Holte Skole søger specialpædagog / ressourcepædagog
Rudersdal Kommune
Brænder du for specialpædagogik i en almenklasse?
Og vægter du et tæt samarbejde med kompetente og tætte lærerkolleger? Så læs endelig videre og skynd dig at sende din ansøgning!
Vi søger lige nu specialpædagog/ressourcepædagog i en 5. klasse til vores matrikel Grünersvej (5.-9. klasse).
Du bliver en del af et særdeles kompetent klasseteam, hvor vi samarbejder og løfter i flok. Du skal være god til at sætte tydelige rammer og dele opgaver ned i mikro-dele samt kunne yde omsorg og samle op undervejs i læringsprocesserne. Vi har behov for en ressourcepædagog, som tør og har lyst til at byde ind på det faglige i klasserummet.
Hvis du har erfaring med at skrive handleplaner, er det klart en fordel.
Du bliver en del af en skole i udvikling med en engageret forældregruppe, som interesserer sig for skolehverdagen.
Vi glæder os til at høre, hvilken hverdag du drømmer om på Holte Skole. Vi glæder os til at blive inspireret af dig i forbindelse med det, som vi er meget stolte af på Holte Skole – den fælles faglige og pædagogiske forberedelse, og det at ingen står alene.
Glæd dig til at møde dygtige og inspirerende kolleger i stærke professionelle fællesskaber, hvor vi passer godt på hinanden.
Om Holte Skole:
Holte Skole er en skole fordelt på to matrikler: Grünersvej og Rønnebærvej. På Rønnebærvej har vi elever fra 0.-4. klasse, og på Grünersvej har vi 5.-9. årgang. Der er mindre end 300 meter imellem de to matrikler.
Som ansat på Holte Skole bliver du en del af en skole i udvikling med:
- Ca. 900 engagerede og skønne børn, som har mod på livet, og som involverer sig
- Ca. 130 engagerede og dygtige kolleger i den faste personalegruppe
- Professionelle og udviklingsorienterede læringsfællesskaber, hvor vi lærer af- og med hinanden
- Forventningsfulde elever, som ønsker at lære at lære mere
- En forældregruppe, som engagerer sig i deres børns skolegang
- Sociale kollegiale arrangementer i løbet af skoleåret
- En understøttende og imødekommende ledelsesgruppe
Bliv en del af Holte Skole, hvis du:
- er ambitiøs på egne og børnenes vegne
- er relationel og ser det værdifulde i mødet med den enkelte
- er optaget af at udvikle praksis sammen med dine kolleger i et fagligt fællesskab
- har fokus på at skabe deltagelsesmuligheder, trivsel og læring for alle
- er optaget af, hvordan digitaliseringen kan understøtte læring
- er klar til at blive en del af Rudersdal Kommune, som er en Apple-kommune, hvilket betyder, at du vil blive udstyret med en MacBook
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en 34 timers stilling - med løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansættelsesproces
Skynd dig at uploade din ansøgning og CV. Vi afholder løbende samtaler.
Ansættelsestidspunktet er snarest muligt og efter aftale, og der vil i forbindelse med ansættelsen blive indhentet børneattest og efter aftale en reference fra tidligere arbejdsplads.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Anne Cathrine Koch Sørensen
Afdelingsleder
[email protected]
Tlf.: 72684511
Ansøgningsfrist:
25. oktober 2024
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: