Salgschef til sundhedssektoren
KAR+CO
Vikarydelser inden for social- og sundhedsfagligt samt pædagogisk personale
Jobbet
Du bliver en del af et engageret og velfungerende lederteam. Du og dine tre medarbejdere er en central del af ActivCares ansigt udadtil via de opsøgende salgsaktiviteter, I gennemfører over for nye og eksisterende kunder.
Salgsfunktionens hovedopgave er at sikre og udbygge de langvarige kunderelationer. Relationerne opbygges gennem tillid, troværdighed og samarbejde, der igen bygger på velkvalificerede vikarer, færrest mulige personer pr. opgave, høj leveringssikkerhed og ikke mindst god økonomi for begge parter.
Du skal derfor som salgschef sikre implementering og eksekvering af ActivCares vækststrategi, gennem øget udbredelse af kendskabet til og viden om alle de faggrupper, ActivCare tilbyder sundhedssektoren.
Du er ansvarlig for de direkte operationelle salgsaktiviteter og kommerciel sparringspartner for direktionen/ledelsen. Dine daglige opgaver vil bl.a. være egne salgsaktiviteter, salgsstyring, licitationer og øvrig tilbudsgivning samt ledelse og udvikling af medarbejderne.
Dig
Du har en relevant uddannelse i kombination med ledererfaring fra en salgsfunktion.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra vikarbranchen, gerne inden for sundhedsområdet, men det er ikke et krav.
Det vigtigste er, at du brænder for salg og ledelse samt muligheden for at gøre en markant forskel i sundhedssektoren gennem stor indflydelse på opgaverne og udviklingen i jobbet.
Du er struktureret og målrettet i dit samarbejde med kunderne, kolleger og medarbejderne.
Struktur, engagement og evnen til at få indsatserne eksekveret er en væsentlig forudsætning for succes i jobbet.
Som person er du udadvendt, relationsskabende, energisk og løsningsorienteret.
Du har gode formuleringsevner – både mundtligt og skriftligt – og trives med at have en høj grad af frihed, kombineret med klare mål for din succes, og du sætter en ære i at levere kvalitet og god service.
Du tilbydes
En stilling i en virksomhed, der er i en særdeles spændende udvikling og har gode ansættelsesvilkår med pensionsordning og sundhedsforsikring.
Du bliver en del af et dygtigt team med et højt fagligt niveau og fokus på kunderne og samarbejdspartnerne.
Du får en hverdag med frihed under ansvar og med en rimelig grad af fleksibilitet.
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Christian Strøyberg, KAR+CO, tlf. +45 8177 1095.
Ansøgning og ansøgningsfrist
Ansøgninger behandles løbende. Upload din ansøgning til KAR+CO ved at benytteknappen til højre mærket "Søg stilling".
Med henvisning til de nye persondataregler modtages ansøgningen KUN via systemet. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du derfor kontakte KAR+CO.
Bemærk, at vores annoncer automatisk og løbende bliver fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er endeligt besat. En fornyelse af stillingen, om end det kan se sådan ud, er således ikke et udtryk for genopslag. Du kan kun søge stillingen via systemet og kun én gang. Jf. GDPR bedes du undlade at fremsende ansøgning på ny via mail eller lignende uden forudgående aftale.
Afdeling:
Røjelskær 11, Holte
Lokation: Holte, Randers eller Odense
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: