Get latest jobs before others

Kontorelev søges: Bliv specialist hos Visma Enterprise i Aalborg

Visma Consulting A/S



Vælg et arbejde, der er mere end et job
Ansøg om dette job

Er du struktureret, serviceminded og interesseret i at fremtidssikre din karriere? Kan du lide deadlines og detaljer? Og søger du en kontorelevplads? Så er det dig vi har brug for

I Visma Enterprise servicerer vi over 1300 virksomheder med rådgivning, it-systemer og udbetaling af løn. Vi har 38 dygtige lønspecialister, som står klar til at byde vores nye administrationselev velkommen på vores kontor i Aalborg. I løbet af de to år, vil du som elev få en stor og unik viden indenfor løn, data, lovgivning og overenskomster. Opstart er 1. januar 2025.

Du får et skræddersyet 2-årigt forløb, hvor du lærer alt, der er at vide – ikke bare om arbejdet med løn som en disciplin – også om andre dele af vores kerneforretning.

– Ketty Guldberg Madsen, Director HR.

En specialiseret elevuddannelse
Din fornemmeste opgave vil være at hjælpe vores kunder med at udbetale korrekt og rettidig løn til deres medarbejdere. Du vil lære at arbejde i flere forskellige it-systemer og opnå en unik viden inden for lønområdet, så du, udover at kunne lave løn, også er i stand til at rådgive og vejlede vores kunder.

I Danmark findes der ikke en uddannelse i løn, men i tæt samarbejde med Niels Brock, vil vi sammen klæde dig på til at blive en af landets bedste lønspecialister. Vores brede kundekreds giver dig mulighed for at lave løn til vidt forskellige virksomheder, og Niels Brock understøtter med et lønfokuseret skoleforløb.

“Visma er en fantastisk arbejdsplads, hvor der er rig mulighed for at prøve kræfter med mange forskellige typer opgaver, og du vil opleve at blive en del af et fællesskab, hvor kollegaerne altid er klar til at hjælpe og lære fra sig.- Fortæller Cecilie Grau, lønelev i Visma Enterprise

Vi står klar til at tage godt imod dig
Du vil blive tilknyttet et af vores teams på Aalborg kontoret, og få din egen oplæringsansvarlig, som også vil fungere som din mentor. Cecilie, som er vores anden elev i Aalborg, vil også være med i din oplæring og sparre med dig. Du vil følge et introprogram, hvor du bliver introduceret til vores organisation, systemer, værktøjer og processer. Udover sparring med dine 30 kolleger på Aalborg kontoret, vil du også jævnligt være i online kontakt med vores dygtige specialister fra vores andet kontor i København.

Dine skoleforløb via Niels Brock vil hovedsageligt foregå online, dog ofte med en enkelt dag med fysisk tilstedeværelse i København. Her sørger vi for transport og evt. overnatning hvis det ønskes.

Du vil også komme på besøg på kontoret i København og møde vores andre elever og kollegaer. Du vil derfor blive en del af et elevmiljø, hvor der er rig mulighed for sparring både ift. skole- og arbejdsrelaterede opgaver.

”Jeg synes, Visma er et fedt sted at være, fordi du virkelig får lov til at vokse med opgaven. Her er plads til, at du kan lave fejl, og så snart du viser, du gerne vil lære noget, så falder folk næsten over hinanden for at lære dig det.” - Fortæller Elif Cömlekci, som er tidligere elev og er fortsat i en fast stilling i Visma Enterprise.

Når du er færdig, kan du være stolt af, at du har...

  • bevist, at du er talminded og analytisk og er blevet superbruger af en lang række programmer og systemer
  • lavet alt fra indberetning og bogføringer til at finde svar på spørgsmål om ferie, pension og sygdom
  • videreudviklet dine kommunikationsevner, og bevist at du forstår at afkode budskaber og lytte til kunderne
  • fået indsigt i det danske erhvervsliv på kryds og tværs af virksomheder i Danmark, for du har lavet løn for stort set alle typer
  • skærpet dine evner til at skabe værdi hos kunderne ved at hjælpe dem til at finde og vælge de rigtige løsninger.

Efter endt elevuddannelse er der gode muligheder for at fortsætte din karriere i Visma Enterprise.

Har du det, der skal til?
Vi forventer selvfølgelig ikke, at du allerede har styr på det hele, men vi forventer, at du har lyst til at lære og bruge energi på at sætte dig ind i tingene. Lige fra overenskomster og pensionsregler til lønarter og system automatiseringer. Din baggrund er altså ikke så vigtig for os, men til gengæld betyder dit drive og din lyst til at lære en del. Måske har du en bachelor med i rygsækken, måske har du praktisk erfaring. Et er sikkert, du:

  • har afsluttet eller afslutter din HHX/STX/HF/HTX med eventuelt supplerende tillægskurser, så du er klar til at starte den 1. januar 2025, på kontoruddannelsen med speciale i administration.
  • kan lide at arbejde med tal og data
  • elsker at nørde i it-systemer og bliver glad af Excel filer
  • har kommunikationsevner, der er helt i top
  • kan overholde deadlines og er mødestabil
  • er serviceminded og ikke bange for tale med vores kunder
  • taler og skriver dansk på et højt niveau.

Sund work-life balance og gode udviklingsmuligheder

Du får stadig tid til familie og venner! Hos os går vi op i, at dit arbejdsliv og privatliv er i harmoni. Derfor har du rig mulighed for at arbejde hjemmefra, når det giver mening. Derudover får du gode karriere- og udviklingsmuligheder, som vi understøtter med din individuelle udviklingsplan, kurser og videndeling på tværs af hele Visma.

Du bliver fri for at smøre madpakke, for vi har den lækreste frokostordning, og når du har spist for meget, kan du og dine teammates træne gratis i NOVI’s motionscenter i nærheden af kontoret i Aalborg.

Vi er gode til at være sociale sammen, og vores fest/aktivitetsudvalg arrangerer ofte fredagsbarer og udflugter ud af huset. Vi har desuden en årlig, stor sommerfest, som holdes i fællesskab med alle danske Visma-selskaber.

Vil du med på holdet?

Så send os dit CV inkl. en kort motiveret tekst i toppen og fortæl, hvorfor du gerne vil være kontorelev hos os. Søg allerede i dag ved at klikke på ”Ansøg om dette job”.

Vores mission er at skabe diversitet i vores teams, og vi tilskynder til inklusion, accept og forståelse ved at ansætte personer, der bringer unikke perspektiver til vores virksomhed.

Har du spørgsmål til jobbet, kan du ringe til HR Advisor & Recruiter Christina Gringer på 4282 2158.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Få plads blandt et hold af løn- og HR-ildsjæle
Hos Visma Enterprise er vi mere end 180 medarbejdere som servicerer mere end 1.300 kunder og deres 250.000 lønmodtagere. Vores kunder er primært mellemstore og store virksomheder med et behov for digitaliserede HRM-løsninger inden for personale-, løn-, tidsregistrering- og rekrutteringsprocesser.

Vi kan lidt af hvert og brænder for det vi laver. Alle arbejder vi sammen på kryds og tværs for at spille hinanden bedre. For vi tror på, at vi sammen skaber den bedste oplevelse for vores kunder og den bedste arbejdsplads for os alle!

En del af noget meget stort
Visma er en af Europas førende udbydere af software og services, der forenkler og automatiserer administrative forretningsprocesser. Vi er stolte over at være del af Visma-familien, som har ca. 14.000 medarbejdere og 1.100.000 kunder inden for den offentlige og private sektor fordelt over hele verden.

Department Customer Experience Lokationer Aalborg Remote-muligheder Delvis remote Sub Category Customer Support Application deadline 3. november 2024 Competencies Customer Experience, Networking Company Visma Enterprise A/S

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Visma Consulting A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 03 November 2024
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Visma Consulting A/S

Nørregårdsvej 32, 2800 Lyngby

I Visma Consulting arbejder vi året rundt med at digitalisere Danmark. Vi hjælper både offentlige og private virksomheder med at udvikle, modernisere og vedligeholde deres it-løsninger.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We offer graduate programmes: Read more here
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Graduate programme Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2663310//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.