Get latest jobs before others

Product Owner til fremtidssikring af Statens Lønløsning

Økonomistyrelsen



Product Owner til fremtidssikring af Statens Lønløsning

Brænder du for projektledelse, og vil du være med til at udvikle og implementere et af statens vigtigste, strategiske initiativer? Så har vi måske det rette job til dig.

Om stillingen
I Kontor for Løn og Pensionssystem i Økonomistyrelsen har vi for nyligt igangsat vores største udviklingsprojekt siden begyndelsen af nullerne. Statens Lønløsning, der hver måned beregner løn og tjenestemandspension til ca. 350.000 personer, skal moderniseres og fremtidssikres. Vi arbejder løbende på at styrke vores projektgruppe, og det er hér, du kan komme til at spille en væsentlig rolle.

Du bliver ansat i en nyoprettet stilling som Product Owner hvor du vil få det daglige ansvar for ét af de spor, der tilsammen udgør projektorganisationen.

Du vil, i tæt samarbejde med vores leverandør, have ansvar for at drive sporets udviklingsopgaver og sikre alignment med de øvrige spor i projektet. Vi arbejder overvejende ud fra agile principper, og vi forventer en samlet projektorganisation på ca. 80 projektdeltagere, når projektet er fuldt mobiliseret.

Dine daglige opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Sikring af transparens, eksekvering og fremdrift på opgaver i sporets backlog
  • Ansvar for sporets aktiviteter – herunder fordeling af opgaver og opfølgning på teamets tidsforbrug
  • Formidling af den målbilledet for den fremtidige løsning
  • Løbende inddragelse af og rapportering til interessenter omkring status og fremdrift på leverancer
  • Ansvar for dialog med øvrige sporejere omkring tværgående leverancer.

Om dig
Du har 3-5 års erfaring med projektledelse, gerne i krydsfeltet mellem forretning og IT. Du er nysgerrig, har god teknisk forståelse samt øje for brugervenligheden i de løsninger, som du er med til at udvikle.

Derudover forestiller vi os, at du har erfaring med:

  • Projektledelse i komplekse organisationer
  • Stakeholder management
  • Leverandørsamarbejde
  • Agile udviklingsprocesser.

For at få succes i jobbet skal du være god til at holde overblik, planlægge og sikre fremdrift. Du skal have motivationen til at føre projekter i mål, arbejde struktureret og have stærke kommunikations- og samarbejdsevner.

Hvis det lyder som noget for dig, så får du rig mulighed for at få indflydelse på projektet, ligesom der vil være mulighed for både personlig og faglig udvikling i jobbet.

Om os
Vi tilbyder en arbejdsplads i hjertet af København i Sankt Annæ Palæ på Landgreven 4, 1301 København K.

Du kommer til at bliver en del af Kontor for Løn og Pensionssystem i Økonomistyrelsen. Kontoret består af en gruppe fagligt dygtige medarbejdere, der varetager forskellige projekt-, drifts- og udviklingsopgaver. Vi lægger vægt på en uformel og uhøjtidelig omgangstone samtidig med, at vi har fokus på at skabe resultater og løsninger af høj kvalitet. Vi passer på hinanden og tror på, at samarbejde og fælles opgaveløsning er forudsætningen for at nå i mål.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen

Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Ansættelsesområder er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens IT, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder Sanne Mi Poulsen på telefon 24 43 24 72 eller e-mail, [email protected]. Tiltrædelse senest pr. 1. januar 2025.

Er det dig, vi søger?
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 29. oktober 2024.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.

Vi afholder samtaler løbende, og vi ser frem til at læse din ansøgning.

Afdeling:
Landgreven 4, København K

Lokation: København

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Økonomistyrelsen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 01 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Økonomistyrelsen

Landgreven 4, 1301 København

I Økonomistyrelsen er vi ca. 300 ansatte, der hver dag arbejder for at gøre det nemmere og mere enkelt for statslige og offentlige institutioner at løse deres kerneopgaver effektivt til gavn for borgerne. Vi har ansvar for økonomistyring, Statens Indkøbsprogram og en række af statens it-systemer.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2662940//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.