Get latest jobs before others

Enhedschef og kategoriejer til Køretøjer og Materiel i Københavns Kommune | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Enhedschef og kategoriejer til Køretøjer og Materiel i Københavns Kommune
Kan du se dig selv stå i spidsen for indkøb af køretøjer og materiel til alle dele af Københavns Kommune og bidrage til den grønne omstilling? Er du god til at sætte rammer for et tværgående samarbejde og skabe struktur i komplekse arbejdsgange? Og kan du lede specialister og projektledere? Så søg jobbet som enhedschef for Køretøjer og Materiel hos Danmarks største arbejdsplads, Københavns Kommune.
I enheden Køretøjer og Materiel bliver du chef for 19 medarbejdere, der står for udbud og indkøb af køretøjer og materiel med tilhørende indkøbs- og vedligeholdsaftaler til hele Københavns Kommune.

Enheden omsætter relevante lovgivningsområder og politikernes strategier for området i konkrete planer for udbud, indkøb, grøn omstilling og anlægsstyring samt afvikling og salg af kommunens materiel. Enheden indkøber altså for hele Københavns Kommune, KK – og samarbejder tæt med brugerne af materiellet – hvor driften i Parker, Kirkegårde og Renhold, PKR, er den største.

Som indkøbsansvarlig for det fælles indkøb af køretøjer og materiel, refererer du til en styregruppe, der går på tværs af kommunens forvaltninger, og skal i samarbejde med dem og Økonomikredsen bl.a. udtænke og implementere pålagte indkøbseffektiviseringer.

I PKR ønsker vi, at vores beslutninger bygger på data og viden, så vi kan blive ved med at skabe den bedste by for københavnerne. Enheden står derfor også for at udarbejde ledelsesinformation, analyser og handlingsplaner, der bl.a. understøtter bedst mulig udnyttelse af materiel og ressourcer samt optimal vedligeholdelse.

Det vigtigste for at lykkes i jobbet er, at du er struktureret, visionær og god til at lede og inddrage medarbejdernes fagligheder i dine beslutninger. Succeskriteriet er at lykkes i krydsfeltet mellem at understøtte brugerne bedst muligt (blandt andet med data) og samtidig leve op til lovkrav, politiske ønsker og ambitiøse grønne målsætninger.

Du bliver en del af en enhedschefgruppe med tre dygtige kollegaer i området Driftsstøtte, som refererer til områdechefen. Vi arbejder tæt sammen med vores kolleger i området Drift. Vi hører alle til under Parker, Kirkegårde og Renhold, der er en del af Teknik- og Miljø Forvaltningen i Københavns Kommune.

I PKR knokler ca. 750 medarbejdere hver dag for at give byens indbyggere og besøgende en indbydende by.

Om dig
Du har erfaring med lederrollen, gerne med en lignende medarbejdergruppe, og kan både lede opad, nedad og til siden. Du har lyst til at udvikle dig som chef, hvilket vi gerne understøtter. Du kan navigere i en stor organisation, hvor du både skal kunne se den fælles retning, afbalancere modsatrettede interesser og samtidig prioritere de lokale hensyn i din enhed. Arbejdet og samarbejdet internt i enheden og på tværs af kommunen indebærer, at du både kan inddrage andre og træffe selvstændige beslutninger, afhængigt af hvad situationen og opgaven kræver.

Derudover er det vigtigt, at du

  • har en inddragende og dialogbaseret ledelsesstil
  • kan lede og videreudvikle de KK-fælles processer og procedurer, der udgør forudsætningerne for at opnå resultater
  • kan håndtere mange interessenter og modsatrettede krav og forventninger i både linje- og kategoriorganisation (matrix)
  • skaber og opretholder gode og konstruktive relationer til alle interessenter
  • har grundlæggende kendskab til materielstyring, anlægsstyring, planlægning, udbud, kontraktstyring og økonomistyring
  • kan formidle komplekse budskaber, så de giver mening for dine medarbejdere og for ledelsen
  • er i stand til at bevare overblikket og sikre koordinering af snitflader og overholdelse af kvalitet, økonomi mv. – også når det går stærkt
  • er bevidst om din rolle som embedsmand i en politisk styret organisation

I din ansøgning vil vi gerne høre et eller flere konkrete eksempler på, hvordan du

  • har erfaring med forandringsledelse, hvor du bl.a. evner at udvikle, drive og forbedre processer
  • har erfaring med anerkendende, situationsbestemt ledelse
  • er en god samarbejdspartner, der formår at være sparringspartner for både dine medarbejdere, enhedschefkollegaer og den øvrige ledelse

Vi tilbyder

  • et spændende job, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af kommunens brug af køretøjer og materiel og medvirke til den grønne omstilling
  • et godt og stærkt kollegialt miljø, hvor du får rig mulighed for at udvikle dig som leder
  • en udfordrende stilling med høj grad af selvstændigt handlerum i en organisation med høj politisk bevågenhed
  • en uformel omgangstone og et godt fagligt og socialt miljø i hele organisationen, som spænder vidt i forhold til alder, erfaring og uddannelsesmæssig baggrund
  • en organisation, hvor afstanden fra den enkelte medarbejder til ledelsen er og skal være kort

Din primære kontorplads er på Njalsgade, hvor du deler kontor med øvrige enhedschefer.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og uddannelse og afgøres på baggrund af en forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. januar 2025.

Er du interesseret?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte områdechef Jakob Hjuler Tamsmark på 20 59 42 25.

1. samtale afholdes mandag den 4. november og torsdag den 21. november holder vi 2. samtale. Mellem disse samtaler vil der være test. Du skal dertil forvente at forholde dig til en case i forbindelse med 2. samtale.

Søg via linket senest søndag den 27. oktober 2024
Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

Søg jobbet
Område: Ledelse

Ansøgningsfrist: 27.10.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 27 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2662049//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.