Get latest jobs before others

Psykolog til døgntilbud for børn og unge med autisme, Baunegård i Værløse | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Psykolog til døgntilbud for børn og unge med autisme, Baunegård i Værløse
Vil du være med til at skabe rammen om et godt børne- og ungeliv med deltagelse i fællesskabet, glæde, liv og læring? Har du mod på nye udfordringer, og har du lyst til at blive en del af en større omstillings- og udviklingsproces på Baunegård?
Så er du måske vores nye kollega, som vi glæder os til at tage godt imod.

Kort om Baunegård
Baunegård er et behandlingsorienteret døgntilbud for 12 normaltbegavede børn og unge i alderen 6-18 år, som alle er diagnosticeret med autismespektrumforstyrrelser og forskellige følgediagnoser, herunder ADHD, OCD og angst.

Hos os er det gode børneliv i centrum. Vi stræber efter at skabe et rummeligt, hjemligt og trygt sted, hvor der er fokus på venskaber, oplevelser, kost, hygge og en aktiv hverdag, ligesom det er vores faste mål, at alle børn og unge udfordres, trives og udvikler sig. Baunegård ligger smukt placeret i Værløse tæt på skov og søer, hvilket skaber gode rammer for aktiviteter og udeliv.

Vi udvider snart – vil du være med?
For at sikre, at vores tilbud også i fremtiden matcher målgruppen, er vi i gang med en omstillings- og udviklingsproces, fordi vi i løbet af 2024 udvider Baunegård med fire nye pladser. I forhold til vores nuværende målgruppe skal vi i den nye enhed fremover kunne rumme børn og unge, som udover en autismediagnose også kan have en mere selvskadende adfærd. Det er en øvelse, som kræver både opkvalificering rent fagligt og ikke mindst en udvidelse af medarbejdergruppen, herunder en psykolog – måske er det dig?

Selvom den nye enhed først kommer endeligt på plads i løbet af 2024, går vi allerede nu i gang med at sikre, at vi har de rette kvalifikationer og bemanding, og det er den rejse, som du bliver en del af.

Om stillingen
Du får en central rolle i at udvikle og understøtte de faglige opgaver på Baunegård og skal være med til at sikre sammenhæng, retning og kvalitet i vores visitation, behandlingsarbejde og -strategi.

I relation til det pædagogiske personale vil dine primære opgaver være

  • defusing, debriefing, supervision og faglig sparring
  • undervise i metodetilgange, psykologfaglige emner og psykiatriforståelse
  • lede behandlingsmøder
  • samarbejde med socialrådgiver, medarbejdere og ledelsen ift. at sikre det tværfaglige behandlingsarbejde på Baunegård
  • samarbejde om de psykologfaglige spørgsmål i det eksterne samarbejde

I relation til børnene, de unge og deres pårørende vil dine primære opgaver være

  • deltage i indskrivningsmøder, opfølgningsmøder og andre relevante møder med eksterne samarbejdspartnere, pårørende m.fl.
  • debriefing af forældre efter anbringelsen, hvor der gives psykologisk sparring og opsamling til forældre med henblik på at skabe et tillidsfuldt samarbejde samt en rolig opstart for barnet/den unge
  • børnesamtaler med henblik på heling, selvforståelse og accept af livssituation
  • legeterapi og individuelle legeterapeutiske forløb med henblik på følelsesmæssig modning, følelsesmæssig regulering og tilknytning
  • konkrete afdækkende og behandlende psykologopgaver ift. målgruppen
  • løbende vurdering af barnets trivsel og udvikling under anbringelsen i samråd med det pædagogiske personale
  • deltage i visitationsprocessen, når nye børn skal anbringes på Baunegård

Der vil desuden være en række administrative opgaver i stillingen, herunder løbende opdatering af behandlingsplaner og journalføring i vores dokumentationssystem, DOMUS.

Hvem er du?
Du er autoriseret psykolog og har erfaring med eller lyst til at dygtiggøre dig indenfor det socialpsykiatriske felt på børne- og ungeområdet. Derudover er du fagligt velfunderet og trives med at arbejde selvstændigt, da du vil være den eneste med psykologfaglig baggrund på Baunegård.

Du har erfaring med gruppesupervision og debriefing, ligesom du af natur er struktureret, lyttende og relationsskabende.

Hos os kommer du godt fra start
På Baunegård arbejder vi aktivt med introduktion og onboarding af nye medarbejdere, hvilket du også vil opdage, når du starter hos os. Når du starter, får du tilknyttet en dygtig kollega, og dine første to dage vil gå med at blive introduceret til Baunegård og vores børn og unge.

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentligt med opstart den 1. december 2024 eller snarest muligt. Arbejdstiden vil typisk være i dagtimerne, og du har stor indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdstiden.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til akademikeroverenskomsten for psykologer.

Vi indhenter straffe- og børneattest og udvidet reference i forbindelse med ansættelsesprocessen.

Mere information
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte institutionsleder Anne Maj på 23 81 67 19.

Søg via linket senest tirsdag den 22. oktober 2024
Vi holder samtaler uge 43. I forbindelse med en eventuel 2. samtale vil der være en personlighedstest, som du får en personlig tilbagemelding på af vores HR-partner.

Om Borgercenter Handicap (BCH)
Borgercenter Handicaps kerneopgave er at understøtte og skabe forudsætninger for, at københavnere med handicap kan udfolde deres potentiale for livskvalitet og mestring af eget liv. Som medarbejder i Borgercenter Handicap bliver du en del af et udviklende og stærkt fagligt fællesskab, hvor vi står sammen om at gøre en forskel for andre. Læs mere om os på https://socialjob.kk.dk/handicap

Søg jobbet
Område: Andre arbejdsområder

Ansøgningsfrist: 22.10.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 22 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2663984//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.