Get latest jobs before others

Senior konsulent til implementering af fremtidens bæredygtighedsrapportering i Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO)

EIFO - Danmarks Eksport- og Investeringsfond



Vil du være med til at opbygge EIFOs fremtidige bæredygtighedsrapportering der opfylder de nye CSRD-krav (Corporate Sustainability Reporting Directive) og skabe meningsfulde bæredygtighedsresultater? Så er du måske vores nye seniorkonsulent!

Om afdelingen
Du bliver en del af det nyetablerede team ESG Reporting under CFO-området, der har som hovedopgave at sikre implementeringen af CSRD i EIFO samt samle og stille ESG-data til rådighed både internt og eksternt. Teamet består i dag af fire engagerede medarbejdere, der bl.a. arbejder med emissionsopgørelse for vores porteføljeaktiviteter, EIFOs eget klimaaftryk samt den kommende bæredygtighedsrapportering.

Dine ansvarsområder
Du får ansvaret for:

  • at være med til at sikre implementeringen af CSRD og opbygningen af den nye bæredygtighedsrapportering i EIFO
  • at sikre overholdelse af relevante lovgivninger og standarder indenfor ESG-området samt sikre et højt dokumentationsniveau
  • at skabe overblik over og indblik i det samlede ESG-data EIFO har til rådighed og håndtere nye behov
  • at udvikle modeller for og metoder til at indsamle, opbevare, opdatere, behandle og udstille ESG-data til bl.a. at understøtte udmøntningen af EIFOs strategier
  • at indgå i projekter og opgaver med viden og sparring om ESG-data

Din profil
Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant videregående uddannelse, kombineret med minimum 2-3 års erfaring med implementering af ny lovgivning, rapportering eller lignende
  • kan sætte dig ind i komplekse problemstillinger, hvor du identificerer problemet, udvikler løsningsforslag og sikrer implementeringen af de valgte løsninger
  • kan arbejde med større datamængder og udlede de væsentligste resultater
  • er selvkørende og initiativrig samt har evnen til at se både detaljerne samt det store billede
  • har gode samarbejdsevner og kan række ud både for at få eller give hjælp
  • har solide skriftlige kommunikationsevner og kan producere rapporter, præsentationer og dokumenter i høj kvalitet

Vi tilbyder
En spændende stilling i en statslig finansiel virksomhed, der bygger på engagement, faglighed og troværdighed. Attraktive løn- og ansættelsesforhold samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi har et godt socialt miljø med omkring 450 engagerede og dedikerede kollegaer.

Lyder det som en stilling for dig?
Send din ansøgning og CV snarest muligt og senest 27. oktober 2024. Samtaler bliver holdt løbende, og der vil blive anvendt test og en case i forløbet. Tiltrædelse ønskes snarest muligt.

EIFO opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er danske virksomheders fælles indgang til risikovillig statslig finansiering. Vi har et samlet forretningsomfang på omkring 150 mia. kr. og har knap 450 medarbejdere. Med professionalisme og internationalt udsyn arbejder vi hver dag for at understøtte de erhvervssucceser, der kan gøre Danmark rigere på det, der gør en forskel. EIFO er Danmarks nationale erhvervsfremmende bank, investeringsfond og Danmarks officielle eksportkreditinstitut i én og samme finansielle institution.

Afdeling: ESG Reporting

Ansøgningsfrist: 27 October 2024

Placering: Orientkaj, 3, 2150, København, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at EIFO - Danmarks Eksport- og Investeringsfond



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 27 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


EIFO - Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Strandvejen 104B, 2900 Hellerup

Danmarks Eksport- og Investeringsfond samler de tre hidtidige statslige fonde Vækstfonden, EKF Danmarks Eksportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond i én fond. Vi kan i fællesskab tilbyde risikovillig finansiering til iværksættere, mindre- og mellemstore virksomheder samt eksportvirksomheder.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2663770//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.