Get latest jobs before others

Sygeplejerske til Dammen på Østerbro – en afdeling fyldt med omsorg og faglighed for børn og unge | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Sygeplejerske til Dammen på Østerbro – en afdeling fyldt med omsorg og faglighed for børn og unge
Er du motiveret for tværfagligt samarbejde, hvor faglighed og omsorg går hånd i hånd? Så er du måske vores nye sygeplejerskekollega.
Vi er i den heldige situation, at Dammen skal udvides med en beboer mere, og derfor søger vi nye kolleger.

Vores mission er at sikre, at børn og unge får de bedste forudsætninger for trivsel, udvikling og evnen til at mestre deres eget liv uanset funktionsniveau.

Hvem er vi, og hvem er vores dejlige børn og unge?
I Dammen bor lige nu otte fantastiske børn og unge, som har fysiske handikaps og kommunikerer nonverbalt. Du bliver en del af et stærkt tværfagligt arbejdsmiljø, hvor arbejdsdagen tilrettelægges ud fra at understøtte den enkeltes udvikling – socialt, fysisk og emotionelt og med den rehabiliterende tankegang in mente.

Vi er i gang med at skabe en tværfaglig medarbejdergruppe, og du vil derfor komme til at samarbejde med pædagoger, fysioterapeut og ergoterapeut.

Din rolle som sygeplejerske
Som sygeplejerske i Dammen bliver du en uundværlig tværfagligsparringspartner for dine kolleger. Sammen sikrer I, at børnenes sundhedsfaglige behov bliver mødt med både faglighed og empati. Målgruppen i Dammen har mange sundhedsfaglige udfordringer, og der har vi brug for din sygeplejefaglige viden i praksis til at understøtte medicindosering, sondeernæring og de komplekse sygeplejefaglige problemstillinger, der opstår.

Dine vigtigste opgaver bliver at

  • varetage medicinske og instrumentelle sygeplejeopgaver
  • understøtte udviklingen hos det enkelte barn i forhold til deres daglige rutiner, herunder personlig hygiejne og aktiviteter
  • være kontaktperson for to børn i tæt samarbejde med en kollega og sikre god kommunikation med forældre, skole og andre samarbejdspartnere

Vi ser gerne, at du

  • er autoriseret sygeplejerske med et hjerte, der banker for børn og unge med særlige behov
  • har stærke kommunikationsevner og er i stand til at tage ansvar for sygeplejefaglige opgaver på både udførende og vejledende niveau
  • har erfaring med dokumentation
  • møder verden med gåpåmod, energi og en positiv indstilling
  • har lyst til at arbejde med neuropædagogik og low arousal

Vi er en arbejdsplads, hvor

  • du hver eneste dag gør en forskel for andre mennesker, og hvor der er en høj grad af anerkendelse i arbejdet
  • ledelsen aktivt lytter til og inddrager alle medarbejdere i udviklingen af vores fælles arbejdsplads og børnenes 'bonushjem'
  • vi har et højt fagligt niveau – vi kan være uenige, men vi finder altid en vej og er loyale mod fælles beslutninger
  • der er mulighed for at udfordre praksis og komme med nye input – vi er ikke låst af 'vi plejer'
  • vi ser fejl som en erfaring rigere og samarbejder om, hvordan vi undgår dem
  • vi prioriterer forældresamarbejde mere end almindeligt højt

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Arbejdet tilrettelægges i dag- og aftenvagter samt hver 2. weekend. Dagvagterne er placeret i tidsrummet kl. 6.30-15.00, og aftenvagterne er placeret i tidsrummet kl. 15.00-23.00.
Vi ønsker stillingen besat den 1. december 2024.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest.

Mere information
Vi ligger tæt på Svanemøllen Station, metro, og der er mulighed for gratis parkering.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe mellem kl. 8 og 16 og få en snak med afdelingsleder Anne Nielsen på 24 60 24 81, institutionsleder Søren Nielsen på 21 47 72 43 eller Karen Merry (sygeplejerske i Svanehuset) på 40 21 80 93.
Læs mere om Svanehuset.
Vi glæder os til at høre fra dig

Søg via linket senest søndag den 27. oktober 2024
Samtaler afholdes i uge 44.

Søg jobbet
Område: Pleje

Ansøgningsfrist: 27.10.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 27 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2663999//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.