Get latest jobs before others

Studentermedhjælper til prøvepræparation i GEUS

GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland



Afdelingen for Kortlægning og Mineralske Råstoffer ved GEUS søger en studentermedhjælper med tiltrædelse hurtigst muligt.

Afdelingens hovedområde er den geologiske kortlægning af Grønland, og i stillingen vil du være med til at håndtere de bjergartsprøver, som geologerne hvert år bringer med hjem fra felten, ligesom du vil gå til hånde i afdelingens laboratorier.

Om stillingen
Du vil som vores nye studentermedhjælper blive tilknyttet vores ICP-MS-laboratorium. Laboratoriet beskæftiger sig primært med kemiske analyser og datering af mineraler og bjergarter - og her vil du få en vigtig rolle i forbindelse med klargøringen af prøver til kørsel i laboratoriet.

Du skal bl.a. stå for savning og knusning af bjergartsprøver, ligesom dine arbejdsopgaver vil inkludere mineral separation (Wilfley rystebord) og datareduktion. Derudover vil der ligeledes være forskellige ad hoc-opgaver, som du vil få ansvaret for.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er aktiv studerende på et studie indenfor geologi eller lignende. Derudover er det vigtigt, at du har interesse for laboratoriearbejde og geologisk forskning.

Vi lægger desuden vægt på, at du er omhyggelig og har sans for detaljer. Du skal kunne arbejde selvstændigt med dine opgaver, men det er også vigtigt, at du har gode samarbejdsevner samt evner at tage initiativ og ansvar.

Vi er dine nye kollegaer
Du bliver en del af Afdeling for Kortlægning og Mineralske Råstoffer, hvor vi forsker i de grønlandske bjergarters sammensætning, deres geokemi og mineralogi samt bjergarternes dannelse og udvikling. Vi anvender denne viden til blandt andet at vurdere mulighederne for rentable forekomster af mineralske råstoffer til gavn for samfundets udvikling. Til vores arbejde råder vi over avancerede analyseinstrumenter inden for både grundstof- og isotopbestemmelse og analytisk mikroskopi.

Et af afdelingens vigtige arbejdsområder er den fortsatte geologiske kortlægning af Grønlands undergrund. Udover de ovennævnte metoder optager, analyserer og bearbejder vi stereobilleder af fjeldområder i vores fotolaboratorium, som giver vores geologer et stærkt værktøj til detaljeret 3D geologisk kortlægning i såvel kilometer- som meterskala.

Afdelingen har også Videnscenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (MiMa), som er bindeled mellem viden om geologi og samfundets forbrug og forvaltning af mineralske råstoffer. Vi er ca. 30 medarbejdere i afdelingen fordelt på bl.a. forskere, konsulenter og laboranter.

Et arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling og trivsel
Der er mange gode grunde til, at du skal vælge et arbejdsliv i GEUS.

Vi er en mangfoldig medarbejderskare på cirka 300 engagerede medarbejdere. I GEUS er tillid og fleksibilitet nøgleord. Arbejdsmiljøet er levende, uformelt og internationalt. Vores arbejdsopgaver er alsidige, og der er god mulighed for, at du selv får indflydelse på udviklingen af din opgaveportefølje.

Vi prioriterer faglig udvikling, blandt andet ved at tilbyde adgang til kurser og anden efteruddannelse. Det sociale er også vigtigt i GEUS, og vi har for eksempel et rigt foreningsliv med personale- og kunstforening.

I GEUS prioriterer vi den enkelte medarbejders generelle trivsel højt. Vi prioriterer, at personaleledere er tæt på medarbejderne, og vi har fleksible arbejdstider, der muliggør, at du kan tilrettelægge dit liv, så der er plads til det, der betyder noget for dig.

Derudover har vi træningsfaciliteter med tilknyttet fysioterapi på arbejdspladsen.

Løn og ansættelsesforhold
Du bliver ansat som studentermedhjælper på ca. 10 timer/uge med stor fleksibilitet i forbindelse med f.eks. eksamensperioder.

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til den relevante overenskomst.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker supplerende oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mikael Pedersen på tlf. 2221 6575, e-mail: [email protected] eller Mojgan Alaei på tlf. 9133 3872, e-mail: [email protected].

Er du interesseret?
Hvis du er interesseret i stillingen, hører vi gerne fra dig. Din ansøgning skal være vedlagt dit CV samt relevante eksamenspapirer på dansk eller på engelsk.

Du kan sende din ansøgning ved at trykke på knappen ”Søg stillingen”. Ansøgningen sendes senest søndag den 20. oktober 2024.
Ansøgninger eller andet materiale modtaget efter tidsfristen vil ikke blive taget i betragtning.

Afdeling: Øster Voldgade 10, København K

Ansøgningsfrist: 20 Oct 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 20 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Øster Voldgade 10, 1350 København K

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er en selvstændig og uafhængig forsknings- og rådgivningsinstitution i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. GEUS er geologisk datacenter og udfører undersøgelser, forskning, rådgivning og kortlægning.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2661716//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.