Get latest jobs before others

Sekretariatschef

Genitor ApS



INVI er en uafhængig tænketank, som hverken er partipolitisk eller sektorspecifik, men skuer på tværs af samfundet. INVI bygger bro mellem de politiske visioner og alle dem i samfundet, der skal føre reformerne ud i livet.

INVI er en tænketank med iværksætterånd. På lidt over et år, er vi gået fra 1 til 13 medarbejdere. Vi er flyttet ind i Den gule gård - vores nye hjem i hjertet af København – som er blevet et samlingspunkt for mange af dem, der arbejder med samfundsforandring. Bag os har vi en stærk bestyrelse og en række engagerede fonde med noget på sinde. Vi har opbygget vægtige kommunikationskanaler og en pakket eventkalender. Vi har spændende samarbejder foran os – ikke mindst i tilknytning til vores nye Model for Vilde Problemer. Og mange flere i støbeskeen.

Din rolle:
Rollen skaber vi sammen, men overordnet set bliver det din opgave som sekretariatschef at styrke og udvikle rammerne for INVIs arbejde.
Du kommer til at stå i spidsen for et superskarpt tværfagligt team af alt fra, data scientists til journalister over politologer, cbs’ere og designere. De er alle optændt af at udvikle værktøjskassen til Danmarks samarbejdende demokrati, så vi i fællesskab bliver endnu bedre til at tackle tidens presserende problemer.

Du bliver en del af ledelsen med ansvar for 13 medarbejdere, medlemmer, organisationsudvikling, drift og rammerne om Den gule gård. Desuden vil du spille en vigtig rolle i arbejdet med økonomi, bestyrelse, den videre udvikling af INVIs strategi, samt vores samarbejder med fonde, ministerier, kommuner og organisationer. Du refererer til direktør Sigge Winther Nielsen.

Om tænketanken INVI
Sidder du med en følelse af, at du formulerer masser af planer og projekter, men at forandringerne ofte udebliver? Den følelse sidder du langtfra alene med. Økonomiprofessor Nina Smiths Reformkommission blev sat i verden, fordi vores tilgange til politiske reformer ikke længere virker, som de gjorde i det forrige århundrede. Meget kan løses med eksisterende redskaber men langtfra alt kan løses med en pulje og en pjece eller for den sags skyld en kommission, en ekspertgruppe eller ved at sætte skatten op og ned. Det er her INVI kommer ind i billedet. Vi specialdesigner den nye værktøjskasse til tidens vilde samfundsproblemer. Det er problemer, som er grænseoverskridende og genstridige. Tænk bare på klima, mistrivsel eller manglen på hænder på arbejdsmarkedet. De er alle vilde problemer, og de kræver ofte nye tilgange.

Tænketanken INVI arbejder derfor tæt sammen med ministerier, kommuner, fonde og civilsamfund om at tage fat om det vilde problems rod. INVI’s nye Model for Vilde Problemer er vores hovedåre i problemløsningen, men vi aktiverer en lang række andre værktøjer i arbejdet med at sammenbinde demokratiets fordør og bagdør.

Vi forestiller os, at:

  • Du arbejder målrettet og selvstændigt, og kan påvise stærke ledelsesresultater.
  • Du har en tillidsfuld og inddragende ledelsesstil og sans for at prioritere og delegere.
  • Du får energi ved tanken om at bringe en ambitiøs tænketank sikkert gennem sine næste vækst- og udviklingsfaser.
  • Du er nysgerrig og ydmyg over for andre fagligheder, end din egen.
  • Du har stor båndbredde til at håndtere en spændende hverdag med mange projekter og dygtige videns-medarbejdere.
  • Du kommer måske med minimum 5 års erfaring fra en lignende stilling, måske fra et konsulenthus, ministerium eller en (interesse)organisation. Måske gør du ikke. Det vigtige er, at du har lyst til at begynde et nyt kapitel i dit arbejdsliv i en tænketank med et stærkt fundament. En tænketank der giver dig frie rammer til at opfylde store ambitioner.

Deadline er den 24. oktober 2024 med samtaler efterfølgende, men vi tager løbende spændende ansøgere ind til en dialog. Der vil indgå tests i udvælgelsen af den rette kandidat. Vi ønsker at ansætte pr. 1. december 2024. Send din ansøgning til direktør Sigge Winther Nielsen og økonomi- og udviklingschef Esben Dahl Sørensen på [email protected].

Tænketanken INVI holder til i det brostensbelagte indre København – lige ved Slotsholmen. Vi har en lækker kantineordning, fleksible arbejdsdage og værdsætter et godt socialt sammenhold.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Genitor ApS



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 24 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Genitor ApS

Langebrogade 6E, 3. tv., 1411 København K

Genitor er et dansk konsulentfirma, der er etableret i 2013. Vi er i dag over 35 medarbejdere, og vi løser opgaver i hele landet. Vi har kontorer centralt beliggende i København og i Århus. Det er vores ambition at hjælpe vores kunder med at gøre god ledelse bedre, fordi vi ved, at ledelse er afgørende for at skabe vækst og velfærd for medarbejdere og for borgere og virksomheder.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2663761//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.