Get latest jobs before others

Overlæge med speciale i Intern Medicin: Lungemedicin til Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus – Patienternes kræft- og specialistsygehus

Region Syddanmark


Medicinsk Afdeling – det naturlige valg, patienten først, søger overlæge med speciale i Intern Medicin: Lungesygdomme. Det forventes at ansøgeren har kompetencer indenfor ultralyd af lungerne, anlæggelse af permanente pleuradræn og elektromagnetisk navigationsbronkoskopi.

Lungemedicinsk afsnit er en af hjørnestenene i Medicinsk Afdeling. Den lungemedicinske funktion står på flere ben: A – Infiltratudredning, hvor afsnittet er et af landets største og hurtigste udredningssteder for lungecancer, B - Garantiafdeling for udredning af ikke malign lungemedicin i Region Syddanmark og har C -Speciel interesse i hjemme-NIV-behandling samt udredning af søvnapnø. Der er for nuværende tilknyttet og besat 2 ledende overlægestillinger, 5 overlægestillinger, 2 professorstillinger, 4 afdelingslægestillinger samt 3 yngre læger under uddannelse i lungemedicin. Der er høj forskningsaktivitet med 6 pågående Ph.d. forløb samt en lang række forskningsprojekter – herunder ikke mindst inden for lungekræft.

Om Medicinsk Afdeling
Medicinsk Afdeling er en afdeling med høje kvalitetsmål og resultater. Der ydes årligt ca. 65.000 ambulante konsultationer - heraf 30 % som telekonsultationer - og afdelingen modtager årligt ca. 6.500 indlæggelser i 74 senge. Medicinsk Afdeling er involveret i både akut- kræft- og kronikerområde. Udover lungemedicin, indeholder afdelingen specialerne reumatologi, gastroenterologi, og hæmatologi. Desuden drives Medicinsk Diagnostisk Center og et Akut Visitations Afsnit (AVA) samt skadestue. Desuden er Center for Funktionelle Lidelser - som er en regionsfunktion - også en del af Medicinsk Afdeling.

Der er ansat 39 speciallæger og ca. 34 yngre læger i uddannelsesstillinger. Afdelingen deltager i den lægelige præ- og postgraduate uddannelse. Afdelingen er meget optaget af virkeliggørelsen af idéen om fælles populationsansvar og tværsektoriel samarbejde med Almen praksis og det kommunale område. Og vil fortsat engagere sig i den nye struktur der tegner sig for sundsvæsenet. Forskning og udvikling vægtes højt med 3 professorer og 4 lektorer tilknyttet afdelingen.

Læs mere om Sygehus Lillebælt her og om Medicinsk Afdeling her.

Vores tilbud:

  • Du bliver en del af en innovativ Medicinsk Afdeling, der konstant sætter patienten først og her igennem opnår hurtige og gode patientforløb med høj patient- og medarbejdertilfredshed
  • Dit arbejde vil koncentrere sig om udredning og behandling af lungepatienter i lungeklinik og med mulige maligne lungeinfiltrater
  • Du vil opleve en stærk samarbejdsånd på tværs af specialer og afdelinger
  • Du får et givende arbejde med store krav til personlige og faglige kompetencer

Vi forventer, at du:

  • Har betydelig erfaring med lungekræftudredning og den teknologi der benyttes
  • Konstant holder den faglige standard høj indenfor lungemedicin og har en innovativ tilgang til løsningen af populationsansvaret
  • Vil stille din viden om lungeultralyd til rådighed for supervision og evaluering af interne og eksterne uddannelsesøgende
  • Er energisk, engageret, visionær og fleksibel
  • Har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i et tværfagligt samarbejde, der har fokus på høj faglighed, forskning og patienten først
  • Deltager i kvalitetssikring af behandlingen og afdelingens forskningsmiljø
  • Indgår i relevante samarbejdsrelationer såvel internt som eksternt
  • Er opmærksom på patientinddragelse i hele patientforløbet

Kvalifikationer
Stillingerne ønskes besat med: Speciallæge i intern medicin: lungemedicin der kan opnå eller har positiv overlægebedømmelse. Den faglige bedømmelse sker i henhold til Region Syddanmarks vejledning herom.

Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller og skal indeholde kopi af speciallægeautorisation og curriculum vitae.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og forhandlingsberettigede organisation.

Skal deltage i speciallæge tilstedeværelse på hverdage indtil kl. 19 i hverdage, og weekender i dagtiden. Parat til at indgå i overlæge beredskabsvagt

Stillingen ønskes besat 1. januar 2025 eller snarest herefter.

Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til:

Ledende overlæge for lungepakken: Morten Hornemann Borg, direkte tlf: 79405959

Du kan se funktionsbeskrivelse for overlæger her.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 22. oktober 2024 via nedenstående link. Vi holder ansættelsessamtale den 28. oktober 2024.

Afdeling: Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus

Stillingsbetegnelse: Overenskomstansat overlæge

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Vejle

Ansøgningsfrist: 22 Oct 2024



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 22 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2663524//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.