Politik og dyrevelfærd | Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse
Vi søger en dygtig kommunikationsrådgiver til vores kommunikationsafdeling. Du skal stå i spidsen for meget af den kommunikation, vi producerer om dyr i landbruget og skal sikre, at kommunikationen er skarpvinklet, innovativ og har gennemslagskraft. Der vil være fokus på forhold for dyr i industrilandbruget, men alternativt dyrehold, plantebaseret landbrug og en bæredygtig udvikling vil også være emner, du kommer til at arbejde med. Derudover får du medansvar for en del af vores presse– og kampagnearbejde, der skal sikre bedre forhold i industristaldene.
Dyrenes Beskyttelse kommunikerer for at skabe politisk forandring, så dyr kan få bedre forhold, end de har i dag. Vi arbejder desuden på at give danskerne relevant og faglig viden om dyrevelfærd.
Det er en forudsætning for at kunne begå sig i denne stilling, at du interesserer dig for politik og følger dansk politik på daglig basis. Du må også gerne interessere dig for, hvordan sociale medier påvirker den samfundsmæssige samtale og politiske dagsorden.
Du skal skrive godt, korrekt og medrivende samt have flair for at kommunikere med vores mange tusinde støtter på alle platforme. Vi søger derfor en person, som kan ideudvikle og levere historier af høj kvalitet i en til tider hektisk dagligdag. Du skal også kunne spotte de gode historier i vores arbejde og omsætte dem til medieomtale, der understøtter vores politiske arbejde på området.
Din hverdag hos os
Som kommunikationsrådgiver på landbrugsområdet bliver du en del af kommunikationsteamet, som dagligt researcher historier, producerer indhold og planlægger kampagner.
Dine primære arbejdsopgaver vil være at:
- tage lead på kommunikationen om dyr i landbruget i tæt dialog med vores public affairs afdeling
- følge den samfundsmæssige debat om landbruget på sociale medier og stå for nogle af vores kanalers dækning af stofområdet
- researche og producere artikler, posts, korte videoer mv.
- skrive pressemeddelelser og pitche pressehistorier
- bidrage til ideudvikling, planlægning og produktion af indhold på området – blandt andet til kampagner
- Bidrage til budskabstræning af talspersoner
- indgå i teamet, der passer pressetelefonen
Du vil indgå i et stærkt fællesskab, hvor du vil være med til at præge hvordan opgaver og hverdagen skal planlægges. Vi er en arbejdsplads præget af tillid, arbejdsglæde og engagement. Vi prioriterer godt samarbejde både internt og eksternt og har et stærkt fagligt miljø med store ambitioner og et aktivt samarbejde på tværs af afdelinger.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du har en uddannelse som journalist, kommunikatør eller lignende. Derudover har du flere års erfaring med udarbejdelse af nyhedsartikler og/eller pressemeddelelser. Du må også gerne have erfaring med at arbejde i en politisk organisation. Derudover lægger vi vægt på, at du:
- har dokumenteret interesse for og gerne erfaring med at arbejde med politisk stof
- er god til at samarbejde med medierne
- skriver godt og kan vinkle en artikel, så den rammer den helt rigtige nerve hos læseren
- tager initiativ til at afprøve nye ideer med henblik på at skabe større effekt i medierne
- er vant til at arbejde selvstændigt og drive dine egne projekter og områder
- har digitalt flair og erfaring med at arbejde på diverse digitale platforme
Vi tilbyder
Hos Dyrenes Beskyttelse får du et udfordrende og varieret job, hvor du bliver en del af et team i høj fart, med store ambitioner og drive for vores arbejde. Dyrenes Beskyttelse er også en arbejdsplads og en organisation med en hyggelig og kollegial kultur.
Du bliver en del af kommunikationsafdelingen med 12 medarbejdere i Danmarks førende dyrevelfærdsorganisation med snart 150 års erfaring i at hjælpe dyr i nød. Vi har over 70.000 medlemmer og et landsdækkende netværk af dyreinternater og frivillige.
Om ansættelsen
Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Arbejdstiden er 37 timer inkl. frokost.
Arbejdssted er på vores kontor i Søborg, tæt på Buddinge Station.
Kontakt os gerne
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Anne Sophie Bonefeld på mail: [email protected].
Er du interesseret?
Ansøgning og CV sendes via dette link senest den 5 november 2024.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 47.
Bemærk, vi tager ikke imod ansøgninger sendt via mail eller via personligt fremmøde.
Vi benytter et rekrutteringssystem til at modtage og behandle din ansøgning. Læs mere om hvordan vi behandler dine data i forbindelse med rekruttering her.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.
Hold dig opdateret på nyt om dyrevelfærd og Dyrenes Beskyttelses arbejde
Tilmeld Få sidste nyt om dyrevelfærd direkte i din indbakke. Du kan når som helst framelde dig igen.
ORGANISATION
- OM OS
- KONTAKT
- MEDARBEJDERE
- JOB
- WEBSHOP
- HØRINGSSVAR
- LOVGIVNING
- INDSAMLINGER
- ÅRSBERETNING
- ÅRSREGNSKAB
- STRATEGI
- PRIVATLIVSPOLITIK
SAMARBEJDE
- FÅ 20% RABAT TIL KNUTHENBORG SAFARIPARK
- ERHVERVSPARTNERE
- CENTER FOR FRILANDSDYR
- ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE
- EUROGROUP FOR ANIMALS
- WORLD FEDERATION FOR ANIMALS
KOMMUNIKATION
- PRESSERUM
- NYHEDSBREV
- MEDLEMSBLAD
- DYRE- & NATURSKOLEN
- FOREDRAG & RUNDVISNINGER
Dyrenes Beskyttelse
Buddingevej 308
2860 Søborg
CVR-nummer 21707414
EAN-nummer 5790002755125
+45 33 28 70 00
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: