Get latest jobs before others

Skoleleder til Agedrup Skole

Odense Kommune



Efter en tumultarisk tid søger Agedrup Skole en skoleleder, der kan være med til at genskabe en god skole, hvor stabilitet skal gå hånd i hånd med fortsat pædagogisk udvikling. Vi leder derfor efter en skoleleder, der kan sætte sig i spidsen for at vi får samlet skolen igen på tværs af alle aktører.

Er du dygtig til at skabe følgeskab, og tror du på, at god og spændende skole er noget vi skaber sammen, så har du en unik mulighed for at sætte dit ledelsesaftryk på en skole, hvor der er højt til loftet.

Vi søger en skoleleder til Agedrup Skole, der sammen med elever, forældre, medarbejdere og ledelse kan være samlende og fællesskabende på en skole tæt på Odense i et lokalområde med en stærk egenidentitet.

Agedrup Skole
Agedrup Skole ligger i det nordlige Odense. Skolen ligger i en forstad til Odense, som på én og samme tid hviler på sine traditioner og samtidig er i transformation som lokalområde.

Vi er en mangfoldig folkeskole og skolen har ca. 450 elever fordelt på to spor fra 0.-9. kl. Der er ansat ca. 40 medarbejdere, hvoraf en stor andel er nyansatte på skolen. Ledelsestemaet består af en afdelingsleder for børnemiljøet/SFO/SFO2, samt en souschef/afdelingsleder for ungemiljøet (denne stilling er pt. vakant).

På Agedrup Skole arbejder vi med projektbaseret læring. Det gør vi for i højere grad at skabe ejerskab og motivation til læring blandt børnene. Vi tror på, at elever, der skal bruge det, de lærer til at løse relevante, virkelighedsnære udfordringer, vil opleve større grad af mening, fordi vi skaber en bro mellem teori og praksis og dermed mellem skolen og ”det virkelige liv”. Samtidig vil den skabende proces, som PBL er, bidrage til elevernes kreativitet og innovative evner.

Vi er meget optaget af at få det bedste frem i alle børn uanset køn, niveau, læringsstil og social baggrund. Vi mener, at det er en grundlæggende menneskeret, at alle børn føler sig som værdifulde i vort store fællesskab. Dette betyder, at skolens ansatte, forældre og børn gør hvad de kan for, at alle børn trives, og at alle børn indgår i fællesskaber med andre.

Om stillingen
Du bliver en del af et ledelsesteam, som er nyt på skolen. Det ser vi som en unik mulighed for, at vi sammen kan gå til opgaven med friske øjne og positiv energi.

Som skoleleder får du ansvar for:

  • Skolens drift og udvikling
  • At skabe sammenhæng mellem Odense kommunes politiske visioner og strategier, og arbejdet på skolen.
  • At bistå med faglig ledelse og sparring på ledelses- og medarbejderniveau
  • At sætte retning og facilitere strategiske processer, så idéer og visioner bliver til virkelighed.
  • At lede ledelsesteamet på skolen
  • Skolens økonomi og administration.

Hovedopgaven ligger selvsagt i den daglige ledelse af Agedrup Skole, men som skoleleder bliver du også en naturlig del af fællesskabet med Odenses øvrige skoleledere og Skoleafdelingen. Her er vi gode til at sparre, drøfte og vidensdele, så der er altid gode, engagerede og fagligt dygtige kollegaer at vende stort og småt med i jobbet som skoleleder i Odense.

Vi kan tilbyde dig

  • Et spændende og udviklende job som skoleleder på en skole som ønsker at træde ind i en ny tid ovenpå en stormfuld periode
  • En skole med en skarp profil og klar vision
  • Et spændende og udviklende job som skoleleder på en skole med gode kræfter i medarbejdergruppen
  • At være med til at forme et nyt ledelsesteam
  • 450 børn og unge og ca. 40 engagerede, dygtige og meget kompetente lærere, pædagoger og medhjælpere
  • Et lokalsamfund med høje forventninger til deres lokale skole
  • Et stærkt og imødekommende fællesskab med de øvrige skoleledere i Odense Kommune.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat i henhold til overenskomst med den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Læs meget mere om stillingen, skolen og vores ønsker til dig i den vedhæftede job- og personprofil.

Vil du høre nærmere om stillingen som skoleleder på Agedrup Skole, er du velkommen til at kontakte skolechef Nikolaj Juul Jørgensen på 2913 5754 eller afdelingsleder på Agedrup Skole, Heidi Lykke på tlf. 2384 4492.

Besøg også skolens nye hjemmeside.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 7. november. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler den 19. og den 27. november, og der forventes tiltrædelse 1. januar 2025.

Forud for en eventuel 2. samtalerunde vil du blive bedt om at gennemføre en personprofilanalyse i perioden mellem de to samtaler, oplyse referencer samt løse en skolepolitisk case.

SØG STILLING

Jobområde:
Ledelse og Projektledelse, Undervisning - Almen- og specialområdet

Ansøgningsfrist:
7. november 2024

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
1. januar 2025

Kontaktperson:
Nikolaj Juul Jørgensen

Tlf. nr.:
2913 5754

Kontaktperson:
Heidi Lykke

Tlf. nr.:
2384 4492

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Odense Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 07 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Odense Kommune

Flakhaven 2, 5000 Odense

We have right now no description of this company.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2661753//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.