Get latest jobs before others

Demenskonsulent til demensteamet, Silkeborg Kommune (Genopslag)

Silkeborg Kommune



Vi søger en engageret og relationel stærk demenskonsulent, med en relevant faglig baggrund, til vores demensteam. Det er vigtigt, at du har interesse og viden indenfor demensområdet.

Demensteamet er forankret i Sundhed og Trivsel, der består af demensteamet og af Sundhedshuset. Du bliver på daglig basis en del af en medarbejdergruppe med meget dedikerede og fagligt dygtige ansatte med forskellige uddannelsesbaggrunde. Demensteamet består af i alt tre konsulenter og en udviklingskonsulent.

I Silkeborg Kommune vægter vi arbejdet indenfor demens meget højt, så vi til stadighed kan understøtte borgerne og deres familier med bedst muligt at bevare livskvaliteten. Vi har i teamet deraf kontinuerligt fokus på at udvikle området. For tiden, har vi særligt fokus på faglig ledelse og personcentreret omsorg. Et andet vigtigt fokusområde er fortsat implementering af kognitiv stimulationsterapi, CST.

Med det formål at støtte borgerne bedst muligt har konsulenterne et bredt samarbejde internt og eksternt. Samarbejdspartnere er således fx hjemmeplejen, sygeplejen, plejecentrene, daghjemmene og myndighed samt lægehusene, hukommelsesklinikken, psykiatrien, klinik for ældre sygdomme, jobcenteret og civilsamfundet. Dertil løftes mange af opgaverne i godt samarbejde med frivillige.

Kandidatens profil

  • Giver følgeskab til ledelse
  • Det er en fordel, hvis du har en diplomuddannelse i demens
  • Du arbejder ud fra en rehabiliterende- og sundhedsfremmende tilgang og er tydelig og anerkendende i din kommunikation
  • Du understøtter organisationens retningslinjer og strategiske fokus indenfor området og har samtidig blik for at byde ind med nye relevante tiltag. Vi tager udgangspunkt i den gældende demenshandleplan
  • Du evner at praktisere faglig ledelse gennem en facilitatorrolle og derved understøtter en opgaveløsning, hvor kolleger reflekterer over egen praksis
  • Mestrer at støtte mennesker i krisesituationer
  • Du har høj grad af empati og en oprigtig interesse i at støtte mennesker ramt af demens
  • Du balancerer høj faglighed og professionalitet sammen med en lyttende og nysgerrig tilgang overfor dine kollegers perspektiver
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i konstruktivt samarbejde

Arbejdsopgaver
Arbejdsopgaverne som demenskonsulent er mangeartede. Kerneopgaven er at samarbejde med den enkelte borger, dennes familie og eventuelt andre kolleger, der er i kontakt med dem om at bidrage til at bevare højest mulig livskvalitet.

Det er vigtigt at have et konstant fokus på, hvordan samarbejdet omkring den enkelte borger bedst muligt faciliteres. Dette kræver gode samarbejdsevner i forskellige fokus og blik for, hvem der med fordel bør inddrages.

Der er et fokus i teamet på at understøtte og facilitere borgerne og deres pårørende i at skabe netværk. Vi har derfor udviklet diverse tilbud hertil, bl.a. cafétilbud. Disse vil også skulle varetages og udvikles, dette i godt samarbejde med frivillige.

Der vil også løbende skulle holdes foredrag, oplæg og undervises i relevante emner.

Du vil blive en del af en arbejdsplads med høj faglighed, stor optagethed af arbejdet, stor grad af empati og gode samarbejdsevner.

Du har kørekort og egen bil til rådighed.

Arbejdstiden er hovedsagelig ml. kl. 7.00-16.00, men der vil også løbende ligge opgaver udenfor dette tidsrum.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med start 1. januar 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte

demenskonsulent Gitte Madsen på tlf. 2129 9934, i uge 42, 43 og 44

demenskonsulent Marianne Basse på tlf. 2170 5393, i uge 42, 43 og 44

leder af Sundhed og Trivsel Lotte Skytte på tlf. 2068 7603, i 43 og 44

Ansøgningsfrist søndag 3. november 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag 19. november 2024.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.

Afdeling: Sundhedshuset

Ansøgningsfrist: 03 November 2024

Placering: Toldbodgade 29, 8600, Silkeborg

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Silkeborg Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 03 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Silkeborg Kommune

Søvej 1, 8600 Silkeborg

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2662487//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.