Get latest jobs before others

Engageret og fagligt stærk pædagogisk leder til Prinsesse Thyras Børnehus | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Engageret og fagligt stærk pædagogisk leder til Prinsesse Thyras Børnehus
Har du lyst til at lede en hyggelig lille institution beliggende i hjertet af Nørrebro med et velfunderet pædagogisk arbejdsfællesskab, skønne børn og en engageret forældregruppe?
Prinsesse Thyras Børnehus søger en faglig kompetent og engageret pædagogisk leder til vores lille hyggelige institution pr. 1. november 2024 eller snarest muligt.

Prinsesse Thyras Børnehus har til huse i en stor charmerende villa fra 1877. Vi har en vuggestuegruppe samt to børnehavegrupper. Vi har seks basispladser, som er integreret i børnehaven.

Vi søger en leder, som kan understøtte og videreudvikle Prinsesse Thyras Børnehus' pædagogiske fælleskab og arbejdsfællesskab. Medarbejdergruppen består af unge engagerede pædagogmedhjælpere og erfarne pædagoger. Vi har et godt pædagogisk fundament med en del viden om børn i basispladser. Alle børn og voksne kender hinanden, og vi har et tæt samarbejde på tværs af de tre stuer i dagligdagen. Vi har en engageret forældregruppe, som udviser et stort engagement og deltagelse i diverse arrangementer og forældreråd.

Vores struktur og organisering er på plads, og vi har gode rutiner for rigtig meget. Vi har en velfungerende TRIO i huset, som er vant til at have en aktiv rolle i huset.

Du bliver en del af ledelsesteamet i Klynge A på Nørrebro, som består af fire andre pædagogiske ledere og en klyngeleder. For at give dig en god start med dine nye opgaver får du et introduktionsforløb, som tilpasses din erfaring med ledelse og dit kendskab til Københavns Kommune. Det indebærer bl.a. løbende samtaler med klyngeleder, sparring med lederkollegaer om konkrete opgaver samt introprogram og relevante kurser.

Om dig – vores nye leder
Du er engageret, nærværende, robust, rolig, tilgængelig og synlig i hverdagen. Du har en tilgang præget af tillid, dialog og nysgerrighed – til børn, forældre og medarbejdere. Du ønsker at være en del af ledelsesteamet i klyngen og bidrage aktivt til den fælles ledelse af vores klynge. Vi søger en pædagogisk leder, som kan videreudvikle Prinsesse Thyras Børneshus' kultur og pædagogiske praksis og have blik for at fastholde vores velfungerende arbejdsfællesskab og at sætte vores fælles og individuelle kompetencer i spil. I Prinsesse Thyras Børnehus tager vi alle et stort medansvar, vi er i øjenhøjde og vægter et stærkt samarbejde og et godt arbejdsmiljø. Vores arbejdsfællesskab går på tværs af hele arbejdspladsen og baserer sig på faglig refleksion og sparring funderet på et stærkt fælles børnesyn.

Du er uddannet pædagog og har gerne ledelseserfaring. Hvis du ikke har, er Prinsesse Thyras Børnehus et godt sted at starte din ledelseskarriere. Du har måske en efteruddannelse indenfor ledelse eller pædagogik. Hvis ikke, kan vi på sigt tilbyde muligheder for dette. Som pædagogisk leder skal du varetage ansvaret for den daglige drift, personaleledelse samt arbejdet med den pædagogiske udvikling i institutionen. Derfor er det en fordel, hvis du kan jonglere med faglig ledelse tæt på børn og medarbejdere og samtidig have flair for det administrative, overblik og struktur. Som leder har man oftest mange bolde i luften, og disse skal du kunne jonglere med.

Vi kan tilbyde dig

  • et tæt samarbejde i ledelsesteam Klynge A. Det betyder, at du får løbende sparring, vejledning og støtte i ledelsesteamet, og samtidig får du stor medindflydelse på klyngens tværgående samarbejde, pædagogik, fundament og retning
  • mulighed for at stå i spidsen af en dejlig lille institution, for at skabe rammer for en god dagligdag med mulighed for fordybelse, udforskning, leg og læring
  • mulighed for kurser og efteruddannelse
  • medarbejdergoder i Københavns Kommune, fx rabat til Tivoli, fitness og mulighed for at leje billige sommerhuse gennem Feriefonden mv.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt, og vi ønsker opstart fra den 1. november 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og forhåndsaftale. Ved ansættelse indhenter vi straffe- og børneattester og tager referencer.

Yderligere oplysninger
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til klyngeleder Gitte Møller på 25 45 14 64. Vi vil sætte pris på, at du kommer forbi til en snak og rundvisning, inden du søger stillingen.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 18. oktober 2024
Vi afholder samtaler i uge 43.

Søg jobbet
Område: Ledelse

Pædagogik

Ansøgningsfrist: 18.10.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 18 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2662011//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.