Get latest jobs before others

Datainteresseret generalist med et stærkt ”detektiv-gen”

Region Hovedstaden



Har du lyst til at arbejde med data og analyse, der bidrager til korrekt anvendelse af offentlige midler? Kan du formidle data og udarbejde politiske sager? Har du et stærkt ”detektiv-gen”, og kan du lide at grave dig ned i komplekse problemstillinger?

Så kunne du være den rigtige kandidat til stillingen som medarbejder i Enhed for Praksisadministration i Region Hovedstaden.

Du vil hos os få et job i et spændende og fagligt miljø med engagerede kolleger, hvor du får mulighed for at stifte bekendtskab med drift, styring og udvikling af praksissektoren i Region Hovedstaden. Enheden består af 42 personer og varetager et bredt opgavefelt, der bl.a. omfatter sekretariatsbetjening af de overenskomstnedsatte samarbejdsudvalg på praksisområdet, forhandling af lokalaftaler, samarbejder med de faglige organisationer og repræsentanter, implementering og drift overenskomstaftaler på praksisområdet. Du vil have en stor samarbejdsflade med de øvrige medarbejdere og opgaveområder i enheden, ligesom der er et bredt samarbejde med andre enheder og centre i organisationen samt eksterne samarbejdspartnere. Du vil blive forankret i enhedens ”controller-team”. Teamet varetager kontrol og opfølgning med afregning af ydelser fra praksissektoren.

Om jobbet
Du kan have flere års erfaring eller være nyuddannet. Vigtigst er det, at du har en analytisk og struktureret tilgang til opgaveløsningen, og at du har lyst til at arbejde med praksisområdet. Du vil få grundig oplæring og indføring i området. Vi vægter sparring og samarbejde højt, så der vil være rig mulighed for input og hjælp fra erfarne kollegaer.

Du vil få en række opgaver indenfor analyse og opfølgning i forhold til overenskomstaftalerne på praksisområdet. Stillingen indeholder både dataarbejde og administrativ sagsbehandling. Det er derfor vigtigt, at du trives med en varieret opgaveportefølje og såvel korte som lange sagsforløb.

Som en del af data-controller teamet understøtter du det øvrige controllerteam mht. dataopgaver, og agere sparringspartner på datarelaterede problemstillinger, samt hjælpe med datasæt af høj kompleksitet.

Dine opgaver er bl.a.:

  • Analyseopgaver, inkl. sagsfremstillinger til politiske udvalg.
  • Leverancer ift. datatræk både internt i enheder, men også ud af enheden
  • Medvirke i den løbende og årlige kontrolopfølgning ift. ydelsesforbruget i praksissektoren.
  • Bistå med opfølgning på praksissektorens forbrug af offentlige midler, herunder kontrol med honorarudbetalinger.
  • Håndtering af borgerhenvendelser.
  • Medvirke ved ad-hoc opgaver og varetagelse af sagsbehandling, fx høringsprocesser.

Vi lægger vægt på:

  • At du kan håndtere Excel på avanceret niveau og evt. SAS, Stat eller Tableau eller andre BI-programmer eller lignende, foretage dataudtræk og har interesse for sagsbehandling af kontrolsager.
  • At du har en relevant uddannelse, fx folkesundhedsvidenskab, økonomi, statskundskab, offentlig administration, dataanalytiker eller anden relevant uddannelse.
  • At du er nysgerrig og kan se mønstre i komplekse datasæt.
  • At du har gode formidlingsevner.
  • At du kan arbejde selvstændigt og proaktivt
  • At du ønsker at bidrage til det kollegiale fællesskab i en enhed, hvor der er stort fokus på trivsel og det sociale.

Vi tilbyder
En hverdag hos os er kendetegnet ved spændende og lærerige arbejdsopgaver i en organisation med engagerede og hjælpsomme kolleger. Vi vægter det sociale aspekt højt, og der er i afdelingen en bred alderssammensætning og forskellige faglige profiler – alt dette er medvirkende til, at der er en høj trivsel.

Vi prioriterer at skabe gode rammer for både personlig og faglig udvikling.

Som organisation har vi et stort fokus på at sikre en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Der er derfor gode muligheder for fleksibel tilrettelæggelse af hjemmearbejde og løbende dialog med den nærmest leder om prioritering af opgaver.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til enhedschef Line Christensen på telefon 21 73 31 05 eller konsulent Kim Juelsgaard på telefon 20 57 66 47.

Ansættelsestidspunkt
1. december 2024 eller efter aftale.

Ansættelsesstedet er Regionsgården, Kongens Vænge 2 i Hillerød.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen vil ske i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er på fuld tid 37 t. ugentligt.

Ansøgningsprocedure
Ansøgning inklusive CV mærket ”Ansøgning til Enhed for Praksisaftaler” skal være os i hænde senest den 18/10-2024. Vi forventer at afholde samtaler den 23/10-2024.

Afdeling:
Kongens Vænge 2, Hillerød

Kongens Vænge 2, Hillerød

Lokation: Koncerncentre

Ansøgningsfrist: 18 Oct 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 18 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2662150//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.