Get latest jobs before others

Produktionssupporter til Sygehusapotek Fyn, OUH Service- og Basisproduktion

Region Syddanmark


Har du lyst til en stilling, hvor du kan bruge din faglighed, når du som et del af et team bidrager til fremstillingen af livsvigtig medicin. Så søger vi lige nu en akademiker til vores produktionssupport til Service- og Basisproduktionerne.

Dit job
Vi leder efter dig der brænder for samarbejde, kan understøtte implementering af store og små ændringer og har flair for at sætte dig ind i noget nyt. Du kan identificere dig med OUH’s motto ”Patienten først”, og kan omsætte dette til handling ift. de beslutninger, der skal træffes fra dag til dag.

Vi forestiller os du er farmaceut, cand. scient eller tilsvarende - har du erfaring fra et tidligere lignende job, er det et plus, men det er særligt vigtigt, at du har lyst til at udvikle dig fagligt og personligt.

Et uddrag af dine opgaver kunne være:

  • Kvalificering og rekvalificering af udstyr i forbindelse med nyanskaffelser og optimeringer på vores udstyrspakke.
  • Hændelseshåndtering på vores produktionsprocesser, hvor der skal tages hurtige beslutninger.
  • Optimering af processer og vedligehold af instruktioner med henblik på at gøre arbejdet smidigere for vores kollegaer, og sikre de bedst mulige rammer for at kunne producere medicin til patienterne.

Arbejdet foregår i henhold til lovgivning for lægemiddelfremstilling, og det er en fordel, hvis du har kendskab til GMP eller nogle af ovenstående arbejdsområder. Ligesom erfaring med IT-systemer og softwarestyrret udstyr er et plus.

Dine kolleger
Som produktionssupporter vil du blive del af en gruppe med 12 fagligt dygtige superhelte, der hver dag arbejder for vores kerneopgave: At sikre de rigtige produkter, til den rigtige tid og den rigtige pris. I produktionssupport løfter vi i fællesskab og sparring med kollegaer er en del af det, der understøtter processerne når der skal tages svære beslutninger. Selv om vi ikke alle sidder med de samme opgaver, arbejder vi målrettet med at udvikle os som gruppe.

Hvad får du hos os?

  • En organisation hvor fællesskabet er i højsæde.
  • En meget høj grad af selvbestemmelse i planlægningen af din tid og løsningen af dine opgaver.
  • En familievenlig arbejdsplads, hvor du understøttes i at finde og holde en god balance.
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling.
  • Og ikke mindst en arbejdsplads hvor du bliver omgivet af skøre og skønne kolleger, der alle brænder for den vigtige opgave, som vi udfører.

Vi glæder os til at høre fra dig
Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt funktionsleder Louise Killerup Holmer, tlf. 20571506, mail

Vi ser frem til at modtage din ansøgning på job.regionsyddanmark.dk, ID-230292. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Til ansættelsesprocessen vil vi gå dialogbaseret til værks, det betyder at du inden indkaldelse til samtale vil blive kontaktet for en indledende snak, hvor du og vi får muligheden for at finde ud af om der er kemi. Samtaleforløbet vil som udgangspunkt indeholde to samtaler, og 2 af dine potentielt kommende kollegaer vil indgå som den del af disse samtaler.

Vi vil værdsætte de kompetencer – personlige såvel som faglige, som du bringer ind i vores gruppe og organisation, og glæder os til at lære dig at kende.

Ansættelsesforhold og tiltrædelse
Der er tale om en fast stilling med reference til den faglige funktionsleder i Sygehusapotekets Service- og Basisproduktion. Der er 3 måneders prøvetid, første gang du ansættes i Region Syddanmark. Løn- og ansættelsesforhold er med udgangspunkt i gældende overenskomst, idet der forventes en forhandling om tillæg i forhold til dine kvalifikationer.

Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer pr. uge. Tiltrædelsen er snarest muligt efter aftale.

Sygehusapotek Fyn producerer og indkøber lægemidler til distribution på de fynske sygehuse. Apoteket er organisatorisk en del af Odense Universitetshospital og beskæftiger ca. 330 dedikerede medarbejdere, som omsætter årligt for ca. 1,2 mia. kr. Apotekets produktion omfatter sterile og ikke-sterile lægemidler herunder registrerede lægemidler, produktion til kliniske forsøg og fremstillingen af klar-til-brug lægemidler.

Afdeling: Sygehusapotek Fyn

Stillingsbetegnelse: Farmaceut, Akademiker

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 17-11-2024



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 17 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2663527//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.