenestemand, stiles din ansøgning til H.M. Kongen. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingschef Birgitte Christensen på følgende mail: [email protected].

Der kan indgå tests som led i ansættelsesproceduren.

Ansættelse sker på åremålsvilkår i henhold til rammeaftale for kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen forventes klassificeret i lønramme 37, svarende til løngruppe 1 for kontraktansatte. Hertil kommer åremålstillæg og eventuelt yderligere tillæg efter forhandling.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Forud for ansættelsen vil der blive indhentet straffeattest. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Lokation: Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K

Ansøgningsfrist: 18 Oct 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Skatteministeriet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 18 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K

I Skatteministeriet bidrager vi til at sætte retning og skabe rammer for skatteforvaltningen i Danmark.


More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2661708//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.