Get latest jobs before others

Vil du have drømmepraktikken? Red Barnet Ungdom søger praktikanter til foråret 2025 (30-37 timer)

Red Barnet Ungdom


Er du klar til en praktikplads, hvor du virkelig gør en forskel for børn og unges rettigheder? Og vil du samtidig arbejde i et ungt, energisk og socialt miljø? Så er det dig, vi leder efter!

Vi søger 7 praktikanter til vores programafdeling i København og Aarhus. Ansøgningsfristen er mandag d. 21. oktober 2024, men skynd dig at sende din ansøgning – vi afholder løbende samtaler, så jo før, jo bedre!

Kom og vær en del af et meningsfuldt praktikforløb, hvor du får ansvar, lærer en masse og møder skønne mennesker. Vi glæder os til at høre fra dig!

STILLINGER I KØBENHAVN

  • Praktikant på Barnets Ven-indsatsen
  • Praktikant på Krisecenter-indsatsen
  • Praktikanter på Læringsindsatsen

STILLINGER I AARHUS

  • Praktikant på Barnets Ven-indsatsen
  • Praktikant på Børn på flugt-indsatsen
  • Praktikant på Læringsindsatsen

Som praktikant i vores programafdeling, kommer du til at arbejde tæt sammen med en programleder, en projektkonsulent og juniorprojektkonsulenter, der i samarbejde med ledende frivillige varetager projekternes virke og udvikling.

BARNETS VEN-INDSATSEN

Barnets Ven-indsatsen skaber gode fritidsoplevelser for børn og unge i udsatte- og sårbare positioner. Projektet er et rollemodelprojekt, hvor ét barn matches med én frivillig. Igennem aktiviteter, som barnet og den frivillige rollemodel finder på i fællesskab, styrkes barnets selvtillid og robusthed.

KRISECENTER-INDSATSEN

Krisecenter-indsatsen fokuserer på at arrangere aktiviteter for børn på landets krisecentre. Projektet er en gruppebaseret indsats, hvor frivillige er med til at skabe en gladere hverdag for børnene, hvor fokus er at børnene kan få lov til at være børn.

BØRN PÅ FLUGT-INDSATSEN

Børn På Flugt-indsatsen har fokus på at forvandle ventetid til fritid for børn og unge med flygtningebaggrund. Indsatsen består af projekter på landets asylcentre, Venskabsgrupper for børn med midlertidig opholdstilladelse i danske kommuner samt weekendcamps for børn på flugt.

LÆRINGSINDSATSEN

Læringsindsatsen støtter børn og unge, der har det svært i skolen. Indsatsen består af læringscaféer, som er placeret på landets skoler, og projektet Lektievenner, som er én-til-én relationer mellem frivillige og børn. Derudover har vi projektet Klar til Uddannelse, der har fokus på at styrke udskolingselevers forudsætninger for at komme godt videre efter grundskolen.

Dine kvalifikationer:

  • Du er i gang med en relevant uddannelse, der giver dig mulighed for at få praktikken meritoverført.
  • Du er initiativrig, struktureret og imødekommende.
  • Du kan både arbejde selvstændigt og sammen med mange forskellige mennesker.
  • Du er anerkendende i din tilgang til frivillige og kolleger.
  • Det er en fordel, hvis du har et indblik i frivilligt foreningsarbejde.

Vi tilbyder:

  • Sjovt og energisk arbejde i et ungt og socialt miljø.
  • Selvstændige og udfordrende arbejdsopgaver, og et stort ansvar.
  • Mulighed for at deltage i relevante kurser.
  • ”Verdens bedste sted at være i praktik,” siger tidligere praktikant.

OM RED BARNET UNGDOM

Red Barnet Ungdom er en selvstændig ungdomsorganisation, der arbejder for, at børn og unges rettigheder i Danmark bliver taget alvorligt. Red Barnet Ungdom har ca. 4.500 medlemmer og omkring 1.100 aktive frivillige mellem 15 og 30 år. Læs mere på www.redbarnetungdom.dk.

PRAKTIKPERIODEN

Starter mandag d. 3. februar. 2025 og slutter fredag d. 27. juni 2025. Der er fælles introdag for praktikanter den 6. februar og teamdag d. 7. februar. Begge dage foregår i København. Bemærk at datoerne og længden for praktikperioden er vejledende og kan ændres.

PRAKTISK INFO
Praktikstillingen foregår på Red Barnet Ungdoms sekretariat i København eller Aarhus.

Vi er fleksible, hvis du har studiemæssige forpligtelser under praktikken, eks. eksamen. Vi forventer, at du er fleksibel ift. weekend- og aftenarbejde. Praktikstillingen er ulønnet, men du får op til 3 feriedage afhængigt af længden på din praktik. Stillingen ligger på mellem 30-37 timer om ugen, men vi hører gerne fra dig selvom du i perioder ikke vil kunne imødekomme timeantallet.

Der vil være en grundig introduktion af arbejdsopgaver i forbindelse med din praktik. Vi indhenter børneattester på alle medarbejdere i Red Barnet Ungdom, og stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.

SØG STILLING

Send en kortfattet ansøgning samt CV til: . I emnefeltet bedes du oplyse stilling og sted, for eksempel: ”Barnets Ven, praktikant, Aarhus”. Såfremt du søger flere praktikantstillinger, bedes du blot sende én samlet ansøgning, og notere i emnefeltet, hvilke du søger.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Karen Østergaard på tlf. 51 64 98 27 eller mail:

Red Barnet Ungdom ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om at være i praktik hos os >>



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 21 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply through e-mail [email protected]
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Red Barnet Ungdom

Gammel Kongevej 60, 4. sal, 1850 Frederiksberg C

Red Barnet Ungdom er en selvstændig ungdomsorganisation, der igennem frivillige indsatser arbejder for at fremme børns rettigheder

Workplace has right now 13 employees with higher educational background. In last periode they hired 4 candidates and 20 students and interns.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2663579//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.