Get latest jobs before others

Jobformidlere til Job og Indsats

Slagelse Kommune



Oprettet
07.10.2024

Ansøgningsfrist
23.10.2024

Ansættelsesdato
01.12.2024

Ansættelsesforhold
Fuldtid

Arbejdssted
Slagelse Kommune Skovsøgade 10, 4200 Slagelse

Kontaktperson
Helle Wiehe 91 16 63 94

Send ansøgning Er du engageret og resultatorienteret, og har du passion for at gøre en forskel for andre mennesker samt skabe meningsfulde arbejdsforbindelser?

Job & Indsats - Slagelse Jobcenter søger tre dedikerede jobformidlere, der brænder for at bygge bro mellem aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og -borgere i ressourceforløb og arbejdsmarkedet. Har du flair for at se ressourcer frem for begrænsninger og etablere stærke virksomhedskontakter, er du måske netop den, vi leder efter.

Lidt om os
Job og Indsats består af 28 jobformidlere, der alle arbejder for borgere med andre udfordringer udover ledighed. Borgerne er bevilget fleksjob, ressourceforløb eller er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, og det er i den sidstnævnte gruppe, vi søger til opnormering. På sigt kan du komme til at arbejde med alle tre målgrupper.

Om stillingen
Som jobformidler hos Job & Indsats vil du spille en afgørende rolle i at understøtte borgernes rejse mod beskæftigelse. Dine primære arbejdsopgaver vil inkludere at:

  • skabe stærke relationer mellem lediges kompetencer og virksomheders behov ved at forme individuelle jobplaner og CV'er, rådgive og inspirere til mestring af eget liv og problemløsning
  • udøve en proaktiv, opsøgende indsats blandt lokale virksomheder for at afdække deres behov for arbejdskraft, hvilket også omfatter praktikker og andre træningsbaner
  • dokumentere indsatsen grundigt i vores fagsystem Fasit for at sikre kvalitet og effektivitet i arbejdet
  • yde et vigtigt bidrag til jobcentrets overordnede mission ved at levere indsatser, der er kvalitets- og datafokuserede
  • søge viden og bringe den videre til kolleger og organisationen som helhed

Du har

  • skarpe evner til at identificere ressourcer og matche dem med passende jobmuligheder
  • flair og et stærkt drive for at skabe kontaktnetværk og konstruktive samarbejder med virksomheder, hvilket kan åbne for jobs, lønnede timer og træningsmuligheder
  • en anerkendende og professionel tilgang til samtaler med borgerne, som skaber motivation og fremdrift
  • evnen til at skabe et bredt netværk blandt virksomheder i og omkring Slagelse Kommune
  • en indre motivation for at arbejde med mål og synlige data, herunder at opnå del- og progressionsmål
  • kendskab til rollen som jobformidlerrollen, men ikke nødvendigvis til de specifikke målgrupper

Vi tilbyder

  • Meningsfyldt arbejde med fokus på at hjælpe mennesker videre i livet
  • Højt fagligt niveau i en værdidrevet organisation
  • En fleksibel arbejdsplads
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage to dage om måneden

Ved at blive en del af Slagelse Jobcenter får du ikke kun mulighed for at gøre en forskel – du får også attraktive medarbejdergoder såsom frugtordning, massage (mod mindre egenbetaling) og 1 times motion om ugen, som en del af vores sundhedsfremmende initiativer.

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdsstedet er Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration - Jobcenter Slagelse, Skovsøgade 10, 4200 Slagelse.

Stillingen er en fast stilling på 37 timer gennemsnitlig pr. uge, og vi forestiller os, at du starter 1. december 2024, gerne før.

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst. Der vil desuden blive indgået en personlig lønaftale med den forhandlingsberettigede organisation efter principperne om Ny Løn.

Vi gør opmærksom på, at der ved ansættelsen skal foreligge straffeattest.
Det er et krav, at du har gyldigt kørekort til personbil og kan opretholde dette gennem ansættelsen samt mulighed for at stille bil til rådighed i ansættelsen. Dette skyldes, at en stor del af din arbejdstid bruges i kontakt med virksomheder.

Rekrutteringsprocessen
Vi glæder os til at modtage din ansøgning med relevante bilag, herunder CV samt dokumentation for uddannelse senest

  • 23. oktober 2024 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 28. oktober 2024.
Du må forvente, at vi indhenter referencer.

Ønsker du flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og håber snart at kunne byde dig velkommen som en del af vores team.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Slagelse Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 23 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Slagelse Kommune

Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse

Slagelse Kommune har det hele. Uddannelser, kyst, god infrastruktur, tre købstæder og mange skønne landsbyer.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2662677//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.