Get latest jobs before others

Virksomhedsansvarlig læge til Røde Kors asylafdeling

Røde Kors



Røde Kors asylafdeling søger en virksomhedsansvarlig læge.

Røde Kors driver fem asylcentre - fire på Sjælland og et i Jylland efter kontrakt med Udlændingestyrelsen.

Røde Kors indkvarterer asylansøgere, mens deres asylsag behandles. Samtidig leverer vi en række socialfaglige og pædagogiske tilbud samt sundhedsydelser og psykologfaglige behandlingstilbud til asylansøgerne. Røde Kors leverer endvidere socialfaglige tilbud og sundhedsydelser til beboerne på Udrejsecentrene Kærshovedgård og Sjælsmark, som drives af Kriminalforsorgen.

Røde Kors har sundhedsklinikker på asylcentre i Birkerød, Hørsholm, Hvalsø og Jelling samt på Udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast. Derudover har Røde Kors en landsdækkende psykologenhed med base i Birkerød.

Den faglige- og personalemæssige ledelse af klinikkerne og psykologenheden er forankret hos fem funktionsledere med henholdsvis sygeplejerske- og psykologfaglig baggrund. Personalet i klinikkerne udgøres af både læger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, sekretærer og på et enkelt center social- og sundhedsassistenter.

Du kan læse mere om asylafdelingen her.

Opgaver
Som virksomhedsansvarlig læge får du ansvar for at sikre, at den sundhedsfaglige opgave udføres i overensstemmelse med god faglig praksis og de pligter, der i øvrigt er fastsat i lovgivningen for lægers og sundhedspersonales virksomhed.

Du skal bistå med faglig sparring og rådgivning til sundhedslederne og det sundhedsfaglige personale i klinikkerne og i psykologenheden. Herudover skal du indgå i dialog og samarbejde med asylafdelingens øverste ledelse, herunder særligt gruppen af centerledere, som har den overordnede ledelse af centrene.

Herudover får du en koordinerende rolle i forhold til at indhente oplysninger fra klinikker, varetage dialogen med relevante styrelser, myndigheder og andre eksterne parter.

Det er vigtigt, at du er åben overfor det tværfaglige samarbejde med andre personalegrupper på centrene for overordnet at bidrage til høj kvalitet og en løbende udvikling i asylarbejdet.

Generelt skal du gennem dit arbejde bidrage til asylafdelingens overordnede målsætning om at skabe en tryg, meningsfuld og værdig hverdag for asylansøgerne, mens de venter på en afgørelse i asylsagen.

Konkret skal du som virksomhedsansvarlig læge:

  • Sikre at der udarbejdes instrukser, vejledninger og informationer til sundhedspersonalet, at disse løbende opdateres og revideres i henhold til gældende normer og lovgivning
  • Sikre formidling af instrukser, vejledninger og informationer til sundhedspersonalet
  • Have skærpet opmærksomhed på svagheder i procedurer og tilgange i klinikkernes virke, som indebærer risiko for utilsigtede hændelser – og sikre, at der i givet fald rettes op på disse
  • Påse, at personalet har de nødvendige kvalifikationer i forhold til det sundhedsfaglige arbejde og sikre, at personalet følger de gældende normer og regler
  • Påse, at klinikkerne er indrettet i overensstemmelse med gældende normer
  • Bistå ved behandling af klagesager vedr. sundhedsspørgsmål fra asylansøgere
  • Være det lægefaglige ankerpunkt for sundhedslederne og bistå dem ved tilsyn fra bl.a. Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed
  • Indgå i et tæt samarbejde med afdelingens psykologer
  • Vejlede og rådgive asylafdelingens ledelse i sundhedsfaglige spørgsmål

Kvalifikationer
Alle læger med bred sundhedsfaglig erfaring kan komme i betragtning, hvis dansk autorisation og tilladelse til selvstændigt virke som læge foreligger, jf. lægelovens § 2, stk. 4. Du kan have baggrund i almen medicin, samfundsmedicin eller psykiatri.
Det er en fordel, at du har erfaring med at arbejde med andre kulturer og med mennesker i en svær livssituation.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er systematisk, ansvarsbevidst og har evne til at følge opgaver til dørs
  • har gode samarbejdsevner og gennemslagskraft
  • er fagligt engageret og kan se eget fagområde i sammenhæng med andre fagområder
  • er fleksibel og forandringsparat
  • har gode kommunikative evner - både i skrift og tale
  • har gode digitale færdigheder

Vi tilbyder

  • En spændende arbejdsplads med et humanitært værdigrundlag
  • En afvekslende og ofte travl hverdag i en organisation med høj grad af foranderlighed
  • Et miljø med kompetente og engagerede kolleger

Ansættelse
Du får overordnet reference til centerchefen, og ansættelse sker i henhold til Lov om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger.

Ansættelsesvilkår: Sker i henhold til Cirkulære om overenskomst for læger i staten
Arbejdstid: Planlagt arbejdstid som virksomhedsansvarlig læge udgør p.t. i gennemsnit 18 timer om ugen
Kørekort: Nødvendigt – der må forventes en del kørsel til asylafdelingens klinikker
Attester: Vi gør opmærksom på, at vi ved ansættelse indhenter børneattest, og du skal fremvise en privat straffeattest
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Som udgangspunkt på asylafdelingens hovedkontor, Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød
Yderligere oplysninger: Henvendelser vedr. stillingen kan ske til asylchef Anne la Cour på tlf. 2465 4877 eller centerchef Kasper Koch på tlf. 2276 2525
Ansøgningsfrist: 1. november 2024
Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem – klik på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt [email protected]
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt i starten af november 2024

Afdeling: Sandholmgårdsvej 40, Birkerød

Lokation: Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Røde Kors



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 01 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Røde Kors

Blegdamsvej 27, 2100 København Ø

Omkring 13 millioner frivillige i 192 lande udgør kernen i Røde Kors. I Danmark er vi næsten 35.000 frivillige. Røde Kors har gennem mere end 150 år bygget på den samme idé. Vi hjælper mennesker i nød uden at skele til nationalitet, etnicitet eller religion. Vi er en neutral organisation, der er uafhængig af partipolitik. Men vi har holdninger og taler de sårbares sag.

Workplace has right now 300 employees with higher educational background. In last periode they hired 5 candidates and 20 students and interns.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2662211//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.