Get latest jobs before others

Forskningskoordinator til Rytmisk Musikkonservatorium på Holmen

Rytmisk Musikkonservatorium



Rytmisk Musikkonservatorium søger en koordinator for Forsknings- og Udviklingsenheden (FoU) fra 1. januar 2025. Stillingen er på 15 timer per uge.

Indrykningsdato
07.10.2024

Ansøgningsfrist
22.10.2024

Lokation
Rytmisk Musikkonservatorium

Søg stillingen

Om stillingen
I denne koordinatorstilling kommer du til at indgå i et tæt samarbejde med konservatoriets administration såvel som det videnskabelige personale, der arbejder med videnskabelig forskning, samt kunstnerisk og pædagogisk udviklingsarbejde. Som en del af stillingen vil du få administrativt ansvar for forskning- og udviklingsafdelingens (FoU) driftsøkonomi, herunder koordinering af rejsetilladelser, indkøb og løbende budgetstyring. Du vil have ansvar for kommunikation med eksterne bevillingsgivere, herunder indsendelse af ansøgninger, afrapporteringer m.m. Derudover indeholder stillingen opgaver vedrørende planlægning og koordinering af FoU-relaterede events, både interne og i samarbejde med eksterne partnere, og du vil desuden være ansvarlig for opdatering samt publicering af FoU-relateret indhold på RMC’s hjemmeside og på portalen Research Catalogue.

Arbejdsopgaverne planlægges og drives i tæt dialog med RMC’s uddannelses-, forsknings- og udviklingsleder, Søren Kjærgaard, på basis af faste møder, hvor du har ansvar for at koordinere og opdatere den løbende dagsorden.

Arbejdstiden kan planlægges fleksibelt, dog inden for faste kontortider fordelt på 2-3 dage om ugen. Der stilles fast kontorplads til rådighed, og da mødeaktivitet og løbende kommunikation med kollegaer indgår som en fast del af jobbet, er fysisk fremmøde påkrævet i størstedelen af arbejdstiden.

Kvalifikationer
Vi lægger vægt på samarbejdsvillighed, fleksibilitet og evner til at arbejde selvstændigt og effektivt med de opgaver, du bliver stillet. Du må meget gerne have erfaring med at arbejde med økonomistyring, eventkoordinering, kommunikation, administrativt arbejde og generel koordinering.

Ansøgning
Stillingen er på 15 timer om ugen og aflønnes efter relevant statslig overenskomst. Du vil blive lønindplaceret på baggrund af tidligere ansættelser.

Hvis du ønsker at vide mere om stillingens faglige indhold, er du velkommen til at kontakte Søren Kjærgaard, uddannelses-, forsknings- og udviklingsleder, på mail: [email protected]. Har du ansættelsesmæssige spørgsmål kan du kontakte RMC’s sekretariatschef, Trine Bielefeldt Stjernø, på mail: [email protected]. Vær opmærksom på at der afholdes efterårsferie i uge 42.

Hvis jobbet lyder som noget for dig, så send en ansøgning samt CV til os senest tirsdag d. 22. oktober, via dette link. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag d. 13. november.

RMC har til huse på Holmen i København, hvor cirka 45 ansatte og 200 studerende har deres daglige gang. Du kan læse mere om konservatoriet på www.rmc.dk.

Rytmisk Musikkonservatorium ser et mangfoldigt uddannelses- og udviklingsmiljø som en forudsætning for at kunne indfri sin vision om at være en pionér blandt uddannelses-, videns- og kulturinstitutioner inden for samtidsmusik, der uddanner fremtidens kunstneriske innovatorer. RMC opfordrer derfor alle kvalificerede uanset alder, køn, kunstnerisk baggrund, social baggrund, etnisk baggrund og nationalitet samt individuelle psykiske og fysiske forudsætninger til at søge de ledige stillinger.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Rytmisk Musikkonservatorium



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 22 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Rytmisk Musikkonservatorium

Leo Mathisens Vej 1, 1437 København K

We have right now no description of this company.

Workplace has right now 1 employees with higher educational background. In last periode they hired no candidates and 1 students and interns.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2663096//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.