Head of Operations til Le Management
brand institute ApS
Er du en erfaren leder med dyb indsigt i modebranchen og en passion for at drive forretning gennem stærke relationer? Har du evnen til at inspirere, udvikle og lede teams på tværs af flere lande? Så er du måske den Head of Operations, vi leder efter hos Le Management.
Le Management, en del af koncernen Brand Institute, søger en strategisk og relationelt stærk Head of Operations til at blive en del af vores ledergruppe - og med potentiale og lyst til at påtage sig en C-level rolle på sigt. Som Head of Operations vil du have en central rolle i at videreudvikle vores forretning og sikre, at Le Management fortsætter sin rejse som en af Nordeuropas største og mest indflydelsesrige aktører inden for modebranchen.
Om jobbet
Du vil arbejde tæt sammen med CEO og andre nøglepersoner for at sikre en effektiv og strategisk drift af virksomheden. Du vil i tæt samarbejde med relevante nøglepersoner få ansvar for at implementere og optimere operationelle processer på tværs af kontorer i Danmark (Aarhus og København) samt Stockholm, Oslo og Hamburg, herunder:
- Operationel ledelse: Du sikrer, at alle afdelinger arbejder effektivt og koordineret sammen på tværs af lande og afdelinger.
- Strategiimplementering: Omsætning af virksomhedens overordnede strategi til konkrete handlinger og operationelle planer.
- Optimering af processer: Løbende forbedring af interne processer for at øge effektivitet og reducere omkostninger.
- Ledelse og personaleudvikling: Direkte personaleansvar på tværs af lande hvor du vil udvikle ledelsesteamet.
- Salgs- og markedsføringsstrategi: En vigtig del af rollen er at styrke Le Managements kommercielle indsats gennem relationspleje og forretningsudvikling.
- Budgettering og ressourcestyring: Sikre økonomisk bæredygtighed i tæt samarbejde med CFO og finansafdelingen.
- Risikoledelse: Identificere og håndtere driftsrelaterede risici og sikre compliance med gældende lovgivning og standarder.
Om dig
Vi søger en kandidat med solid erfaring fra modebranchen, som har bevist evne til at drive og optimere en international virksomheds operationelle setup. Du er en stærk kommunikator med en naturlig evne til at opbygge og pleje relationer, både internt og eksternt, og har solid erfaring med at lede og udvikle teams på tværs af landegrænser. Du er strategisk tænkende, men samtidig handlekraftig, og kan få strategier omsat til konkrete handlinger.
På det personlige plan er du:
- Relationsskaber: Du er dygtig til at opbygge og pleje relationer, både internt og eksternt.
- Kreativ og nytænkende: Du ser løsninger, hvor andre ser problemer, og du er ikke bange for at tænke ud af boksen.
- Målrettet og handlekraftig: Du har et stort drive og formår at sætte skub i projekter med en positiv “can-do” attitude.
- Positiv og energisk:Du har en "ja-hat" på og møder udfordringer med nysgerrighed og vedholdenhed.
- Struktureret og med overblik: Du formår at samle trådene og skabe overblik i en hektisk hverdag.
- Empatisk men ambitiøs: Du er en leder, der forstår vigtigheden af at motivere og udvikle dine medarbejdere, samtidig med at du sikrer virksomhedens fremdrift.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Har mange års erfaring i modebranchen.
- Har dokumenteret erfaring med personaleledelse og udvikling af ledelsesteams.
- Trives med at arbejde i et internationalt miljø med rejseaktivitet.
- Har en stærk kommerciel forståelse og erfaring med at styrke salg gennem relationer.
- Optimalt er bosat i Aarhus, hvor vores hovedkontor er beliggende. For den rette kandidat er det også muligt at arbejde fra vores kontor i København.
Om Le Management
Le Management blev grundlagt i 2010 og har på få år positioneret sig som Nordeuropas største modelbureau. Med et mål om at udfordre status quo i modebranchen, kombinerer vi en ung, ambitiøs og passioneret kultur med en stærk forretningsstrategi. Vi repræsenterer både Le Management, Le Management Kids og Le Management Society, og er en del af koncernen Brand Institute.
Er det dig, vi søger?
Send os din motiverede ansøgning, CV og andet relevant materiale via siden her. Vi behandler ansøgninger løbende, da vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores HR-team på [email protected].
Vi glæder os til at høre fra dig!
Afdeling: Le Management
Placering: Aarhus, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: